Få opslag som dette inden alle andre

Automation & AI Developer - Digitale Løsninger

Netselskabet N1 A/S



Vil du bygge intelligente automatiseringer og AI-agenter, der gør en reel forskel?Vi søger en Automation & AI Developer, der kan løfte N1’s brug af AI og være med til at skabe smartere, mere stabile og værdiskabende digitale processer. Du bliver en nøglespiller i vores Agile team Automatisering & AI, hvor du udvikler løsninger, der understøtter hele organisationens værdistrømme.

Din rolle
Du bliver den, der får AI til at give mening i praksis. Det betyder, at du:

  • Udvikler automatiseringer og apps på Microsoft Power Platform
  • Bygger AI-agenter og intelligente workflows med Copilot Studio, AI Builder og Azure AI
  • Skaber robuste End-2-End automatiseringer, der reducerer manuelt arbejde og øger kvaliteten
  • Integrerer systemer og data via API’er, connectors og Azure-services
  • Arbejder tæt sammen med udviklere, PO og forretningen i et agilt setup

Kort sagt: Du bruger AI og automatisering til at optimere processer – ikke bare teknisk, men forretningsmæssigt.

Din profil
Du behøver ikke at kunne alt fra starten – men du skal have lysten til at lære og modet til at eksperimentere.

Vi ser gerne, at du har:

  • Erfaring med Power Automate, Power Apps og Dataverse
  • Interesse for – eller erfaring med – AI-teknologier, digitale agenter og LLM’er
  • Kendskab til RPA/Power Automate Desktop og robust fejlhåndtering
  • Forståelse for API-integrationer, datamodellering og skalerbar datahåndtering
  • Grundlæggende udviklingsforståelse (OOP-tankegang, genbrug, versionering)
  • Evnen til at kommunikere klart på tværs af fagligheder

Vi tilbyder

  • En nøglerolle i udviklingen af AI og automatisering på tværs af N1
  • Adgang til Microsofts nyeste teknologier – Copilot Studio, AI Builder, Azure AI Services
  • Et fagligt stærkt og nysgerrigt udviklingsmiljø
  • Gode muligheder for kurser og certificeringer
  • Et agilt team med høj faglighed, samarbejde og tempo

Du bliver en del af Digitale Løsninger – et team med højt til loftet og en uformel omgangstone. Vi går på arbejde hver dag for at skabe skalerbarhed og fleksibilitet – systemer og processer designes til vækst og stigende elektrificering, men også til at kunne håndtere store udsving heri. Derfor tænker vi automatisering som default.

Dit arbejdssted bliver i Aalborg eller Silkeborg – med fleksibilitet omkring hjemmearbejde.

Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte din kommende leder, Dan Silas Hjøllund, på [email protected] / 2080 8490.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os dit CV samt en udvalgt portefølje hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Synes du opslaget lyder som noget for dig, men du føler dig måske ikke som AI specialist, men derimod ekspert i at lave fede automatiseringer på Power Platformen, så se også denne nyligt opslåede stilling i samme afdeling: Automation Developer til Digitale Løsninger Job Details | job-karriere

Da vi i Elnetselskabet N1 arbejder med kritisk infrastruktur, vil du til en eventuel 2. samtale blive bedt om at medbringe ID og straffeattest.

Vi ser frem til at høre fra dig.

N1 er Jyllands største elnetselskab og er ejet af Norlys koncernen. Vi er cirka 750 medarbejdere, som hver dag sørger for, at mere end 800.000 hjem og virksomheder har strøm i kontakten - både nu og i fremtiden.

Elnettet baner vejen for grøn energi i Danmark, og i N1 vil vi sikre, at elnettet er gearet til øget elektrificering. Grøn omstilling er en naturlig del af vores hverdag. Her tør vi tænke nyt, bruge hver vores fagligheder og gøre tingene anderledes. I fællesskab løser vi en vigtig samfundsopgave - og det er vi stolte af. Geografisk er N1 forankret i Esbjerg og desuden fordelt på kontorer i Støvring, Silkeborg og Sønderborg.

Læs mere om Netselskabet N1 på N1.dk eller find os på LinkedIn under Netselskabet N1

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Netselskabet N1 A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Netselskabet N1 A/S

Hovedkontor: Edison Park 1, 6715 Esbjerg N

Vi er Jyllands største elnetselskab. Vi er cirka 550 medarbejdere, som hver dag forsyner ca. 800.000 hjem og virksomheder med strøm.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2935329//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.