Få opslag som dette inden alle andre

Trivsel- og fællesskabsvejleder til Tune Skole

Greve Kommune



Trivsel- og fællesskabsvejleder til Tune Skole

Vi er en moderne landsbyskole. Er du faglig ambitiøs og vil have stor frihed til at skabe trivselsforløb, der møder elevernes engagement og nysgerrighed? Vil du være en del af en skole, hvor vi har en anerkendende og systemisk tilgang til læring? Kan du motivere elevernes lyst til at lære endnu mere? Så læs med her:

Din faglighed er i top og børnene kan mærke dit engagement
Du har en relevant uddannelse, og du vil noget med din uddannelse. Du er ambitiøs og vil udvikle dig professionelt ved at være nysgerrig på og gå i dialog om din egen og andres praksis. Du har en smittende energi og indstilling til dit arbejde, børnene og dine kolleger – og du vil være med til at videreudvikle en i forvejen god skole.

Du er optaget af relationer og har øje for udviklingspotentialet i det enkelte barn. Du får en arbejdsplads, hvor der er fokus på, at alle skal have mulighed for at lykkes. Vi arbejder altid ud fra at se det hele barn og troen på, at alle har talent. Vi sætter pris forskellighed og tror på, at det er med til at berige og skabe nye muligheder.

Når du træder ind på Tune Skole, mærker du, at her summer af liv og læring – en skole, hvor vi prøver og prøver igen. Børn og voksne trives, og alle elever mødes i øjenhøjde. Vi er beriget af en forældregruppe, som er en aktiv del af skolen, og vi har et godt og tæt samarbejde med det lokale foreningsliv.

Du får gode kolleger og bliver en del af et professionelt arbejdsfællesskab med fokus på dét, der virker. Du vil helt sikkert nyde godt af den gode energi og fællesskabet på skolen, og du bliver hjulpet godt ind i opgaverne og opstarten på skolen.

Funktionsbeskrivelse for trivsels- og fællesskabsvejleder på Tune Skole
Hvad laver vores trivsel- og fællesskabsvejleder?

Du intervenerer i forhold til pædagogiske problemstillinger med forebyggende, indgribende og genoprettende indsatser. Du faciliterer et samarbejde med relevante aktører om at håndtere de komplekse problemstillinger, vi møder i vores hverdag både på individ-, gruppe- og organisationsniveau. Alt sammen i en inkluderende praksis med fællesskaberne for øje.

  • Dit Formål: At arbejde med inklusion set i et bredt perspektiv samt at kunne understøtte kolleger og ledelse med de nødvendige faglige kompetencer til at kunne arbejde målrettet med inklusion, trivsel og fællesskaber i praksis.

Vores vision om inklusion og fællesskaber i praksis:
På Tune Skole har vi en

  • Helhedsorienteret tilgang: Vi fokuserer på at møde hvert enkelt barn, hvor de er, og give dem de nødvendige redskaber til at trives og kunne lykkes
  • Ambition for fysisk, social og faglig deltagelse: Vi arbejder for at sikre, at alle elever har mulighed for fysisk tilstedeværelse, social og faglig deltagelse i klassens fællesskab
  • Tilpasning af læringsmiljøet: Som sikrer, at det fysiske og sociale læringsmiljø er tilrettelagt, så alle elever udvikler sig, trives og lærer mest muligt

Det forventer vi af dig:

  • I tale og handling bærer du en ”Low arousal” tilgang til praksis
  • Du arbejder tæt på praksis sammen med vores dygtige kolleger og du kan lære fra dig i konteksten
  • Du deltager i team/årgangsmøder
  • Du er tovholder på inklusions- og praksisvejledningskonferencer fx opfølgning på praksis og på elevernes trivsel i fællesskaberne
  • Du deltager i ressourceteammøder med vejledere og ledelsen
  • Du afholder Ad hoc samtaler med kolleger
  • Du arbejder sammen med skoleledelsen om strategien for arbejdet med elevtrivslen på Tune Skole
  • Du har samarbejdsmøder med eksterne samarbejdspartnere som f.eks. PPR, familierådgivere og andre inklusionsvejledere
  • Du sørger for at indkalde til netværksmøder
  • Du har det samlede overblik med hensyn til elever i eksterne tilbud, dette har du sammen med skolelederen

Dine hovedopgaver og ansvarsområder:

  • Vejledning: Støtte og vejledning af lærere, pædagoger og ledelse i at skabe inkluderende undervisningsmiljøer
  • Faglig sparring: Bidrage med viden om inklusionspædagogik, klasseledelse og specialpædagogiske kompetencer for at imødekomme elevens eller klassens behov
  • Udvikling af praksis: Arbejde aktivt med at udvikle og styrke skolens inklusionspraksis gennem konkrete indsatser
  • Fokus på fællesskabet: Medvirke til at skabe rammer, der sikrer, at alle elever har mulighed for at være aktive og ligeværdige deltagere i både faglige og sociale fællesskaber

Yderligere oplysninger:
Fuldtidsstillinger til fastansættelse pr. 1. februar 2026 eller så hurtigt som muligt .

Du bliver en del af en skole med godt 620 elever i vores almenskole, et specialtilbud med godt 55 elever og en velfungerende SFO.

Vi har samlet vores skole på én matrikel fra 1. august 2024.

Ansøgningsfristen er mandag den 15. december 2025
Vi holder afholder samtaler torsdag den 18. december 2025.

Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om jobbet, eller vil aftale tid til et besøg på skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Morten Visti Motet, viceskoleleder Lasse Bjørk Ammitzbøll eller indskolingsleder Janne Lindhart Clasen på 4397 3250.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 15. december 2025

Afdeling: Skolegade 10 4030 Tune

Lokation: Tune Skole

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Greve Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Greve Kommune

Hovedkontor: Rådhusholmen 10, 2670 Greve

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2933985//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.