Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren og samarbejdende højspændingsanlægsdesigner med projektinsigt

Energinet



Drømmer du om at arbejde i en afdeling, der sætter retningen for det tekniske design med stort fokus på kvalitet i leverancer, udvikling af processer og hastighed i eksekveringen?

”Vi er en afdeling i stor vækst med ansvaret for udviklingen af alle el-tekniske løsninger i Energinets anlægsprojekter og en bred samarbejdsflade,” fortæller Manager i Anlægsdesign, Jacob H. Skøtt.

Vi leverer design af fremtidens elnet
På kontoret i Fredericia eller Ballerup bliver du en del af afdelingen Anlægsdesign, hvor
vi arbejder med det tekniske design i modningsprojekter fra nye anlæg, til udvidelser og reinvesteringer af eksisterende anlæg samt kundetilslutninger og store strategiske projekter.

”Anlægsdesign spiller en central rolle i alle Energinets el-projekter. Den udviklede el-tekniske løsning er fundamentet for hele projektets videre forløb, lige fra miljøvurdering til etablering," forklarer Jacob H. Skøtt.

Vi laver den overordnede tekniske løsning – og så låser vi den!
Du træder ind i afdelingen som Design Lead, hvor du har ansvaret for den overordnede tekniske løsning. Du arbejder tæt sammen med el-tekniske- og miljøspecialister samt projektledere på vores projekter, og det gode – låste – tekniske design er en fundamental opgave, hvor fokus er at skabe de bedste forudsætninger for projektet med øje for kvalitet, sikkerhed, pris og hastighed som nøgleelementer.

Dine primære opgaver vil være, at:

  • sikre levering af fastlagte tekniske løsninger i høj kvalitet i designprocessen
  • sikre levering af anlægsbudgetter til aftalt tid og kvalitet for de fastlagte tekniske løsninger
  • sikre grundig udarbejdelse af designbeskrivelsen
  • sikre vidensdeling i projektet og mellem kolleger i afdelingen

Du har erfaring med stærkstrøm og interesse for projektering
Du kommer formentligt fra en stilling, som Technical Project Manager, Technical Lead eller tilsvarende, hvor du har arbejdet med projektering, specificering eller design af teknisk udstyr.

Din uddannelsesmæssige baggrund er som ingeniør, maskinmester eller tilsvarende, og du arbejder erfarent inden for stærkstrøm og har kendskab til elementerne i etablering og drift af
el-transmissionsnettet.

Har du erfaring med specificering og budgettering af projekter vedrørende el-anlæg? Kendskab til kabel- og luftledningsføring vil ligeledes være relevant.

For at skabe fremdrift og resultater i rollen er det relevant, at du:

  • har en involverende og kommunikerende tilgang til dine kolleger
  • kan delegere opgaver med ansvar og tillid
  • er målrettet og systematisk og sørger for opfyldelse af leverancer
  • har et tværorganisatorisk mindset, da tværgående samarbejde er et vigtigt element i at løse udfordringer i hverdagen

Det forventes, at du kan begå dig professionelt på både dansk og engelsk

Du arbejder effektivt og forstår værdien af involvering, samarbejde og nysgerrighed. Du har erfaring med at arbejde i en kompleks organisation, som byder på mange interessenter og samarbejdsrum. Det er udfordrende og spændende, men også svært, da der findes mange vigtige dagsordener i samme projekt.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 12. januar. Vi inviterer til samtaler løbende og lukker stillingen, når vi møder den rette kandidat, så send det til os allerede i dag.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Manager, Jacob H. Skøtt på tlf. +45 2369 6142.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 12. januar 2026

Lokation: Fredericia / Ballerup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Hovedkontor: Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2936129//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.