Pædagog til socialpædagogisk ungehjem i Nordjylland
Opholdssteder.dk ApS
Odamsgård er beliggende i udkanten af Hobro, hvor de landlige omgivelser, er med til at skaber rolige og naturlige rammer, som de unge profiterer af. Vi søger en engageret pædagog, der vil være med til at give de unge redskaber til at komme godt videre i livet.
Om Odamsgård
Odamsgård er et socialpædagogisk ungehjem ved Hobro, hvor ni unge mellem 15 og 30 år bor og udvikler sig i et miljø præget af nærvær, struktur og stabilitet. De kommer med forskellige historier og udfordringer, men fælles for dem er behovet for et sted, der kan tilbyde retning og nye muligheder.
Vores værdier (anerkendelse, faglighed og udvikling) er synlige i alt, hvad vi gør. Odamsgård er en base, hvor den enkelte unge oplever at være betydningsfuld. Vi arbejder tæt sammen med forældre og pårørende, prioriterer de unges uddannelse og beskæftigelse højt og skaber omsorgsgivende relationer, der giver mod til udvikling.
Som en del af paraplyorganisationen Opholdssteder.dk står vi ikke alene. Vi er forbundet med 15 specialiserede tilbud på landsplan og bakket op af en hovedadministration, der giver os adgang til økonomifaglig støtte, autoriserede psykologer, områdeleder, sygeplejerske og HR. Det giver os stærk faglig sparring og en solid organisatorisk base.
I det daglige arbejder vi med en anerkendende, relationspædagogisk og strukturpædagogisk tilgang, og vi bruger metoder som social færdighedstræning, OCN-metoden og Kognitiv Affektiv Træning.
Vores målgruppe spænder bredt; fra unge med psykiske, sociale og adfærdsmæssige udfordringer til borgere med mild til moderat autisme, angst, begyndende personlighedsforstyrrelser og følger af omsorgssvigt. Selvskadende eller udadreagerende adfærd kan rummes i det omfang, den kan nedbringes gennem en socialpædagogisk indsats, og når den unge selv ønsker at arbejde med forandring.
Dit arbejde hos os
Som pædagog på Odamsgård bliver vil din arbejdsfunktion blandt andet omfatte:
- Skabe trygge, tydelige og forudsigelige rammer
- Indgå i relationsarbejde og være en stabil voksenkontakt
- Arbejde struktureret med udviklingsmål og faglig dokumentation
- Tilrettelægge og gennemføre pædagogiske indsatser efter vores metoder
- Støtte op om uddannelse, beskæftigelse og hverdagsmestring
- Indgå i et tæt samarbejde med familie/pårørende, skole og myndigheder
- Deltage i døgnvagter, aften- og weekendarbejde
Vi lægger vægt på, at du:
- Er uddannet pædagog
- Har erfaring med eller interesse for målgruppen
- Er struktureret, tydelig og kan skabe ro gennem rammesætning
- Arbejder anerkendende og er stærk i relationelle processer
- Kan se muligheder og bakke op om både kort- og langsigtede mål
- Er fagligt nysgerrig og ser dokumentation som et naturligt værktøj
- Kan samarbejde på tværs af fagligheder
- Har kørekort
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads, hvor du gør en reel forskel for unge mennesker
- En meningsfuld hverdag præget af tydelige værdier og faglig udvikling
- Et kollegialt fællesskab med fokus på autencitet og transparens
- Mulighed for supervision og kompetenceudvikling
- En del af Opholdssteder.dk’s paraply på 15 specialiserede sociale tilbud, med stærk faglig sparring og mulighed for karriereudvikling
Ansøgning
Send dit CV til [email protected]. Skriv “Odamsgård” i emnefeltet.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Susanne Kærulff, på [email protected] på formularen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
