Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger dagkirurgisk- og opvågningssygeplejerske

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Operation og Intensiv området på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, søger DAGKIRURGISK- OG OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKE.
Er du sygeplejerske og har du lyst til at arbejde med dagkirurgiske patienter og de postoperative patientforløb?

Stillingen som dagkirurgisk- og opvågningssygeplejerske på Dronning Ingrids Hospital er ledig til besættelse til fra D. 1. januar 2026 eller efter aftale.

Stillingen er med en arbejdstid på 40 timer/uge. Arbejdstiden ligger på skift mellem kl. 08.00 - 18.00

Du vil få base i Grønlands nyeste og mest moderne dagkirurgisk- og opvågningsafdeling.

Du vil blive ansat på anæstesiafdelingen på DIH som også har tæt samarbejde med anæstesisygeplejersker som læger.

Vi arbejder på et fagligt højt niveau i specialerne ortopædi, abdominal-kirurgi, gynækologi og øre-næse-hals. Vi opererer på fire operationslejer med et meget bredt klientel, hvilket giver en udfordrende og afvekslende hverdag.

Vi er 14 anæstesisygeplejersker - 4 Opvågning og Kirurgisk dagafsnits sygeplejersker og vekslende antal fastansatte anæstesilæger.

Dagkirurgisk- og opvågningssygeplejerskens hovedopgaver:

  • Alsidig sygepleje inden for det kirurgiske og medicinske daghospital. Modtagelse af patienter i alle aldre, klargøring til operation/behandling, hjemsendelse efter operation/behandling.
  • Opvågningssygeplejersken varetager den totale sygepleje til patienter i den nære postoperative periode.
  • Behov for postoperativ behandling, pleje og omsorg kortlægges og vurderes, via den kliniske kompetence og observationer.
  • Sygeplejetiltag skal kunne prioriteres og iværksættes, samt kontinuerligt evalueres og dokumenteres.
  • Den postoperative sygepleje foregår i et tæt samspil mellem sygeplejersken, patienten og evt. dennes pårørende.
  • Brug af medicinsk udstyr og udførelsen af tekniske procedurer skal kunne håndteres i behandlingen af den postoperative patient.
  • Sygeplejeopgaverne gennemføres i samarbejde med læger og øvrige samarbejdspartnere på den for patienterne mest hensigtsmæssige og effektive måde, for at sikre kontinuitet i sygeplejen.

Vi tilbyder:

  • En stilling med mange spændende og anderledes udfordringer
  • God introduktion.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling, med individuelt tilrettelagt karriereforløb.
  • Mulighed for at sætte præg på egen stilling og funktion.
  • Gode og lattermilde kollegaer

Vi søger en sygeplejerske der:

  • Gerne har klinisk erfaring fra arbejdet med opvågningspatienter og det kirurgiske speciale. Hvis du ikke har det, ser vi alligevel gerne din ansøgning.
  • Interesse for smertebehandling og postoperativ sygepleje.
  • Er kvalitetsbevidst og engageret.
  • Er omstillingsparat og har gode samarbejdsevner.
  • Har en drøm om at gøre karriere og gøre en forskel for dagkirurgisk- og opvågningspatienten.
  • Af sprogfærdigheder vil det være en fordel for dig og os, at du udover grønlandsk også kan tale og skrive dansk, samt at du har kendskab til det engelske sprog og eventuelt skandinaviske sprog

Dronning Ingrids Hospital er et moderne hospital med et højt fagligt niveau og god kollegialitet. Hospitalet har 182 sengepladser til såvel stationære som deldøgnssenge, heraf 60 daghospitals- og patienthotel senge, 4 intensivpladser fordelt på neonatal/voksne og 8 opvågnings pladser.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. januar 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 17. december 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Helle Berg på tlf. (+299) 34 45 53 eller på e-mail: [email protected]

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Grønlandske Sundhedsvæsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi tilbyder spændende vikariater og faste stillinger til sundhedsfagligt personale.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2934195//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.