Få opslag som dette inden alle andre

Småbørnssundhedsplejerske til Jammerbugt Sundhedspleje

Jammerbugt Kommune



Sundhedsplejerske til småbørnsområdet, Jammerbugt kommune, ansættelse pr. 1. februar 2026.

Er du vores vikar i 13 måneder?
Vi er i den situation, at vi har en kollega som har søgt orlov, fordi hun skal prøve noget andet og måske bliver hun i det andet efter orloven. Det giver hun besked om 3 måneder før hendes 1-årige orlov afslutter.

Hvorfor vælge os til
Vi værdsætter højt vores faglige og sociale fællesskab og vi hjælper hinanden i opgaveløsningen. Vi er en udviklingsorienteret sundhedspleje med gode muligheder for uddannelse og specialisering indenfor interesseområder. Derudover har vi mulighed for at præge, hvordan vi ønsker at sundhedsplejersketilbuddet tilrettelægges. Vi har prioriteret en fast mødestruktur med både fysiske og online møder flere gange om ugen. Til vores fysiske møder hver onsdag, har vi faglig sparring / kollegial respons, ADBB-supervision, information og faglige forum.

Hvem er vi
14 Sundhedsplejersker, der er opdelt i Småbørnssundhedsplejen og Skolesundhedspleje, 1 halv sekretær og 1 faglig leder.

Sundhedsplejen er organisatorisk placeret i Børne- Familieforvaltningen under Familie og Forebyggelseschef. Afdelingen består af Sundhedsplejen, Tandplejen, PPR, Børne- og Familieafdeling/Rådgivningen, Familiecenter, SSP.

I Børne- familieforvaltningen og øvrige afdelinger i Kommune har vi fokus på den helhedsorienteret og tværgående opgaveløsning i en relationel referenceramme. Sundhedsfaglige opgaver løses med afsæt i en fælles Børnepolitik og Børnesyn. I Familie og Forebyggelse tages der i opgaveløsninger afsæt i en strategi for bæredygtig retning med 5 fælles pejlemærker, der medvirker til at vi i afdelingen løfter i flok og har fokus på barndommen først.

I småbørnssundhedsplejen er vi opdelt i et alment område, en udvidet indsats og en behandlende indsats:

  • Almenområdet varetager de sundhedsfremmende, forebyggende og sundhedspædagogiske opgaver jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger og politisk vedtaget serviceniveau.
  • Den udvidet sundhedspleje omhandler en specifik SUND-indsats der varetager forebyggende indsatser som COS-P forløb, efterfødselsreaktions gruppetilbud og individuelle samtaler og en udvidet sundhedspleje indsats.
  • Den behandlende indsats, varetages af to specialsundhedsplejersker i vores tværfaglig Spædbarnsteam. Målgruppen er udsatte gravide og forældre, hvor der er risiko for, at forældre ikke kan varetage barnets fysiske, psykiske, mentale og sociale behov.

Hvad kan vi tilbyde dig
Et godt servicetilbud med fokus på faglighed i opgaveløsningen og kompetenceudvikling, såvel fælles som individuelt, med udgangspunkt i evidensbaserede metoder.

  • Barselshjemmebesøg på 4. – 5. dag efter fødsel
  • Samarbejde med vores certificeret ammekonsulent
  • Tværprofessionelt- og monofagligt samarbejde, har høj prioritet i udvikling og opgaveløsning
  • Tidlig opsporing og indsats har høj prioritet
  • Engagerede og erfarende kolleger med en bred vifte af uddannelse, viden og erfaring
  • Sparring med ADBB-supervisere
  • Fast tilknyttet Mentor fra teamet i introduktionsperioden, og faglig ledelse tæt på
  • Psykologisk tryghed på dagsorden i vores vision, værdier og fælles forståelse af kerneopgaven

Hvem søger vi
Vi er på udkig efter en sød, sjov, engageret sundhedsplejerske, der naturligt brænder for at være med til at sætte varige positive spor i et barns opvækst og i sundhedsplejen. At du vil deltage i udvikling af sundhedsplejens opgaveløsninger og det faglige kollegiale fællesskab. I småbørnssundhedsplejen er vi selvstændige i de konkrete opgaveløsninger, men vi vægter højt at vi i fordeling af opgaver og sparring indgå i et teamfællesskab, hvilket kræver overblik, selvstændighed og respekt for kollegaers forskellighed. For at lykkes med det arbejder vi med psykologisk tryghed. Vi forstiller os, at du ud over en stærk sundhedsfaglig profil har vilje og forståelse for, at din opgave er at spille andre gode på deres banehalvdel.

Yderligere er og har du:

  • Uddannelse som sundhedsplejerske
  • Et fagligt engagement, er humoristisk, positiv, fleksibel og stabil
  • En kreativitet med fokus på muligheder i opgaveløsning
  • Lyst til at arbejde i en udviklingsorienteret sundhedspleje
  • Kompetencerne til at håndtere og styre tværfaglige og monofaglige processer med fokus på både proces og resultat
  • Kompetencerne til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle din arbejdsindsats på et fagligt og hensigtsmæssigt niveau
  • Kompetencerne til at arbejde selvstændigt og ansvarligt alene og i teamarbejdet

Har du brug for at vide mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte faglig leder Diane Aarestrup på telefon 41 91 24 91 / mail: [email protected] eller sundhedsplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Heidi S. Larsen på telefon 41 91 25 85 / mail: [email protected]

Oplysninger om sundhedsplejen kan desuden findes på: Jammerbugt kommunes hjemmeside

Løn og ansættelsesvilkår
efter gældende overenskomst mellem KL og DSR.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Ansøgningsfrist
Ansøgning vedhæftet kopi af eksamensbevis, anbefalinger skal være os i hænde senest mandag den 15. december 2025 kl. 8.00.

Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 17. december fra kl. 13.00.

Tiltrædelse:
1. februar 2026

Arbejdssted:
Børne- og Familieforvaltningen

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Faglig leder Diane Aarestrup
Tlf. 41 91 24 91

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jammerbugt Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jammerbugt Kommune

Hovedkontor: Toftevej 43, 9440 Aabybro

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2935925//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.