Få opslag som dette inden alle andre

Account Manager B2B

DCC Energi



ACCOUNT MANAGER – B2B SME

med erfaring i at sælge via telefonen til eksisterende og nye kunder

Motiveres du af at arbejde med opsøgende nysalg via telefonen, og kan du optimere salget og relationer til eksisterende kunder? Så har vi en spændende stilling som Account Manager hos os.

I DCC Energi er vi i fuld gang med en spændende udvikling, hvor vi udvikler vores aktiviteter i retning af nye energiformer, så vi møder vores kunders fremtidige behov. Vores 2030 strategi ”Sammen Former vi Fremtiden” indeholder vores eksisterende energiløsninger og grønnere løsninger, som vil have et større fokus i årene fremover.

Du bliver en del af B2B-salgsafdelingen og vil sammen med to kollegaer på kontoret i Nærum arbejde med vores mindre og mellemstore virksomheder i Danmark. Du overtager en eksisterende kundeportefølje, som du bliver ansvarlig for at udvikle og vedligeholde.

Spil en nøglerolle
Du kommer til at spille en nøglerolle i forhold til salget af vores produkter: brændstoffer, fyringsolie, Shell kort, smøreolie, el og energiservice. Derudover får du ansvaret for at generere kundeemner inden for varmepumper, solceller og naturgas.

Produktporteføljen bliver ændret i takt med den grønne omstilling, og du ser det som en god mulighed med nye produkter.

Du motiveres i at opdatere din viden med energimarkedet og vores produkter løbende, så du er i stand til at give kunderne den bedst mulige rådgivning.

Du tilrettelægger selv din hverdag, og det er vigtigt, at du er en moderne sælger, der arbejder med digitale salgsværktøjer i CRM og dokumenterer dine indsatser og resultater.

Ansvar og arbejdsopgaver

  • Identifikation af B2B-kundeemner og opsøgende salg
  • Opkald til eksisterende B2B-kunder for at skabe loyalitet og udføre krydssalg af vores øvrige produkter
  • Vedligeholde eksisterende kundeportefølje og opfølgning på inaktive kunder
  • Udarbejde tilbud og korrespondance med kunder
  • Opbygning og vedligeholde din egen salgspipeline

Det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde, og vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø og flotte resultater. Vi samarbejder og tror på, at vi i fællesskab skaber de bedste resultater.

Lidt om dig

  • Du har mindst et par års erfaring fra en lignende stilling og har erfaring med salgsprocessen fra første emneopkald over tilbudsgivning, forhandling og kontraktindgåelse til det vedvarende relationssalg.
  • Du har en relevant teoretisk uddannelse
  • Du motiveres af salg og er initiativtagende og resultatorienteret
  • Du kan lide, at telefonen er dit vigtigste værktøj, og du lader dig ikke slå ud af lidt modstand
  • Du er vedholdende og ved hvad der skal til for at få nye kunder i hus
  • Du er åben, positiv og en god kommunikator både mundtlig og skriftligt, og du er dygtig til at skabe og vedligeholde relationer
  • Du trives med salgsbudgetter og mål
  • Du har erfaring med CRM-systemer og digitale salgsværktøjer samt de øvrige O365 produkter og især Word og Excel

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et spændende job med mulighed for at bidrage til energiomstillingen i Danmark
  • Store frihedsgrader og medindflydelse på din arbejdsdag samt gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • Inspirerende kollegaer og masser af smil
  • For den rette kan jobbet være en mulighed for senere at opnå arbejde med større kunder med fysiske kundebesøg
  • Attraktiv lønpakke inkl. pension og bonus, fri mobiltelefon og internet, helbreds- og gruppelivsforsikring

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Steffen Kildahl på telefon 4186 3434.

Send os en kort motiveret ansøgning og et CV så hurtigt som muligt og senest den 7. december. Vi behandler ansøgninger løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Et selskab fyldt med Energi
Hos DCC Energi er vores formål at hjælpe alle kunder fremad i den grønne omstilling, så vi sammen former fremtiden.

En fremtid, hvor mere bæredygtige muligheder sammen med vores eksisterende produkter sikrer, at vi forbliver en relevant leverandør på det danske energimarked. Målet er at udvikle vores aktiviteter i retning af nye energiformer og dermed møde vores kunders fremtidige behov.

I takt med den igangværende energiomstilling udvider vi derfor løbende porteføljen med nye produkter og løsninger – fx. elaftaler, ladestandere, biogas, HVO og varmepumper.

Vores holdning er, at vi sammen former fremtiden og med det, mener vi, sammen som kollegaer og i relation til både kunder og samfundet. Derfor er vores mål at inspirere og udfordre vores kunder til at optimere deres energiforbrug og derigennem skabe de bedste forudsætninger for den gode energi.

Samlet er vi mere end 250 engagerede medarbejdere, der hver dag forsyner private, erhverv og det offentlige med en bred vifte af energiløsninger. Vi omsætter på tværs af vores forskellige forretningsområder for ca. 11 mia. kr. om året. Vi har pt. hovedsæde i Nærum og flytter til Nordhavnen i marts 2026.

Sammen om fremtiden - dccenergi.dk

Ansøg her

Ansøg her

Kontaktinformation
DCC Energi, Nærum
Nærum Hovedgade 8
2850 Nærum
Danmark Hovedstaden

Steffen Kildahl

[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DCC Energi



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (07.12.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DCC Energi

Hovedkontor: Nærum Hovedgade 8, 2850 Nærum

Hos DCC Energi skaber vi gode energihandler – sådan er det i dag og sådan vil det være i fremtiden, uanset hvilken energi vi handler med. En fremtid, hvor mere bæredygtige muligheder sammen med vores eksisterende produkter sikrer, at vi forbliver en relevant leverandør på det danske energimarked.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2934564//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.