Efterretningsanalytiker, National Air Operations Centre, Flyvestation Karup
Forsvaret
Efterretningsanalytiker ved NAOC efterretningsafdeling i Flyverkommandoen på Flyvestation Karup
Har du lyst til nye udfordringer eller brænder du for at udvide dine eksisterende kompetencer som efterretningsspecialist, så er du måske den kollega, vi søger.
Om os
Flyverkommandoen (FLK) udøver ledelse, styring og føring af Flyvevåbnets myndigheder. I FLK er det National Air Operations Centre (NAOC), der udfører den operative planlægning og føring af luftstyrker under fred, krise og konflikt på direktiv fra Operationsstaben.
NAOC planlægger og indsætter relevante flyberedskaber. Løsning af særlige opgaver, såsom støtte til andre myndigheder, føres ligeledes herfra. NAOC har samtidig ansvar for sagsbehandling af Flyvevåbnets operative områder og efterretningsafdelingen er Flyvevåbnets kompetencecenter for luftmilitær efterretningstjeneste. Afdelingen behandler på FLKs vegne alle sager i relation til efterretningstjeneste og er efterretningsmæssigt kapacitetsansvarlig for hele Flyvevåbnet, herunder ansvarlig for at udvikle evnen til at agere dynamisk i et informationsdomineret miljø.
Om stillingen
Vi tilbyder et spændende og varieret job med et højt aktivitetsniveau, hvor du får mulighed for en faglig såvel som personlig udvikling. Du bliver en del af NAOC efterretningsafdeling, der primært er bemandet med efterretningsspecialister inden for All Source Analyse, Imagery Intelligence, samt Electronic Warfare. Vi er et stærkt team, og vi lægger vægt på at hjælpe hinanden, da vi hver især har forskellige styrker, som vi bringer i spil til gavn for alle.
Du vil være ansvarlig for gennemførelse af analyser inden for luftmilitær efterretning med primært fokus på det danske nærområde og Arktis, samt andre områder efter situationsbestemt behov. Du vil typisk være ansvarlig for at udarbejde – eller bidrage til – briefinger til NAOC eller FLK ledelse.
Alt efter dine kompetencer og tidligere erfaringer vil du også få mulighed for at arbejde med Flyvevåbnets efterretningsmæssige studie/udvikling, bl.a. i relation til kapacitetsopbygning for Flyvevåbnets samlede efterretningsressourcer. Der vil ofte være projektorienteret arbejde, der går på tværs af enheden. Du vil få mulighed for at beskæftige dig med en bred opgaveportefølje varierende fra efterretningsanalysearbejde til kapacitetsstudieudvikling.
Dine berøringsflader vil udover NAOC efterretningsafdeling og Operationsstabens J2 være internt i NAOC organisation, Flyvevåbnets wings og øvrige efterretningskapaciteter i Forsvaret. Herved er du ambassadør for Flyvevåbnet og den luftmilitære efterretning i det værnsfælles perspektiv. Derfor er et godt netværk en stor fordel og vi lægger stor prioritet i, at støtte i forbindelse med kommende og igangværende udsendelser af Flyvevåbnets bidrag.
Dit arbejde kræver fleksibilitet, gode samarbejdsevner og samtidigt evnen til at arbejde selvstændigt.
Om dig
Vi vil værdsætte, at du har erfaring med luftmilitær efterretningsarbejde; gerne fra tidligere tjeneste ved fx efterretningssektionerne ved Flyvevåbnets Wings, Forsvarets Efterretningstjeneste eller i udlandet. Det kan også være som modtager/bruger af operative efterretningsprodukter.
Din oprigtige interesse for feltet og dine personlige egenskaber vil dog kunne opveje en mangel på konkret erfaring med luftmilitært efterretningsarbejde. Vi vil sørge for at give den rette uddannelse og sparring, der hvor det er nødvendigt. Derfor opfordrer vi alle med interesse til at søge stillingen også selvom du ikke mener at opfylde alle kriterier.
Vi forventer, at du er en selvstændig og handlekraftig befalingsmand, der kan fungere i et spændende, men til tider hektisk og meget omskifteligt arbejdsmiljø.
Du har et godt ledelsesmæssig potentiale, således at du kan indgå i en naturlig sparring med efterretningssektionens daglige ledelse, du kan arbejde selvstændigt og du kan overskue flere komplekse opgaver på samme tid uden, at gå i baglås. Derudover vil vi lægge vægt på, at du er i stand til at opbygge og vedligeholde et bredt netværk, både inden for og uden for Danmarks grænser.
Du er en person med god helhedsforståelse, og du evner at tilegne dig store mængder information, som du kondenserer, operationaliserer og videreformidler på en letforståelig måde. Vi forventer at du besidder en naturlig nysgerrighed og interesse for efterretningsarbejde, og at du forstår, hvor essentielt det arbejde du udfører er for gennemførsel af luftmilitære operationer.
Du er en dygtig og effektiv kommunikator i både skrift og tale, på såvel dansk som på engelsk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Dit faste arbejdssted vil være Flyvestation Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for efterretningsafdelingen, OL Maria på 728 11558 eller [email protected]. Alternativt Chefen for A.2.2 Intelligence sektionen KN Mikael på 728 11471
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Nur Arabaci ved Personelkommandoen på mail [email protected].
Ansøgningsfristen er 8. januar 2026. Samtaler holdes løbende. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FLYVERKOMMANDOEN
Flyverkommandoen består af et National Air Operation Centre, Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Styringsdivisionen, Aviation Safety og en ledelsessektion.
Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.
Fakta
Application due
08-01-2026
Start date
02-02-2026
Work hours
Position category
Position type
Militære stillinger
Workplace
Vestjylland
Workplace
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

