Indkøbskonsulent til Lejre Kommune
Lejre Kommune
Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Brænder du for at forene økonomi, kvalitet og bæredygtige klimavenlige indkøbsløsninger?
Du får chancen for at få masser af spændende opgaver og ansvar i en lille organisation med kort afstand til ledelsen.
Hvad er det for en stilling?
Vi leder efter en kollega, som skal drifte og vedligeholde kommunens e-handelsløsning (Acentio). Du skal udvikle kontraktstyring, -opfølgning og compliance i Lejre Kommune og være teamets data-haj.
Du får ansvaret for at styrke Lejre Kommunes brug af e-handelssystem. Det skal både fremme effektiviteten, aftalecompliance og bæredygtigheden i de kommunale indkøb.
Du får ansvaret for at følge op på brugen af de indgåede aftaler. Det handler både om at optimere de enkelte indkøberes adfærd, om at holde øje med vores leverandører og om at tilpasse aftalerne løbende til de ønsker og behov som der er. Arbejdet sker i dialog med alle decentrale indkøbere.
Du får ansvaret for at trække data i vores indkøbsanalysesystem (KMD IA) og bearbejde dem i Excel. Data bruges både til nye udbud, til aktindsigter, til compliancerapporter, til udvælgelse af nye emner til udbud osv.
Vi har ikke nogen krav til en speciel uddannelse, men ideelt set har du erfaring fra en tilsvarende stilling i anden offentlig myndighed, men du kan også komme i betragtning, hvis du er nyuddannet med interesse for området.
Udbud og Indkøb er et lille team, så alle skal bidrage til de fælles opgaver.
I Lejre har vi stærkt fokus på bæredygtighed og klima. Det vil således være en vinkel i alle opgaverne på lige fod med effektivitet og økonomi.
Vi forventer
at du
- har overblik, arbejder systematisk og er i stand til at holde flere bolde i luften.
- er analytisk stærk og har en god talforståelse
- er god til at samarbejde og kommunikere og bidrager med godt humør i hverdagen.
- har en løsningsorienteret tilgang til opgaver og samarbejde
- kan formidle din viden til dine kolleger på en letforståelig måde
- Og så vil det være en fordel, hvis du har erfaring med opgaverne.
Vi tilbyder
- Du får en hverdag med mange spændende opgaver.
- Du får mulighed for at påvirke og udvikle dine opgaver.
- Du vil være en del af et lille stærkt team på 2 personer med reference til centerchefen for Økonomi og HR.
- Teamet har ambitiøse målsætninger for ønskede resultater og besparelser.
- Du får fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde
Om Center for Økonomi
Centerets 30 medarbejdere står klar til at tage imod dig som den nye kollega. Vi er delt i 4 teams som arbejder med Finans og Regnskab, Økonomistyring, Løn og altså Udbud og Indkøb.
Vi er glade for at være sammen og arbejde sammen i hverdagen. Humøret er højt og vi har mulighed for hjemmearbejde og anden fleksibilitet for at kunne fordybe sig i opgaver eller for at få hverdagen til at hænge sammen med familieliv, fritidsinteresser og deadlines på jobbet.
Læs mere om Lejre Kommune på www.lejre.dk.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef Snorre Brink-Pedersen på tlf. nr. 2238 8919.
Der er ansøgningsfrist for stillingen den 11. december 2025 kl. 23:59.
Arbejdssted vil være Lejrevej 15, 4320 Lejre.
Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.
Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.
Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.
I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.
I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

