Få opslag som dette inden alle andre

Teamleder i Familieafdelingen

Odsherred Kommune



Teamleder i Familieafdelingen
Har du et udpræget tværfagligt mindset?
Motiveres du af at skabe forandringer i den faglige praksis?
Kan du fungere på en arbejdsplads i en planlagt forandringsproces?
Kan du motivere medarbejdere med behov for faglig støtte?
Kan du holde fokus på økonomi i din ledelse?
Kan du svare JA til ovenstående spørgsmål, er du måske vores nye teamleder.

Vi er en forholdsvis ny ledelse, som ønsker at samle Familieafdelingen og gøre os endnu dygtigere. Vi har gang i mange spændende ting! Vi drifter og udvikler derfor samtidig – det er en stor opgave for både medarbejderne og dig som leder, til gengæld har alle mod på opgaven.

Om opgaven
Teamlederstillingen rummer aktuelt ledelse af to teams:

  • Modtagelsen, som løser myndighedsopgaver i forhold til indledende sagsbehandling og det forebyggende arbejde
  • Børneteamet, som løser myndighedsopgaver i forhold til børn i alderen 0–12 år

Der er pt. 8 medarbejdere i børneteamet og 7 i modtagelsen. Det betyder, at du skal kunne navigere i en bred faglig opgaveportefølje med mange samarbejdsflader, forskellige lovområder og komplekse problemstillinger.

Vi er i gang med at styrke vores organisering som følge af Barnets Lov og en målrettet indsats for at løfte det tværfaglige samarbejde. Din ledelsesopgave kan derfor udvikle sig over tid, og du får mulighed for at være med til at præge denne proces.

Det tværfaglige og forebyggende arbejde – en central del af din rolle
Familieafdelingen har i de kommende år et særligt fokus på at:

  • styrke tidlige indsatser,
  • øge koordinationen på tværs af faggrupper,
  • sikre helhedsorienterede løsninger,
  • og forankre fælles arbejdsprocesser på tværs af sektorer.

Som teamleder bliver du en nøgleperson i udviklingen af det tværfaglige samarbejde. Du skal kunne skabe retning, understøtte fælles praksis og opbygge strukturer, der gør det muligt at sætte ind tidligt og sammen med relevante samarbejdspartnere.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • at sikre fælles faglighed og praksis på tværs af teams og afdelinger
  • at understøtte og styrke det tidlige og forebyggende arbejde
  • at yde faglig sparring til medarbejderne
  • at afholde sagsgennemgange ud fra lovgivning, arbejdsgange og faglige standarder
  • at udarbejde og følge op på ledelsestilsyn
  • at samarbejde med afdelingsleder, ledelsesteam og økonomistab om budget og økonomistyring
  • at kvalitetssikre børnefaglige undersøgelser, afdækninger, planer og afgørelser
  • at facilitere socialfaglige sparringsmøder
  • at kvalificere indstillinger til Børn & Unge-udvalget og visitationsudvalg
  • at have fokus på arbejdsmiljø og trivsel på tværs af medarbejdergrupper
  • at medvirke til implementering og forankring af Barnets Lov
  • at varetage drift- og personaleledelse, herunder ansættelser, MUS, ferieplanlægning og sygefraværshåndtering
  • at udvikle og understøtte tværfaglige mødefora, arbejdsgange og samarbejdsstrukturer

Hvem er vi?
Først og fremmest er vi en afdeling, hvor vi er glade for hinanden og arbejder tæt sammen – både internt og på tværs af fagområder. Vi har en stærk tro på, at vi i fællesskab kan skabe en moderne og bæredygtig familieafdeling.

Vores fokus er: øget kvalitet i sagsbehandlingen, styrkede relationer og bedre samarbejder. Det giver en markant optimisme i både medarbejdergruppen og ledelsen.

Vi rekrutterer mange nyuddannede socialrådgivere, og hver tredje socialrådgiver starter karrieren hos os. Vi arbejder systematisk med introduktion, faglig oplæring og trygge rammer, så deres første møde med faget giver lyst til mere. Du skal derfor have lyst til at støtte og løfte nyuddannede ind i en kompleks men meningsfuld opgaveverden.

Familieafdelingen består af administration, modtagelse, børneteam, ungeteam, specialteam, familieplejekonsulenter, jurist, socialfagligindkøbskonsulent samt Intern Støtte- og behandlerteam. Vi er pt. 66medarbejdere. Ledelsesteamet består af tre teamledere (denne inkl.) og en afdelingsleder.

Om dig
Du står på et fundament af transparente, inddragende og tilgængelige ledelsesværdier. Du ser inddragelse af børn, familier og netværk som en naturlig del af faglig kvalitet.

Vi søger en leder, der:

  • har et stærkt tværfagligt mindset og kan omsætte det i praksis
  • kan lede ind i en kultur, hvor det forebyggende arbejde prioriteres og udvikles
  • er synlig, retningsvisende og nærværende
  • arbejder loyalt i de faglige spor, der er besluttet
  • kan holde fokus på kerneopgaven og borgeren i centrum
  • kan bevare overblikket, roen og træffe beslutninger i komplekse sager
  • er god til at skabe tryghed og tillid – både internt og eksternt
  • arbejder systematisk og effektivt
  • kan formidle og omsætte politiske prioriteringer
  • har enten ledelseserfaring eller tydelig motivation for ledelse
  • er uddannet socialrådgiver eller har anden relevant uddannelse med kendskab til Barnets Lov og det sociale område

Vi tilbyder
Et spændende job med høj faglig variation og stor mulighed for at præge udviklingen af en afdeling i forandring. Du får en central rolle i at understøtte og motivere engagerede medarbejdere tæt på kerneopgaven.

Vi har trivsel og arbejdsmiljø højt på dagsordenen og prioriterer rum til sparring, vidensdeling og tværfaglige samarbejder. I Center for Børn, Unge og Familier har vi et tydeligt mål om at lykkes tværfagligt, styrke fagligheden og skabe flere forebyggende indsatser - dette bliver et af de vigtigste indsatsområder i de kommende år.

Vores arbejdsplads ligger i Nykøbing Sjælland i et hyggeligt center med overskuelige rammer og korte veje mellem enhederne. Der er cirka en times kørsel fra København, og fra Nordsjælland kan man benytte færgeforbindelsen fra Hundested. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Det praktiske

  • Stillingen er til besættelse 1. februar 2025 eller snarest derefter
  • Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter relevant overenskomst
  • Der indhentes børne- og straffeattest
  • Ansøgningsfrist: 4. januar 2026
  • Samtaler forventes afholdt: 15. januar 2026
  • Spørgsmål kan rettes til leder af Familieafdelingen Katja Velin Mejlfort på mail: [email protected], bemærk hun holder juleferie fra d. 22.12.2025 - 1.1.2026

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Katja Velin Melfort
Afdelingsleder

[email protected]

Ansøgningsfrist:
4. januar 2026, kl.: 12:00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odsherred Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.01.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odsherred Kommune

Hovedkontor: Nyvej 22, 4573 Højby

Odsherred er for folk, der har taget et aktivt valg om at leve det gode liv midt i Danmark. Det gør vi i en unik natur, der sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2936545//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.