Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til avancerede materialeteknologiske analyser

Teknologisk Institut


Vil du være med til at sikre fremtidens vindmøllefundamenter og offshore konstruktioner gennem test, udvikling og dokumentation? Har du lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem avanceret mekanisk prøvning, industrisamarbejde og internationale projekter, hvor du gør en reel forskel? Så er dette job hos Teknologisk Institut måske noget for dig.

Dit arbejde gør en forskel
Vi vokser og styrker teamet som følge af et bevilget projekt samt hjemtagning af opgaver, der kræver flere hænder. Til vores materialeteknologiske prøvningslaboratorium søger vi derfor en konsulent, der drives af nysgerrighed, grundighed og lysten til at bidrage til udviklingen af metalliske materialer. Du får en central rolle i mekaniske prøvninger - både som led i større udviklingsprojekter for den grønne omstilling og i kundeopgaver med skrappe dokumentationskrav.

Dine ansvarsområder vil bl.a. inkludere:

  • Planlægning, udførelse og dokumentation af akkrediterede mekaniske og metallurgiske analyser
  • Sikring af sporbarhed og kvalitet i testarbejdet samt udarbejdelse af rapporter til både kunder og myndigheder
  • Deltagelse i internationale udviklingsprojekter med fokus på mekaniske tests af større konstruktioner til den grønne omstilling eller til byggebranchen
  • Faglig sparring med kunder, leverandører og kollegaer i projekter, hvor dokumentation og standardisering sker i tæt dialog med internationale instanser

Vi tilbyder dig
Hos os finder du et dynamisk og rummeligt team med højt fagligt niveau, stor frihed under ansvar og 11 gode kollegaer. Vi giver dig mulighed for at arbejde med state-of-the-art prøvningsudstyr og deltage i spændende kommercielle og forskningsrelaterede projekter – både nationalt og internationalt. Du får løbende kompetenceudvikling og en attraktiv mulighed for at opbygge et stort netværk i danske og internationale virksomheder. Stillingen giver dig konkrete muligheder for både faglig fordybelse og personlig udvikling, mens du bidrager til projekter, der virkelig gør en forskel for samfundet.

Din baggrund og kompetencer
Vi forestiller os, at du har:

  • En uddannelse som diplom- eller civilingeniør inden for maskinteknik, materialer eller lignende
  • Dokumenteret erfaring med mekaniske og metallurgiske prøvningsmetoder
  • Kendskab til teststandarder (fx EN, ISO, ASTM) og gerne erfaring med kvalitetssikring og prøvning i akkrediteret laboratorium
  • En brændende interesse for at udføre eksperimentelt arbejde af høj faglig kvalitet

Som person er du:

  • Motiveret af at arbejde i teams og bidrage til fælles løsninger
  • Selvstændig, nysgerrig, grundig og ansvarlig i din tilgang til arbejdet
  • God til at arbejde struktureret og bevare overblikket i komplekse opgaver
  • Stærk til at formidle både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk til forskellige interessenter

Du bliver en del af Teknologisk Institut
I centret Industriel Materialeteknologi, som du vil blive en del af, stræber vi efter at være den foretrukne udviklingspartner inden for metalliske projekter nationalt og internationalt. Vi kombinerer avancerede analysemetoder, dyb metallurgisk ekspertise og praktisk industrierfaring til at levere indsigt og løsninger, der accelererer innovation, optimerer produkter og forebygger fejl på tværs af industrier. Det bringer vi i spil både i tæt samarbejde internt på Teknologisk Institut og eksternt med kunder i kommercielle projekter såvel som forsknings- og udviklingsprojekter.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Jacob Overgaard på tlf. 7220 2110. I perioden 20. december til 1. januar er Jacob ikke tilgængelig grundet juleferie.

Vi indkalder løbende til samtaler og lukker opslaget, når det rette match er fundet, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 5. januar 2026.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 5. januar 2026

Lokation: Aarhus



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Teknologisk Institut

Hovedkontor: Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2935532//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.