Få opslag som dette inden alle andre

Psykolog til PPR i Center for Psykolog og Pædagogik

Vesthimmerlands Kommune



7. december 2025

Brænder du for at gøre en forskel for børn og unge – både i PPR og ved lettere behandling? Har du lyst til en arbejdsdag med stor faglig bredde og engagerede kolleger? Så er det måske dig, vi leder efter.

Stillingsbeskrivelse
Stillingen er to-delt. Den ene del er forankret i vores PPR-funktion, hvor du vil komme til at betjene både dagtilbud og skoler. Vi samarbejder med skoler og dagtilbud om at skabe Stærke og inkluderende fællesskaber (se og læs mere her), hvori en af vores større opgaver omhandler at understøtte arbejdet med mellemformer gennem supervision og sparring.

Den anden del er ankret i vores nye tilbud: Lettere behandlingstilbud. Her vil du varetage behandlingsforløb med børn og unge (og deres familier) i psykisk mistrivsel i aldersgruppen 5-17 år ud fra en manualbaseret tilgang (vi bruger STIME og MindMyMind). I hovedtræk har vi behandlingsspor omhandlende:

- Når bekymring eller tristhed fylder for meget

- Når gentagne tanker og handlinger tager styring

- Når svære følelser fører til selvskade

- Når tanker om krop og mad fylder for meget

- Når uro, opmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring

Vi vægter en praksisnær og superviserende tilgang i samarbejdet med de voksne omkring barnet og tror på værdien af de nære fællesskaber. Du bliver en del af en udviklingsorienteret og tværfaglig afdeling, hvor vi har fokus på faglig sparring og gode kollegiale relationer.

Din profil
Hos dig som ansøger vægter vi en bred og solid faglighed og samtidig modet og lysten til at lære nyt. Det er afgørende, at du er god til at skabe relationer og er tillidsvækkende i kontakten med andre samt at du er positiv, imødekommende og serviceminded i din tilgang.

Da der er tale om en fast stilling, forventer vi at:

  • Du er uddannet psykolog - enten autoriseret eller godt på vej
  • Du har dokumenteret samtaleerfaring - og relevant uddannelse indenfor dette, f.eks. STIME eller Mind My Mind
  • Du har dokumenteret erfaring fra PPR-området
  • Du har erfaring med at vejlede de voksne rundt om børnene
  • Du har erfaring med at inddrage og samarbejde med andre faggrupper (og ser dette som nødvendigt for at lykkes)
  • Du har interesse i en superviserende tilgang og for aktionslæring som metode

Afdelingen
Hos CPP varetager vi en bred vifte af forskellige psykologopgaver. Vi betjener daginstitutioner og skoler ud fra en konsultativ, praksisnær og helhedsorienteret forståelse og tilgang. Herudover forestår vi forskellige former for gruppeforløb, psykologiske undersøgelser af børn, unge og voksne, forældrekompetence-undersøgelser, supervision af andre faggrupper, terapiforløb for Børne- og Familierådgivningen samt en anonym ungerådgivning, og vores nyeste tilbud kaldet Lettere Behandlingstilbud.

Vi er en afdeling bestående af 31 medarbejderne, herunder psykologer, logo pæd'er og pædagogiske konsulenter. Vi tilbyder en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med fleksible arbejdstider, gode muligheder for faglig udvikling og sparring, godt arbejdsmiljø og engagerede og skønne kolleger. Vi vægter en fleksibel arbejdsplads, hvor vi gør meget for, at privatliv og arbejde har en den rigtige balance.

CPP er en tværfaglig afdeling, som er organiseret under Familieafdelingen i Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. I Familieafdelingen arbejdes der ud fra Vesthimmerlandsmodellen (læs mere her). Visionen bag modellen er, at den ”...styrker en helhedsorienteret, sammenhængende, kvalificeret, målrettet og langsigtet indsats over for udsatte børn, unge og familier".

Yderligere oplysninger
CPP er fysisk placeret på administrationen i hhv. Aalestrup og Løgstør, så kørekort og egen bil er nødvendigt. Din kontorplads vil være i Aalestrup.

Straffe- og børneattest indhentes i forbindelse med ansættelse.

Der tilbydes løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Ansøgningsfrist er den 7. december, 2025. Ansættelse: 01. januar, 2026, eller snarest derefter.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jakob Severin på telefonnummer 21849746 - send gerne en sms inden.

Ansøgningsfrist:
7. december 2025

Tiltrædelse:
1. januar 2026

Arbejdssted:
Aagade 25 D

9620 Aalestrup

Jobtype:
Fast

Fuldtid

Kontaktperson:
Jakob Sandvei Severin
Telefon: 99667000
Mobil: 21849746
[email protected]

Sanne Rossing Andersson
Telefon: 99667000
Mobil: 30521227
[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vesthimmerlands Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (07.12.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vesthimmerlands Kommune

Hovedkontor: Himmerlandsgade 27, 9600 Aars

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2935139//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.