Få opslag som dette inden alle andre

Visuel historiefortæller (tidsbegrænset), Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet (AU)



Er du god til video, billeder og grafik? Arbejder du professionelt i de forskellige formater på sociale medier og kan du skabe opmærksomhed? Kan du trække fascination og relevans ud af forskning og uddannelse og gøre det vedkommende for offentligheden generelt og for vores kommende studerende?

Aarhus Universitets Faculty of Technical Sciences søger en visuel profil til kommunikationsteamet. Vi vil være bedre til at vise, hvad vi arbejder med inden for forskning og uddannelse og hvordan vi samarbejder med samfundet omkring os og skaber forandring.

Dit output vil ofte være selvstændige produktioner på Instagram eller LinkedIn, men kan også være video, billedserier og grafik, der løfter oplevelsen og forståelsen af en klassisk artikel. Det kan også være, dit materiale indgår i et pitch til eksterne medier, der skriver om os.

Stillingen er foreløbig begrænset til et år. I slutningen af perioden tager fakultetet beslutning om, hvorvidt stillingen kan opslås som fast stilling.

Faculty of Technical Sciences arbejder med forskning, uddannelse, rådgivning og innovation inden for et bredt felt af tekniske videnskaber. Vores viden bidrager til omstilling af samfundet inden for blandt andet miljø, klima, energi, cybersikkerhed, fødevarer, landbrug og byggeri, så der er masser af spændende historier for dig at dykke ned i.

Vi har et stort netværk både på universitetet og i virksomheder og organisationer, vi samarbejder med, så du må forvente, at mange af dine arbejdsdage går ud af huset for at kunne fortælle historierne. Det stiller krav til din selvstændighed, og at du som person har let ved at snakke med folk og har en åben og imødekommende indstilling til andre.

Der er tilknyttet studentermedhjælpere på Instagram-profilerne AU Engineering og AU Viborg, som du kommer til at arbejde sammen med.

Du kommer til at indgå i et kommunikationsteam på syv personer plus dig – alle dygtige og erfarne, men netop på det visuelle område og i formidlingen på sociale medier har vi brug for en ny kollega, der er dygtigere end os. Derfor søger vi også en person, som gerne må have holdninger til sit fag og som er åben for dialog og for at dele og lære fra sig.

Om dig

  • Du skal have en relevant uddannelse i for eksempel kommunikation, medieproduktion eller journalistik. Du har måske et par års erfaring, men det er ikke et absolut krav
  • Du behersker allerede nu de tekniske værktøjer til optagelse og redigering af video, integration af video og grafik og er stærk på Instagram, LinkedIn og andre sociale medier
  • Du kan vise gode eksempler på, hvad du har lavet, og hvilke kreative greb du bruger i den digitale storytelling
  • Du skal kunne arbejde konceptuelt og er reflekteret over, hvordan du bruger sociale medier som kommunikationsværktøj

Faculty of Technical Sciences er en international arbejdsplads, hvorfor du skal kunne arbejde på både dansk og engelsk. Det er også nødvendigt med kørekort, da fakultetet har adresse på flere campusser i Roskilde, Flakkebjerg, Foulum og Aarhus. Du kan læse mere om fakultetet på tech.au.dk.

Praktiske oplysninger
Ansøgningen skal vedlægges produkter eller links, så vi kan se eksempler på, hvad du har lavet.

Frist for ansøgning er søndag den 4. januar 2026. Første samtale afholdes 16. januar 2026 og eventuel anden samtale afholdes 20. januar 2026.

Ansættelse forventes pr. 1. marts 2026.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder for kommunikation Niels Olsen på [email protected] / 29 69 12 91.

Arbejdssted og ansættelsesområde
Du vil indgå i Fakultetssekretariatet med reference til teamleder for kommunikation.

Arbejdsstedet er Tech Fakultetssekretariatet, Ny Munkegade 120, Bygning 1521, 8000 Aarhus C. Ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation. Afhængig af din erfaring, kompetencer og uddannelsesniveau vil ansættelsen være som AC medarbejder eller specialkonsulent.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Technical Sciences,Dekanat/Technical Sciences,Dean's Office

Ansøgningsfrist: 04 January 2026

Placering: Aarhus C Ny Munkegade 120

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Hovedkontor: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet arbejder for at være et toneangivende, globalt orienteret universitet med højeste kvalitet i uddannelse og forskning og et stærkt engagement i samfundsudviklingen. Nysgerrighed er vores drivkraft og har været det siden Aarhus Universitets grundlæggelse i 1928. Fra de studerende på læsesalen til forskerne ved arbejdsbordet, laboratoriet og klinikken: Alle er vi drevet af trangen til at søge i dybet, skabe i nuet og virke for samfundet.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2937379//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.