Få opslag som dette inden alle andre

Arbejdsmarkedspolitisk konsulent til Dansk Metal

Dansk Metal



Start 1. februar 2026

Har du politisk tæft, gode kommunikationsevner og lyst til at arbejde i en af Danmarks mest indflydelsesrige fagforeninger med tilhørende a-kasse? Så har vi en spændende mulighed for dig.
Om jobbet
Vi søger en ny kollega, der er nyuddannet eller har kort relevant erhvervserfaring.

Her vil du få mulighed for at arbejde med arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitiske dagsordener, herunder beskæftigelsesindsatsen, dagpenge, seniorpolitik, udenlandsk arbejdskraft og socialpolitik.

Som konsulent i Arbejdsmarkedsafdelingen vil du bidrage til både interne og eksterne opgaver i Dansk Metal og Metal A-kasse. Du vil få et unikt indblik i politisk interessevaretagelse og blandt andet bidrage til opgaver over for pressen, Christiansborg, ministerier, kommuner, den øvrige fagbevægelse og arbejdsgivere.

Arbejdsopgaverne er varierede og følger den politiske dagsorden, men kan blandt andet omfatte:

  • Research og analyser til at understøtte politiske beslutninger og strategisk planlægning.
  • Udarbejdelse af notater og præsentationer.
  • Skriftlig formidling, herunder debatindlæg og opslag til sociale medier.
  • Behandling af data, primært i Excel.
  • Understøtte jobsøgning for medlemmer via vores jobportal, jobformidlingssystem og indsats for opsagte og snart udlærte medlemmer.

Om dig
Vi søger en person med en lang videregående uddannelse indenfor statskundskab, samfundsvidenskab eller tilsvarende studieretning, som:

  • Har gode skriftlige og analytiske kompetencer (det er en fordel, hvis du har erfaring med at skrive debatindlæg, producere indhold til sociale medier eller præsentere analyser).
  • Er struktureret og kan arbejde selvstændigt.
  • Er nysgerrig og har en interesse i arbejdsmarkedspolitik.
  • Deler Dansk Metals værdigrundlag samt forståelse for vores politiske og faglige arbejde.

Vi tilbyder
Som konsulent i Dansk Metal får du muligheden for at opbygge værdifuld erfaring inden for politisk interessevaretagelse. Derudover tilbyder vi:

  • En fuldtidsstilling i en spændende organisation med høj politisk og mediemæssig bevågenhed.
  • En plads i et ungt team med et stærkt og socialt fællesskab på tværs af Metalhusets afdelinger.
  • Løn efter aftale og en fantastisk kantineordning.

Sådan søger du stillingen
Send ansøgning, CV, eksamenspapirer og evt. anbefalinger senest den 15. december 2025 kl. 9.00 til [email protected].

Samtaler bliver afholdt i dagene efter.

Vil du høre mere?
Spørgsmål kan rettes til arbejdsmarkedschef David Hedegaard Andersen på tlf. 3363 2339.

Ansættelsesstedet er Molestien 7, 2450 København SV.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026.

Om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening med tilhørende a-kasse for lønmodtagere og selvstændige, der arbejder med it, teknik og mekanik. Dansk Metal har cirka 100.000 medlemmer, hvoraf 9.000 er lærlinge.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Metal



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Metal

Hovedkontor: Molestien 7, 2450 København SV

Dansk Metal er en fagforening for dig, som arbejder inden for teknik, mekanik og it. I Dansk Metal arbejder vi for at sikre vores medlemmer et godt arbejdsliv – hele livet. Helt fra begyndelsen på erhvervsskolen over et aktivt arbejdsliv, til man som senior går på pension. Vores fokus er at forbedre vores medlemmers løn- og arbejdsvilkår og hjælpe ledige tilbage i job.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2934609//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.