Forsikringsrådgiver til Forsikringscenteret
Sparekassen Danmark
Vi vækster og har brug for flere ressourcer. Har du erfaring som forsikringsrådgiver – enten fra et forsikringsselskab eller samarbejde med et pengeinstitut? Og motiveres du af at levere kundeoplevelser af høj kvalitet sammen med dit team?
Så er du måske den nye kollega, som vi søger til vores team i Forsikringscenteret på hovedkontoret i Vrå.
Om jobbet
Du bliver en del af en mindre og forholdsvis ny sammensat gruppe i Vrå, hvor størstedelen af teamet har base. I tæt samarbejde med forsikringsrådgiverne i vores afdelinger står vi i Forsikringscenteret for salg af og rådgivning om skadesforsikringer til privatkunder i hele sparekassen. Din titel vil være forsikringsspecialist.
Du får reference til Helle Storgaard Jakobsen. Dine opgaver være servicering af eksisterende forsikringskunder og kollegaer via telefon og online og behandling af opgaver i interne systemer. Du kommer også til at foretage opsøgende service på eksisterende kunder for at sikre, at kundernes behov imødekommes på bedste vis.
For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt for dig at vide
Du har IDD-certificering inden for skadesforsikring og relevant erfaring. Du trives i en kundeservicefunktion med mange telefonopkald og sagsbehandling. Du er i stand til at arbejde effektivt både alene og sammen med andre. Du sætter en ære i din faglighed og den gode kundeoplevelse og udveksler gerne erfaringer med dine kollegaer i teamet til fælles gavn – både for det faglige og sociale samarbejde.
Som person er du:
- erfaren med at imødekomme kundernes ønsker
- struktureret
- god til at bevare overblikket – også når der er flere opgaver på samme tid
- velformuleret – både skriftligt og mundtligt
- fokuseret og målrettet i dit arbejde og samtidig åben for forandringer
- god til at arbejde sammen med andre og hjælpe dine kollegaer.
Om at være en del af Forsikringscenteret
Du bliver en del af et engageret team med et højt aktivitetsniveau, hvor vi arbejder sammen om at sikre den bedst mulige service til vores kunder. Vi hjælper hinanden med dygtiggørelse og udvikling, og der er plads til både humor og højt humør. Vi har en uformel og ligetil omgangstone.
Vi er ni i teamet, som består af forsikringsspecialister, afdelingschef og studiemedhjælper.
Hovedkontoret i Vrå er præget af liv, og mange kollegaer i forskellige funktioner har deres gang i huset. Vi har kantine, og der er desuden gode parkeringsforhold.
Det siger dine kollegaer:
"Hos Forsikringscenteret er vi mere end et team. Vi er passionerede, engagerede og fyldt med energi. Med hårdt arbejde og en god portion humor skaber vi tryghed for vores kunder og et inspirerende fællesskab for hinanden."
Interesseret?
Er du interesseret i stillingen, så tøv ikke med at kontakte os for afklaring på dine spørgsmål, inden du sender en kort motiveret ansøgning via linket i højre side.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 387.000 kunder og 1.700 medarbejdere er vi blandt de seks største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 69 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Helle Storgaard Jakobsen
Afdelingschef
Tlf.: 82229532
Mobil.: 28940353
[email protected]
Christina Bach
HR-konsulent
Tlf.: 82229520
Mobil.: 40255987
[email protected]
Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
