Få opslag som dette inden alle andre

Nyt psykiatrisk sengeafsnit søger ergoterapeuter med lyst til at arbejde med patienterne i centrum

Region Midtjylland



Vil du være med til at bygge et helt nyt afsnit op og bruge din ergoterapeutiske faglighed til at gøre en mærkbar forskel for mennesker med psykiske lidelser?
Så har du nu en unik mulighed for at blive en del af opstarten af et nyt psykiatrisk sengeafsnit i Viborg, hvor vi sammen skal skabe rammen for et fagligt stærkt og menneskeligt nærværende behandlingsmiljø.
Den 1. april 2026 byder vi de første patienter velkommen i det nye sengeafsnit 5, og vi søger dig, der har lyst til at være med fra starten – til at forme kulturen, udvikle praksis og være med til at skabe et trygt og udviklende miljø for både patienter og kolleger.

Der er tale om et alment psykiatrisk afsnit med plads til 16 patienter, hvor en del af patienterne vil være ældrepsykiatriske patienter.

Vores kerneopgave er at yde den bedst mulige behandling og rehabilitering, og her spiller du som ergoterapeut en central rolle.

Dine opgaver
Som ergoterapeut bliver du en vigtig del af et tværfagligt team, hvor du bidrager med din viden om aktivitet, funktion og hverdagsliv. Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Udrede og behandle funktionsevne – vurdere, hvad patienten kan og har svært ved i dagligdagen, og udarbejde individuelle behandlingsplaner.
  • Understøtte dagligdagsrehabilitering – hjælpe patienterne med at genoptræne eller vedligeholde praktiske færdigheder som madlavning, rengøring, indkøb og personlig hygiejne.
  • Støtte mestring af hverdagen – hjælpe patienterne med at skabe struktur, overblik og mening i dagligdagen for at styrke trivsel og livskvalitet.
  • Bidrage til psykosocial rehabilitering – støtte patienters evne til at deltage i beskæftigelse, uddannelse og sociale aktiviteter.
  • Arbejde sundhedsfremmende og forebyggende – med fokus på at fremme sunde vaner og forebygge yderligere vanskeligheder.
  • Anvende sanseintegration og sansemodulation – til at hjælpe patienter med at regulere deres sanseoplevelser og reducere stress eller uro.
  • Samarbejde tæt med andre faggrupper – herunder sygeplejersker, psykiatere, fysioterapeuter og socialrådgivere, for at skabe helhedsorienterede forløb.
  • Kontaktpersonfunktion er et væsentligt kernepunkt i det relationelle arbejde i miljøterapien

Vi kan tilbyde dig

  • En grundig introduktion og onboarding, så du får de bedste forudsætninger for at komme godt i gang
  • Den første måned er uden patienter, således at der er tid til at lære din nye kollegaer at kende, grundlæggende kompetenceudvikling og opleve de nye rammer og sætte fælles retning
  • Muligheden for at være med til at bygge et nyt afsnit op fra bunden – og præge både faglighed og kultur
  • Et tværfagligt miljø, hvor ergoterapeutisk perspektiv er en vigtig del af behandlingen
  • Tid og rum til faglig udvikling, refleksion og sparring med kolleger på tværs af faggrupper
  • Engagerede og synlige ledere, der støtter op om faglig fordybelse og initiativ
  • Et arbejdsmiljø med humor, nysgerrighed og kollegial støtte – vi hjælper hinanden og lærer sammen

Hør Lykke fortælle om sit arbejde som ergoterapeut i psykiatrien her.

Du kan også læse funktionsbeskrivelsen her: Funktionsbeskrivelse, ergoterapeut sengeafsnit

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Har nogle års erfaring som ergoterapeut - gerne fra psykiatrien
  • Trives med at arbejde med rehabilitering, aktivitet og mestring som vej til bedring
  • Sætter pris på tværfagligt samarbejde og kan se din faglighed i samspil med andre
  • Er engageret, nysgerrig og god til at skabe relationer
  • Har lyst til at være med til at udvikle et nyt afsnit – både fagligt og kulturelt
  • Tænker kreativt og ser muligheder frem for begrænsninger

Hvem er vi?
Regionspsykiatrien Midt er en del af Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi behandler voksne over 18 år for en række forskellige psykiatriske lidelser. Vores patienter kommer primært fra Viborg, Silkeborg og Skive Kommune.

Vi har fokus på patienterne og er optaget af at sikre behandling af høj kvalitet med mennesket i centrum.

En indlæggelse hos os foregår på et af vores sengeafsnit i Viborg og Silkeborg. Regionspsykiatrien Midt har 72 sengepladser.

Vi har tre psykotiske afsnit, et affektivt sengeafsnit, samt et alment sengeafsnit med subspeciale i ældrepsykiatri.

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Oversygeplejerske Jeanette Hougaard Borup på 2048 3935
  • Chefsygeplejerske Dorthe Brodersen Hilker på 5380 4010

Det praktiske
Ansøgningsfrist den 12.12.25

Der afholdes ansættelsessamtaler mellem den 16-19.12.25

Tiltrædelse den 1.03.26 eller efter aftale

Ansættelse sker i skiftende vagter i tre vagtlag

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og i forhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af en tilfredsstillende børne- & straffeattest.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: RP Midt Afdelingsledelsen

Ansøgningsfrist: 12 December 2025

Placering: Søndersøparken 1, 8800, Viborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2934799//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.