Få opslag som dette inden alle andre

Skadesupporter til Alm. Brand Groups skadefront (deltid/fuldtid)

Alm. Brand Group



Ansøg om dette job

Vil du hjælpe vores kunder, når de har mest brug for det? Elsker du at tale med mennesker, og trives du med at skabe tryghed og gode kundeoplevelser? Vil du være en del af engageret team, hvor vi tager imod kundernes henvendelser, når de skal anmelde skader, eller har spørgsmål til deres skader?
Hos Alm. Brand Group får du et udviklende job, en arbejdsplads med fokus på faglig og personlig udvikling, og vigtigst af alt: Du får mulighed for at gøre en forskel for kunderne.

Om jobbet
Som skadesupporter i skadefronten bliver du kundernes første kontaktpunkt, når de har behov for hjælp til deres forsikringssager. Din vigtigste opgave er at guide og støtte kunderne gennem skadeprocessen og sikre, at de føler sig trygge og velinformerede. Du bliver en del af et engageret team, hvor vi arbejder tæt sammen om at levere den bedst mulige service.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

  • At tage imod telefoniske henvendelser fra kunder og hjælpe dem med at anmelde nye skader eller følge op på eksisterende.
  • At guide kunderne igennem processen og sikre, at de forstår næste skridt.
  • Let skadebehandling som en mindre del af jobbet.
  • At bidrage til en nærværende og professionel kundeoplevelse.
  • At deltage i løbende træning og feedback, så du hele tiden udvikler dig og bliver endnu skarpere i din rolle.

Du kan forvente en hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor kundernes behov er i centrum. Vi sørger for, at du får den nødvendige oplæring og løbende træning, så du er klædt på til at lykkes i rollen.

Hos os måler vi både performance og kvalitet i arbejdet, så vi sikrer, at vi leverer den bedst mulige service til vores kunder. Du vil opleve et miljø, hvor vi løbende arbejder med forbedring og udvikling, både individuelt og som team. Vi har KPI´er, der understøtter kvalitet og kundeoplevelse, samt henvisninger til samarbejdspartnere.

Om dig
Vi søger dig, der brænder for at give kunderne en god oplevelse og trives i en rolle, hvor du er i tæt dialog med mennesker. Erfaring med kundekontakt er en fordel, men ikke et krav. Vi lægger mere vægt på din indstilling og lyst til at lære.

Du er:

  • Motiveret af at hjælpe andre og skabe tryghed i en situation, der kan være udfordrende for kunden.
  • Struktureret og god til at bevare overblikket, også når der er mange bolde i luften.
  • Omstillingsparat og klar til at tage imod nye opgaver med et åbent sind.
  • Nysgerrig og ivrig efter at udvikle dig gennem træning og feedback.
  • En holdspiller, der bidrager til en positiv og støttende teamkultur.

Vi tilbyder
Hos Alm. Brand Group lægger vi vægt på at skabe en arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig – både fagligt og personligt. Vi tilbyder:

  • Grundig oplæring og løbende individuel træning.
  • Et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og fejrer vores succeser sammen.
  • Vi søger som udgangspunkt deltidsansatte fra 15t/uge op til fuldtid.
  • Gode karrieremuligheder i en af Danmarks største forsikringskoncerner.

Vil du være med?
Ansøgningsfristen er den 11. december, og vi indkalder til samtaler løbende. Opstart er planlagt til 1. februar 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeppe på 40429536.

Send dit CV og en kort motiveret ansøgning via vores ansøgningsportal. Vi glæder os til at høre fra dig!

Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.

Afdeling Operations

Lokationer København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Alm. Brand Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Alm. Brand Group

Hovedkontor: Midtermolen 7, 2100 København Ø

I Alm. Brand Group er skadesforsikring vores kerneområde. Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2935649//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.