Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til vuggestue i Elsted Børnehus

Aarhus Kommune



Vil du være med til at skabe de bedste betingelser for børns udvikling, trivsel og dannelse? Elsted Børnehus søger faglig velfunderet pædagog til fuldtidsstilling i vuggestuen pr. 1. januar 2026 eller hurtigst mulig herefter..

Hos os er kerneopgaven klar: at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og udvikle læringsmiljøer, hvor leg, relationer og læring går hånd i hånd. Vi leder efter dig, der kan bringe teori og praksis i spil i en hverdag, hvor børnene er aktive medskabere af fællesskabet.

Hvad tilbyder vi dig:

  • En arbejdsplads med psykologisk tryghed: Hos os er det legitimt at stille spørgsmål, prøve nyt og lære af hinanden. Vi tror på, at fejl er en del af læring – og vi støtter hinanden i at udvikle os.
  • Høj faglighed og udviklingsmuligheder: Du bliver en del af en ambitiøs kultur, hvor vi arbejder systematisk med pædagogikken, kvalitetsforståelsen og neuropsykologisk udviklingsleg.
  • Faglig sparring og læring i fællesskab: Vi tilbyder undervisningsdage, sidemandsoplæring og løbende refleksion i teamet.
  • Inspirerende rammer: Et børnehus med motorikrum, stor legeplads – vi bruger både inde- og uderum aktivt i det pædagogiske arbejde.

Et indblik i din hverdag:
Du vil være med til at skabe nærværende og meningsfulde læringsmiljøer, hvor børn oplever sig set, hørt og forstået. Med afsæt i nedenstående kvalitetsmarkører øver vi os i, at arbejde med:

  • Varm og responsiv interaktion: Aktivt deltagelse i børns leg og anerkendelse af deres initiativer
  • Sproglige læringsmiljøer: Brug af rutiner til dialog, daglig læsning og skabelse af adgang til bøger og skriftsprog i børnehøjde.
  • Varierede læringsaktiviteter: Planlægning af aktiviteter, der styrker naturforståelse, kreativitet, musik og matematik – altid tilpasset børns udviklingsniveau.
    Trygge rammer og struktur: Skabelse af balance mellem fri leg og voksenstyrede aktiviteter og glidende overgange i hverdagen.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Har en anerkendende og fællesskabsorienteret tilgang til både børn og voksne.
  • Er fagligt nysgerrig og reflekterende – og trives med at lære i fællesskab.
  • Har lyst og mod til at deltage aktivt i børns leg og skabe meningsfulde relationer.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: 37 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagog Tine Friis på tlf. 40257152 eller dagtilbudsleder Anita Brædder på [email protected].

Vi opfordrer til, at du kommer på besøg – ring i mellem 11.30-12.00 og aftal tid med Tine på tlf. 40257152.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: d. 11. december 2025.

Samtaler afholdes løbende herefter.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at møde dig, der med faglighed og hjerte vil være med til at skabe meningsfulde liv for børnene i Elsted Børnehus i hele Lystrup-Elsted dagtilbud.

Om os
Du kan læse mere om Elsted Børnehus og Lystrup Elsted dagtilbud her https://lystrupelsteddagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/elsted-boernehus

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Elsted Børnehus

Ansøgningsfrist: 11 December 2025

Placering: Elsted Byvej 38, 8520, Lystrup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2934920//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.