Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandler til Operationsstabens Planlægningssektion J5 Global

Forsvaret



Brænder du for at arbejde med Forsvarets internationale indsættelser, og ønsker du at forme og påvirke udviklingen af Forsvarets engagement globalt i et professionelt og udviklende arbejdsmiljø, der også værdsætter godt humør og tid til det sociale?

Så har vi stillingen til dig i Operationsstabens Planlægningssektion J5 Global.

Om os
Operationsstaben er struktureret efter en traditionel J-struktur, og den ledige stilling er i Planlægningssektion Global (J5 Global). Sektionen er placeret i Forsvarskommandoen, Holmens Kanal 9 i København.

J5 Global rådgiver om og planlægger Forsvarets indsættelser i operationer og stabiliseringsindsatser i Europa, Afrika, Asien og Mellemøsten. Sektionen yder samtidig militærfaglig rådgivning til Forsvarets ledelse i forhold til at skabe sammenhæng mellem politiske ønsker, operative behov og militær kapacitet. Sektionen varetager det militærstrategiske samarbejde med internationale partnere og organisationer inden for militære operationer og udarbejder planer for indsættelser uden for Danmarks nærområde.

J5 Global består af en chef og 12 militære og en civil sagsbehandler. Sektionen har desuden ansvaret for en række forbindelsesofficerer og -elementer i udlandet.

Vi repræsenterer en bred vifte af personlighedstyper, erfaringsgrader og kompetenceprofiler. Vores styrke er evnen til at kombinere forskellige kompetencer og tilgange om at løse meningsfyldte opgaver. Fælles for os er, at vi vægter samarbejde højt, føler stort ansvar for opgaverne og har en gensidig forståelse for, at et humørfyldt og positivt arbejdsmiljø gavner alle dele af vores opgaveløsning.

Vores arbejde sker i rammen af ”mission command” – en ramme, man skal kunne trives i.
I sektionen er det en prioritet, at der er plads til forskellighed og nye perspektiver, som vi tror på, gør os stærkere. Vi har en kultur, hvor vi værdsætter gensidig respekt og kollegial støtte. ”Det er ikke fejlene, der bremser os – det er frygten for at begå dem”. Derfor prioriterer vi rum for sparring, hvilket sikrer den bedst mulige opgaveløsning og mulighed for udvikling.

Om stillingen
Sektionen er inddelt i tre teams, der har ansvar for hvert sit område: Afrika/Europa, Asien/Mellemøsten og Stabiliseringsindsatser. Den aktuelle ledige stilling er i team Asien/Mellemøsten, og teamet er ansvarlig for planlægning af Forsvarets bidrag til operationer i Mellemøsten og Indo-Pacific; herunder både NATO- og EU-missioner, multilaterale operationer og enkeltbidrag. Derudover er teamet ansvarlig for udvikling af planlægningsrammerne for fremtidige indsættelser og aktiviteter i regionerne.

I teamet vil du få et selvstændigt ansvar inden for teamets ansvarsområde. Du vil inden for dine sagsområder – i takt med din oplæring og udvikling – blive ansvarlig for operative planlægningsgrupper i relation til Forsvarets internationale indsættelser. Blandt flere specifikke opgaver kan nævnes:

  • Koordination med Forsvarsministeriet i forhold til militære muligheder for indsættelse af danske styrkebidrag.
  • Deltagelse i og ledelse af operative planlægningsgrupper.
  • Udarbejdelse af militære anbefalinger til Forsvarsministeriet under inddragelse af myndigheder inden og uden for Forsvarskommandoens myndighedsområde.
  • Udarbejdelse af operationsplaner for indsættelsen af styrkebidrag.
  • Betjening og rådgivning af Operationsstabens ledelse – og også Forsvarschefen – i relation til planlægning af styrkeindsættelse i internationale opgaver og deltagelse i internationale mødefora.
  • Koordination med internationale samarbejdspartnere.

Sektionen har et tæt samarbejde med øvrige dele af Forsvarskommandoen, med Forsvarsministeriet og med allierede og samarbejdspartnere. Du vil som medarbejder i sektionen have en stor kontaktflade både internationalt og nationalt, og gennem rejser vil du have mulighed for at opbygge et solidt internationalt netværk.

Løsningen af vores opgaver stiller krav om helhedssyn, interesse for omverdenen og det strategiske niveau. Fælles for alle opgaverne er, at de kræver dedikation samt forståelse for, at sektionen arbejder med sager, der i sidste ende ofte resulterer i indsættelsen af vores kolleger i krævende opgaver uden for Danmarks grænser. Vi tilstræber samtidig fleksible rammer for din arbejdsdag, som du selv i høj kan tilrettelægge under hensyntagen til opgaveløsningen.

Om dig
Du er major (M331) som har gennemført Master i Militære Studier (MMS) eller ækvivalerende uddannelse.
Alternativt er du erfaren kaptajn, der er optaget på eller i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du motiveres af muligheden for at arbejde med alle aspekter af Forsvarets internationale engagement. Du behøver ikke nødvendigvis at have stor erfaring inden for feltet, idetdin evne og din vilje til at lære nyt og tage ansvar er det, der vægtes højest.

Vi ser gerne, at du har en god helhedsforståelse, kan håndtere flere komplekse problemstillinger på samme tid og har en god fornemmelse for at sikre det rette informationsniveau i alle dele af Forsvarets organisation. Det er en fordel, hvis du har forståelse for de operative aspekter af styrkeindsættelse, og at du har kendskab til ansvarsfordelingen mellem Forsvarets kommandoer og stabe.

Du trives i rammen af ”mission command” og et dynamisk miljø, hvor løsningen af dine arbejdsopgaver kan være forbundet med skiftende intensitet, men hvor du samtidig har god mulighed for fleksibelt at tilrettelægge dit arbejde i samarbejde med teamet og dine samarbejdspartnere.

Du bidrager til et godt og gerne sjovt arbejdsklima. Du er villig til at tage ansvar, har en høj grad af integritet, besidder gennemslagskraft og er i stand til at prioritere. Du kommunikerer klart, præcist og korrekt i tale og især på skrift, både på dansk og engelsk.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit daglige arbejdssted er i København.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte chefen for Planlægningssektion J5 Global, kommandørkaptajn Peter R. Sønderkjøge-Hansen på telefon 7284 0502 / mobil 5180 3540 eller J5G souschef, major Thomas Eddelien på telefon 7284 0510 / mobil 4024 1697 (evt. via SMS i dagtimerne).

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen Hélène Mogensen de Monléon på telefon 4012 4886.

Ansøgningsfristen er 5. januar 2026, og stillingen er ledig til besættelse pr. 1. marts 2026. Vi forventer at gennemføre samtaler medio januar 2026.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du er velkommen til at vedlægge ansøgningen din(e) seneste FOKUS og evt. referencer, men det er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed. Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver. Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Fakta

Application due
05-01-2026

Start date
01-03-2026

Work hours
37 timer

Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
København by

Workplace

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2936911//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.