Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationskonsulent til Danske Patienter

Danske Patienter



Vil du være med til at give patienter og pårørende en stærkere stemme i sundhedsvæsenet? Vi udvider kommunikationsteamet og søger en kommunikatør, der kan omsætte viden, faglighed og patientperspektiv til skarp og strategisk kommunikation – både fagligt og politisk.

Hos Danske Patienter taler vi patienter og pårørendes sag over for politikere, myndigheder og sundhedsprofessionelle – om alt fra prioriteringer i sundhedsvæsenet og brugerinddragelse til ulighed i sundhed og adgang til behandling.

Nu har vi brug for en kollega, der kan:

  • omsætte faglighed, tal og data til historier, man faktisk har lyst til at læse
  • være med til at sætte retning for, hvordan vi kommunikerer – både fagligt og politisk.

Som kommunikatør hos os navigerer du i et politisk og fagligt komplekst landskab med mange interessenter. Opgaverne skifter, når den politiske dagsorden gør det – så du skal trives med tempo, forandring og at din to-do-liste nogle gange kun er vejledende.

Du bliver en del af et kommunikationsteam på allerede tre kommunikatører og en studentermedhjælper – plus cirka 20 kollegaer, der arbejder med politik, analyse, brugerinddragelse og administration. Vi arbejder projektorienteret og på tværs af hele huset, og hos os er der både plads til faglige nørderier og til at tale om surdejsopskrifter, binge-værdige serier og sportslige op- og nedture. Vi leder efter en kollega, der har lyst til begge dele.

Om Danske Patienter

Dine opgaver
Opgaverne spænder bredt, men vi forestiller os blandt andet, at du skal bidrage til at:

  • Producere indhold til vores platforme – fx nyheder, debatindlæg og interviews
  • Få øje på den gode patientvinkel i tal, data og analyser og lave opsøgende pressearbejde
  • Tage selvstændigt ansvar for kommunikationsindsatsen i både større og mindre projekter
  • Udvikle vores tilstedeværelse på sociale medier med indhold, der engagerer brugerne og pleaser algoritmen
  • Omsætte viden om SEO og GEO til konkrete tiltag, så vores hjemmesider ligger højt på søgemaskiner og i sprogmodeller
  • Forvandle faglig viden til forståelig, modtagerorienteret kommunikation med tydeligt patient- og pårørendeperspektiv
  • Eksperimentere med og bruge AI-værktøjer som en naturlig del af arbejdet – både til research, idéudvikling og produktion af indhold

Du kommer også til at løse kommunikationsopgaver i Nationalt Center for Brugersamarbejde og i regi af Vælg Klogt, som Danske Patienter driver sammen med Lægevidenskabelige Selskaber.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant kommunikationsfaglig uddannelse og/ eller erfaring fra en lignende stilling
  • Trives med en høj grad af selvstændighed og er tryg ved selv at prioritere din tid og dine opgaver
  • Kan arbejde projektorienteret og bevare overblikket, selv når der er mange opgaver og overlappende deadlines
  • Tænker på tværs af medier og platforme og ved, hvordan budskabet skal skæres og tilpasses til forskellige målgrupper
  • Er nysgerrig, lyttende og hjælpsom – og trives som rådgiver og sparringspartner for kollegaer
  • Er nysgerrig på at bruge AI i kommunikationsarbejdet og har enten erfaring med det eller lyst til at lære det hurtigt

Praktisk
Stillingen er på fuld tid – 37,5 time om ugen inklusiv betalt frokostpause.

Vi lægger vægt på work-life balance og tilbyder fleksibilitet, blandt andet mulighed for hjemmearbejde.

Send din ansøgning og dit CV i én samlet fil via Jobindex senest den 29. december. Vi forventer at holde første samtalerunde den 12. og 13. januar og anden samtalerunde den 20. januar.

Tiltrædelse omkring 1. marts 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Rikke Skovgaard på 31 18 93 42 senest den 22. december.

Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Send link til siden via mail Udskriv siden

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danske Patienter



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.12.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danske Patienter

Hovedkontor: Kompagnistræde 22, 1. sal, 1208 København K

Danske Patienter er paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Organisationen taler således patienternes og de pårørendes sag over for beslutningstagere og offentlighed.

Arbejdspladsen har lige nu 17 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 1 færdiguddannede samt 5 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2936403//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.