Pædagog til Grønnedalen
Vejle Kommune
Har du lyst til at bidrage til kvaliteten i Grønnedalen?
Har du lyst til at bliver klogere på en tilknytningsbaseret dannelsesteoretisk tilgang?
Har du lyst til at arbejde på en arbejdsplads med en rigtig god arbejdsmiljømåling?
Har du også lyst til at
løfte i flok ikke kun står på papiret, men lever i hverdagen, så send din ansøgning til os.
Om jobbet
Grønnedalen søger en pædagog, der som udgangspunkt vil blive tilknyttet vores vuggestue. Som pædagog hos os får du en central rolle i det tætte og udvidede samarbejde med forældrene. Sammen skaber vi trygge, omsorgsfulde og udviklende rammer for børnene.
Stillingen kalder på, at du kan være inviterende, insisterende og vedholdende i samarbejdet. Du skal også kunne være tydelig, stå fast i dine pædagogiske sko samt faglig velfunderet.
I hverdagen arbejder vi opdelt i mindre grupper, hvilket giver gode muligheder for fordybelse og nærvær.
I Grønnedalen prioriterer vi faglig forberedelse højt. Derfor har både pædagoger og pædagogmedhjælpere forberedelsestid, som er trukket ud af børnetimerne.
Om os
Grønnedalen er en integreret daginstitution med en normering på 90 børn.
Vi består af to vuggestuegrupper, en ”lille børnehave” samt to børnehavegrupper. Den ”lille børnehave” er et trinbræt fra vuggestue til børnehaven. Her starter alle børn når de er 2 1/2 år og her kan de være til de er klar til at starte i den ”store” børnehave.
Grønnedalen er beliggende i AAB’s boligbyggeri i Løget By – Vejle Syd. Vi er tæt på grønne områder med, dal, skov og bæk hvilket vi benytter os flittigt af.
Vores brugergruppe er mangfoldig og som en naturlig del af dette, har vi stort fokus på den sproglige udvikling.
I Grønnedalen, hvor vi arbejder med udvidet forældresamarbejde, har vi en pædagog, der også har funktion som familieterapeut. Det betyder, at vi har mulighed for at tilbyde forløb med kontinuerlige samtaler eller indsats i hjemmet.
I Grønnedalen er vi særlig opmærksomme på, at vi er vores eget redskab og har brug for ventilering. Derfor har vi tilknyttet en ekstern supervisor, der kommer en gang om måneden lige som vi har struktureret Åben dør i ledelsen en gang månedligt.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads med et godt kollegialt fællesskab
- Fokus på høj faglighed, faglig sparring og kompetenceopbygning
- Højt fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
- En modig arbejdsplads, hvor vi arbejder med en mentaliserende tilgang, hvor vi tør kigge indad
- En arbejdsplads, hvor alle har ansvar og råderum for udvikling af pædagogisk praksis
- En ledelse med fokus på trivsel, ventileringsmuligheder, dialog, støtte og feedback
- En arbejdsplads, hvor vi både har fælles og individuelle øvebaner
Ansættelsesvilkår
I Grønnedalen løfter vi vitterligt i flok, så du skal være omstillingsparat. Ressourcerne følger børnene og det kan betyde skift i et team.
Stillingen er med tiltrædelse 1. februar 2025.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist 11. december 2025
Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder Birgitte Rasmussen mail: [email protected] eller souschef Louise Stjernholm mail: [email protected]
Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
senest opdateret 27. november 2025
- Ansættelsessted
Løget Center 73A, 2. tv, 7100 Vejle - Arbejdstid
Fuldtid - Tiltrædelse
1. februar 2026 - Ansættelsesvilkår
Fastansættelse - Ansøgningsfrist
11. december 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

