Få opslag som dette inden alle andre

Brænder du for akut psykiatri og arbejdet med intensive forløb? Så søger Psykiatrisk Center Amager dig som speciallæge

Region Hovedstaden



Her får du en unik mulighed for at blive en del af et team på et dynamisk center, hvor patienten er i centrum. Vi har et vedvarende ønske om at dygtiggøre os, og om at forbedre behandlingstilbuddene for patienterne. Stillingen kan besættes både som overlæge og som speciallæge.

Velkommen indenfor hos B2
B2 har 15 intensive senge, som et selvstændigt afsnit med subspeciale i patienter med psykoselidelser over 35 år. Afsnittet arbejder tæt sammen med i alt fire afsnit i vores ”psykosesøjle”; et åbent afsnit med samme målgruppe – og en tilsvarende kæde af intensivt/åbent afsnit med patienter i alderen 18-35 år med psykoselidelser. Man hjælpes ad som læger/specialpsykolog på tværs i søjlen ved fravær og behov for sparring.

Afsnittet har et nært samarbejde med centerets ambulante enheder og i særdeleshed botilbudsteamet og FACT med subspeciale i samme målgruppe på to separate ambulante matrikler. Vi lægger vægt på inddragelse af og respekt for vores forskellige fagligheder samt fastholdelse af et ambitiøst, men trygt og humoristisk arbejdsmiljø. Vi ønsker en god kultur der understøttes af Safewards, et godt arbejdsmiljø og trivsel i personalegruppen Vi gør altid vores bedste for at sikre vores patienter et godt behandlingsforløb og arbejder struktureret med miljøterapi.

Der er mulighed for sparring og mentorfunktion hos de tre andre overlæger i psykosesøjlen.

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
Du vil få klinisk funktion i B2:

  • Gennemgange af nye patienter i samarbejde med specialpsykolog og YL dagligt.
  • Varetage fokuseret udredning, behandling og evt. henvisning til andet behandlingstilbud
  • Supervision af YL’s gennemgange og stuegang i afsnit og psykosesøjlen
  • Varetage psykoedukation og undervisning af personale, patienter og pårørende
  • Tæt tværfagligt samarbejde med kommunale aktører i samarbejde med afsnittets faste socialrådgiver

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:

  • Speciallæge i psykiatri

Hvad tilbyder vi dig?
Psykiatrisk Center Amager har fokus på socialt udsatte med forskning indenfor psykopatologi, dobbeltdiagnoser og kunstens betydning som terapeutisk intervention. PCA er optaget af at sikre at omtale af patienter og pårørende foregår med respekt for deres individuelle problemstilling samtidigt med, at man ikke går på kompromis med evidens og standarder. PCA tilbyder en god omgangstone, fokus på work/life balance i vagtplanlægning og fordeling af opgaver med respekt for den enkeltes kapacitet og evner. PCA tilstræber at gøre RHP’s mål nærværende i hverdagen, så du oplever det meningsfuldt som speciallæge at engagere dig i det daglige ledelsesarbejde. På PCA vil du møde synlige ledere, som ikke er bange for at sætte personlighed i spil og anvende humor tilpasset situationen. Vi vægter, at samarbejde foregår i en tillidsfuld atmosfære, hvor vi er sammen om opgaven med hvert vores ansvar.

Om os
Afsnittet har en velfungerende personalegruppe, der udover speciallægen består af specialpsykolog og 2 læger under uddannelse, oversygeplejerske, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver og lægesekretær. Der er et godt samarbejde på tværs i huset, både mellem afsnit og i lægegruppen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse den 1. marts 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og er vagtbærende. Du deltager i døgnbagvagt med forventeligt 2-3 vagter fra kl. 15.30-20.00 månedligt samt en weekend hver anden måned.

Du vil blive ansat efter overenskomsten for underordnede læger.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge René Sjælland på [email protected] og 2172 9501 eller oversygeplejerske Sarah Wibholm på [email protected] 2027 9388 5368.

Søg stillingen via link på siden senest den 12. december
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser.

Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.

Om Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 280.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst.

Centeret har 9 døgnafsnit med i alt 129 sengepladser fordelt på fem intensive og fire åbne, subspecialiserede sengeafsnit.

Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk og Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et Gadeplansteam, OPUS Ambulatorium samt et botilbudsteam.

Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basisuddannelse), speciallæge i almen medicin samt til introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer.

Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Amager her.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 12. december 2025

Afdeling: Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Lokation: Amager og Hvidovre Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2935746//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.