Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationsrådgiver til SoMe og kampagne (vikariat) – VORES ENHEDSLISTEN

Enhedslisten



Enhedslisten på Christiansborg søger kommunikationsrådgiver til SoMe og kampagne Vil du være en del af en spændende og omskiftelig hverdag på Christiansborg, hvor du kommer helt tæt på beslutningerne? Vil du være med til at forme fremtidens Danmark og flytte de store dagsordener? Er du klar udvikle og producere skarpt SoMe indhold, der får Enhedslistens politik og kampagner ud til de rigtige mennesker?

Vi søger en kommunikationsrådgiver, der kan få Enhedslistens budskab ud over rampe. Du har erfaring med at producere indhold til sociale medier – særligt højformatvideo. Vi arbejder både med de hurtige reels med kort tid til både optagelse og klipning og i formater med højere productionvalue, som stiller større krav til både tilrettelæggelse og udstyr. Det er en fordel, hvis du har erfaring med politisk kommunikation – hvis ikke, kan vi lære dig det. det.

Vi stiller ikke firkantede krav til din uddannelsesbaggrund eller din præcise faglige baggrund. Det vigtigste er, at du er en dedikeret og faglig dygtig kollega, som går forrest i arbejdet med at sætteEnhedslistens rød-grønne politik på dagsordenen.

Arbejdsopgaver
Der er ikke to dage som er ens, men som rådgiver på Enhedslistens presse- og kommunikationskontor skal du blandt andet:

– Producere videoindhold til vores sociale medier – Konceptudvikle og producere kampagner, der sætter dagsordenen. – Tænke sociale medier og kampagnekommunikation sammen med relevante pressehistorier – Rådgive vores folketingsmedlemmer for at kvalificere deres kommunikation, særligt på sociale medier. – Hjælpe med at løfte en stribe af kommunikationsopgaver. Vi spænder bredt og arbejder foruden SoMe og presse med videoproduktion, tekstforfatning og debatindlæg.

Om dig
Vi stiller ikke firkantede krav, hverken til din uddannelsesbaggrund eller dit CV. Du kan komme med en baggrund indenfor kommunikation, journalistik eller noget helt andet. Vi forestiller os, at du:

– Brænder for at få Enhedslistens politik og budskaber ud over rampen. – Finder det naturligt at tænke og producere videoindhold til sociale medier. – Skriver gerne fængende i forskellige formater, særligt til sociale medier. – Det er en fordel, hvis du har arbejdet i en politisk organisation og har erfaring med politisk kommunikation. Vi tilbyder
En arbejdsplads med engagerede og dedikerede kollegaer. En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til gode ideer, og hvor man som ansat har stor frihed i sit job inden for rammerne af de politiske prioriteringer.

Vi vil bestræbe os på at skabe en hverdag, hvor du får mulighed for at anvende dine kompetencer og erfaringer bredt inden for de forskellige discipliner.

De daglige arbejdsopgaver er i høj grad præget af en omskiftelig politisk hverdag, og derfor skal du være indstillet på at være fleksibel i situationer, hvor en ekstraindsats er nødvendig. Der vil også forekomme aften- og weekendarbejde, og du vil indgå i en vagtturnus med vores pressetelefon i dag- og aftentimerne alle ugens dage.

Du vil blive en del af et sekretariat med 22 medarbejdere, der yder faglig politisk og organisatorisk bistand til Enhedslistens 9 folketingsmedlemmer. De daglige arbejdsopgaver er i høj grad præget af det udadvendte presse- og kommunikationsarbejde. Du vil blive en del af vores presse- og kommunikationsteam, der består af 8 ansatte. I dagligdagen samarbejder vi tæt og løfter i flok.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en tidsbegrænset stilling, der løber t.o.m. 31. oktober 2026. Stillingen er på 37 timer om ugen. Alle ansatte har samme løn- og arbejdsvilkår og vores enhedsløn er pt. 40.089 kr. pr. md. Derudover har Enhedslisten en pensionsordning, der følger CO-Industris overenskomst, hvilket pt. betyder 11%/4%. Dertil kommer en fritvalgsordning på 9%.

Det forudsættes, at du ved ansættelsen er eller bliver medlem af Enhedslisten.

Der vil forekomme både aften- og weekendarbejde. Til gengæld tilbydes der stor fleksibilitet og overarbejde afspadseres altid 1:1.

Der lægges i ansættelsespolitikken vægt på at fremme ligestilling i forhold til køn og etniske grupper, ligesom Enhedslisten giver fortrinsret til jobsamtale til ansøgere med funktionsnedsættelse. Det betyder, at hvis der blandt de bedst kvalificerede er personer med funktionsnedsættelse, skal vedkommende indkaldes til en samtale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte presse- og kommunikationschef, Jakob Legarth Sandorff. på [email protected] og telefonnummer 61 62 46 47 eller tillidsrepræsentant Lotte Thurøe Andersen på [email protected] og telefonnummer 61 62 37 06.

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 15 december kl. 23:59. Vi indkalder til samtaler løbende.

Ansøgningen skal sendes til [email protected] med emnefelt ”Barselsvikariat SoMe og presse”. Hvis du har eksempler på arbejde, som du er særligt stolt af, er du meget vedkommen til at vedhæfte dem. Det gælder både debatstof, målbare kampagner, videoproduktioner og andet. Vi holder samtaler i uge 51. Der vil være en opgave forud for samtalen. Tiltrædelse senest d. 1. februar.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Enhedslisten



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Enhedslisten

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2937251//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.