Få opslag som dette inden alle andre

Lægestuderende til Infirmeri Sjælland ved Forsvarets Sanitetskommando

Forsvaret



Er du lægestuderende, og har du bestået 8. semester?

Vi søger fire lægestuderende på Gardehusarregimentet Infirmeri i Slagelse.

Om os
Forsvarets infirmerier udgør den kliniske del af Forsvarets Sanitetskommando og varetager soldatens helbred. På infirmerierne udføres både akutte og selektive læge- samt tandlægeydelser til værnepligtige og fast personel som støtte til Forsvarets operative enheder. Infirmeriernes personale udgøres af overlæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, tandlæger, tandplejere og klinikassistenter samt sekretærer og militært personel med sanitetsfaglig uddannelse.

Om stillingen
Vi tilbyder et studierelevant job i et dynamisk og udviklende arbejdsmiljø, hvor du får gode muligheder for både klinisk og personlig udvikling. Efter en introduktionsperiode vil du blive en del af et militært sundhedsmiljø med alsidige opgaver. Arbejdet omfatter blandt andet kliniske undersøgelser, behandling af akutte skader samt udførelse af forundersøgelser såsom blodprøvetagning, urinundersøgelser, blodtryk, EKG, lungefunktionsmåling samt syns- og høretest.

Efter relevant oplæring vil du desuden varetage kliniske undersøgelser i forbindelse med periodiske helbredsundersøgelser for fastansat militært personel.

Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 07.30–14.55. Der forventes en vagthyppighed på 3–4 hverdage om måneden, dog med nedsat aktivitetsniveau i ferieperioder.

Om dig
Du er medicinstuderende med interesse for Forsvaret og har bestået 8. semester. Du har klinisk erfaring fra tidligere ansættelser og/eller klinikophold. Som person er du motiveret, ansvarsbevidst og arbejdsom, og du trives i et samarbejde på tværs af faggrupper. Du formår at bevare overblikket og levere høj kvalitet – også i et miljø, hvor opgaverne kan variere fra dag til dag.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes civilt og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Foreningen af Danske Lægestuderende og Forsvarsministeriets Personalestyrelse for lægestuderende på Forsvarsministeriets område.

Timelønnen inkl. pensionsbidrag udgør kr. 185,19 som følger reguleringsprocenten. Arbejdstiden er 7,4 timer per dag og eventuelt overarbejde godtgøres med 50%.

Nærmere aftale om plan for arbejdsdage koordineres med chefen for Infirmeri Sjælland.

Der stilles kliniktøj til rådighed.

Som ansat under Forsvarsministeriets område skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Din ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og oplysning om tidligere beskæftigelse sendes til Forsvarsministeriets Personalestyrelse via nedenstående link.

Ansøgningsfristen er 21. december 2025. Vi planlægger at holde samtaler i uge 3, efter nærmere aftale med infirmerichefen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Infirmeri Sjælland i Slagelse

Infirmerichef overlæge Helmer Hansen

Telefon: 7281 8171 / 4055 8315.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på [email protected].

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Fakta

Application due
21-12-2025

Start date
01-02-2026

Work hours
3-4 hverdage om måneden

Position category
Position type
Civile stillinger

Workplace
Vest- og Sydsjælland

Workplace

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2936904//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.