Bliv erhvervsmedarbejder i vores erhvervsserviceteam på Sjælland – og gør hver dag en forskel for både kolleger og erhvervskunder
Sparekassen Kronjylland
Har du et stærkt servicegen og en stor viden på erhvervsområdet? Så kom og vær med til at skabe de bedste kundeoplevelser for vores erhvervskunder på Sjælland.
Sparekassen Kronjylland oplever stor vækst på Sjælland, hvor vi de seneste år har åbnet flere nye afdelinger. Den succes bliver du en del af, når du som erhvervsmedarbejder i vores Erhvervsservice Sjælland skal understøtte væksten på erhvervssiden. Der venter dig en alsidig og spændende hverdag, da du ikke blot er tilknyttet én bestemt afdeling, men flere og dermed får en stor del af Sjælland som din arbejdsplads.
Som erhvervsmedarbejder bliver du en værdsat specialist, der gør hverdagen nemmere for vores erhvervsrådgivere og erhvervskunder. Du får eftertragtet specialistviden og direkte indflydelse på, at vi hver dag skaber gode kundeoplevelser. Samtidig bliver du en del af et ambitiøst team, der ikke kun arbejder effektivt, men også har det sjovt sammen. Vi prioriterer en hverdag, hvor vi interesserer os for hinanden og har en stærk holdånd. Du har dermed altid gode kolleger omkring dig, og vi praktiserer stor åbenhed med hyppig faglig sparring og korte beslutningsveje. Succes skaber vi sammen som et hold. Sådan bliver du en succes i jobbet:
Efter 100 dage har du taget ansvar for dine opgaver og føler dig godt hjemme i Sparekassen Kronjylland. Det er især lykkedes, fordi:
- Du har gennemgået vores 100 dages målrettede onboardingprogram, hvor du har lært dagligdagen og kollegerne i teamet godt at kende. Du har også fået et godt indblik i produktionsopgaverne for de sjællandske afdelingers erhvervskunder
- Du bidrager til løsningen af afdelingens produktionsopgaver i tæt samarbejde med de øvrige erhvervsmedarbejdere. I det arbejde nyder du godt af, at du på forhånd har et godt kendskab til processerne bag de finansielle produkter og har erfaring med dokumentproduktion på erhvervsområdet. Du kan måske trække på erfaring fra en tilsvarende stilling eller fra en rolle som erhvervsrådgiver, assisterende erhvervsrådgiver eller lignende.
- Du deltager i diverse administrative opgaver – og stiller nysgerrigt dine kolleger spørgsmål, mens du sætter dig ind i de nye områder.
Om 1 år er du en vigtig spiller i Erhvervsservice Sjælland, og sammen med resten af teamet bidrager du til Sparekassens høje kundetilfredshed. Det lykkes især, fordi:
- Du løser en bred vifte af afdelingens opgaver med stor selvstændighed og indgår aktivt i den faglige sparring med dine kolleger. Det betyder også, at du byder ind, når du har nye idéer og forslag, der kan udvikle os selv, afdelingen og forretningen.
- Du har oparbejdet et tæt samarbejde med erhvervsrådgiverne i de sjællandske afdelinger, og de har stor tillid til din opgaveløsning. Du er nemlig både serviceminded, kvalitetsbevidst og fleksibel i din erhvervssupport samtidig med, at du er fagligt stærk og har et godt overblik.
- Du er god til at sætte dig i kundernes sted og nyder at hjælpe dem, når du er kontakt med dem – typisk over telefon og mail. I det hele taget trives du med en bred berøringsflade og er god til at kommunikere med både kolleger og forskellige kundetyper.
- Du er med til at sikre et fortsat højt niveau af faglighed og service i vores løsninger. Du sætter nemlig en ære i at levere høj kvalitet til tiden og er derudover god til at prioritere dine opgaver – selv når der er travlt.
En solid organisation
Du får rig mulighed for at præge den videre udvikling i Erhvervsservice Sjælland. Vi er placeret i et markedsområde med mange udviklingsmuligheder, og du har selv indflydelse på jobbets geografiske placering. Vi tager nemlig gerne hensyn til din bopæl, men naturligvis med det for øje, at vi også ønsker et stærkt fagligt fællesskab, hvor det fysisk er muligt. Du får rig mulighed for løbende at udfordre eller udvikle dine kompetencer, ligesom vi gerne understøtter din udvikling med relevante kurser eller efteruddannelse.
Udover fleksible rammer og en stor grad af frihed kan du se frem til at blive en vigtig del af et af landets 10 største pengeinstitutter. Vi er en solid sparekasse i rivende udvikling med cirka 1.000 medarbejdere og et højt aktivitetsniveau. De seneste år har vi eksempelvis åbnet flere nye afdelinger – ikke mindst på Sjælland. Derudover har vi ifølge den seneste undersøgelse fra analysebureauet EPSI igen i år Danmarks mest tilfredse bankkunder – både private og erhverv. Vi er dermed en stor, ambitiøs organisation, og vi har mange forskellige jobmuligheder - også hvis du på den lange bane får nye interesser.
Klar til et spændende næste skridt i din karriere? Og til at blive en del af et både fagligt og sjovt fællesskab?
Så ansøg nu!
Søg jobbet
Arbejdssted:
Sjælland - efter nærmere aftale
Jobtype:
Fuldtid
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler. Vi fjerner jobopslaget, når vi har fundet vores nye kollega.
Forventet tiltrædelse:
Efter nærmere aftale.
Flere oplysninger kan du få hos:
Funktionschef for Erhvervsservice Sjælland, Kim Ljungberg-Jensen:
42 13 42 85
HR-partner Jens Mølgaard Madsen:
42 13 42 71
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
