Vi udvider vores stærke hold i Herning – vil du være med?
Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland er i rivende udvikling. Mange nye kunder banker på døren i Herning, og vi ser potentiale for endnu mere. Vi ønsker derfor at udvide vores stærke hold og søger dygtige rådgivere til vores afdeling i Herning – både på privat- og erhvervsområdet.
Vi leder efter dig, der har lyst til sammen med os at give kunderne i Herning økonomisk tryghed og til at bidrage med energi, gejst og idéer – både når det kommer til løsninger til kunderne, til teamets hverdag og til at byde endnu flere kunder velkommen. Som du kan se nedenfor, er både kunder og medarbejdere yderst tilfredse med måden, vi gør tingene på i Sparekassen Kronjylland.
Hos os får du:
- En vigtig plads på et topmotiveret hold på et særligt spændende tidspunkt: Vi udvider holdet, og alle arbejder i samme retning.
- En portefølje, der sandsynligvis er mindre end hos konkurrenterne. Vi investerer nemlig ressourcer i at opbygge en meget tæt relation til kunderne – og komme hele vejen rundt om dem i rådgivningen. Samtidig gør det, at vi kan rykke hurtigt, når en kunde har behov for det.
- Et inspirerende fagligt miljø, hvor du får nem adgang til sparring og rig mulighed for løbende at dygtiggøre og udvikle dig selv og dit team.
- Danmarks mest tilfredse kunder. Ifølge den seneste kundetilfredshedsanalyse fra EPSI har vi igen i år landets mest tilfredse bankkunder - både blandt private og erhverv.
- Kolleger, hvis jobtilfredshed og engagement er markant højere end gennemsnittet for finansvirksomheder i Rambølls undersøgelser for medarbejdertilfredshed
- Gode kolleger, der hjælper hinanden i hverdagen og sammen opnår ambitiøse resultater.
- En stor organisation med mange forskellige jobmuligheder – også hvis du på den lange bane får nye interesser.
Derudover får du næsten 1.000 kolleger og bliver en del af en solid sparekasse. Du har sandsynligvis flere års erfaring med at give enten privatkunder, erhvervskunder eller ejerlederes privatøkonomi en solid rådgivning, der kommer hele vejen rundt. Derudover er det vigtigt, at du har lyst til at skabe resultater sammen med andre.
Klar til et nyt spændende skridt i din karriere? Så ansøg nu og vær med til at gøre en forskel sammen med os i Herning – har du lokalkendskab er det en fordel, men ikke et krav.
Søg jobbet
Arbejdssted:
Herning
Se afdelingens team her
Jobtype:
Fuldtid
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi fjerner jobopslaget, når vi har fundet vores nye kolleger.
Forventet tiltrædelse:
Efter nærmere aftale.
Flere oplysninger kan du få hos:
Senior HR-partner Mette Møller Eriksen: 26 87 92 84
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
