Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til kommunikation og databehandling i SDU RIO: Team Collaboration & SDU Startup Station

Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)



Har du styr på både ord og data, og vil du gerne have et studiejob, hvor du får fingrene i begge dele? Så søger SDU RIO en studentermedhjælper, der både kan hjælpe med at skrive tekster, sætte indhold op i vores systemer og sikre, at vores data er skarpe, rene og brugbare.

Som samlet enhed understøtter RIO SDU’s strategiske fokus på at skabe værdi for og med samfundet på flere niveauer. Team Collaboration & SDU Startup Station (C&S) arbejder bl.a. med karriereaktiviteter, studenteriværksætteri og samarbejde med omverdenen.

Om stillingen
Som studentermedhjælper vil du have en delt rolle mellem kommunikation og databehandling. Dine opgaver kan bl.a. være:

Kommunikation og indhold

  • skrive korte og klare tekster til studerende, der fortæller om vores tilbud
  • opsætte indhold og aktiviteter i vores systemer
  • lave mindre grafiske opgaver — primært i Canva
  • sikre, at vores beskeder, beskrivelser og workflows i systemerne er tydelige og brugervenlige

Data og systemunderstøttelse

  • hjælpe med at vedligeholde eksisterende PowerBI-dashboards (ikke udvikle nye modeller)
  • sikre god datakvalitet i vores dataindsamling
  • hjælpe kollegaer med registreringer i CRM-systemet
  • understøtte opsætning af formularer og forløb til studerende
  • løse diverse småopgaver, der kræver systemforståelse og ordentlighed i detaljen

Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd – vi sørger for oplæring, sparring og et godt introforløb.

Vi har en forventning til, at du:

  • er engageret, proaktiv og har lyst til at bidrage aktivt til vores kommunikation
  • har en struktureret tankegang og et godt øje for detaljer
  • har basal forståelse for dataanalyse og databehandling og kendskab til PowerBI eller lign.
  • taler, forstår og skriver dansk og engelsk
  • er klar på at lære at arbejde med grafiske værktøjer som Canva (erfaring er et plus, men ikke et krav)
  • er selvstændig, men også ved, hvornår du skal række ud til kollegaer for sparring
  • studerer på SDU (helst med mindst 1 år tilbage)

Din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste – vi kigger særligt på din interesse, din motivation og din lyst til at lære.

Vi tilbyder:

  • et relevant studiejob med plads til både læring og udvikling
  • en arbejdsplads med humor, uformel tone og høj faglighed
  • fleksibilitet ift. eksamener og travle perioder
  • tæt sparring med engagerede kollegaer, der gerne lærer fra sig
  • et miljø, hvor dine idéer bliver hørt, og hvor du får ansvar i takt med, at du bliver klar

Arbejdstid og ansættelsesvilkår
Stillingen er på gennemsnitligt 10 timer om ugen, som udgangspunkt fordelt på to dage à ca. 5 timer.
Vi planlægger naturligvis efter, hvad der giver bedst mening ift. dit studie.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: karriere- og employabilitetskonsulent Johanne Rabjerg Hansen på [email protected] / 6550 9216 eller Business Intelligence konsulent Frida Schjerning Steffensen på [email protected] / 2897 4503.

Ansøgningsfrist: 14/12 kl. 23.59
Samtaler afholdes: tirsdag den 16. december

Forventet opstart i januar (alt afhængig af dine eksaminer)

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her

OM SDU RIO
SDU RIO understøtter SDU’s strategiske fokus på at skabe værdi for og med samfundet. Vi arbejder med innovation og forretningsudvikling, opsøgende virksomhedskontakt, forskerstøtte, kontraktjura, teknologiudveksling, praksisinddragelse, samt skaber kontakter og samarbejder mellem virksomheder og studerende.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Location
Odense M, Danmark

Apply Before
2025-12-14T22:59:00+00:00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)

Hovedkontor: Campusvej 55, 5230 Odense M

Syddansk Universitet er kendetegnet ved excellent forskning, der danner grundlag for samfundsrelevante uddannelser af høj kvalitet. Vi kombinerer klassiske akademiske dyder med innovation og nytænkning gennem tværfagligt samarbejde på tværs af vores 5 fakulteter og med eksterne partnere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2934607//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.