Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren psykolog søges til aktionstyrken i PET

Rigspolitiet



Er du en erfaren psykolog med interesse for operativt politiarbejde og rekruttering samt et stærkt fokus på menneskelig præstation under pres? Vil du være en del af et højtkvalificeret team, der løser komplekse og udfordrende opgaver? Så er du måske den psykolog, vi søger til Aktionsstyrken.

Om stillingen:
Vi tilbyder lige nu en spændende stilling i Politiets Aktionsstyrke. Du får en helt særlig mulighed for at være med til at sikre, at vi har de bedst mulige operatører og at vores operationer gennemføres med den højeste grad af sikkerhed og effektivitet.

Du kommer til at arbejde bredt i Aktionsstyrken med eks. uddannelsesenheden, ledelsen, operatører og forhandlergruppen.

Du kommer til at indgå i et dedikeret og unikt center med flad struktur, og derved stor mulighed for medbestemmelse og indflydelse i dagligdagen. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor tillid, samarbejde og professionalisme er de væsentligste værdier. Derudover er vi et center, hvor omstillingsparathed og fleksibilitet er en forudsætning for at kunne indgå i en dagligdag, hvor kerneopgaven er at løse operative opgaver, hvor tid og sted kan være ukendt.

Vi tilbyder en række spændende udviklingsopgaver på en dynamisk arbejdsplads med en operativ virkelighed, som du kommer helt tæt på. Du kommer til at arbejde med dygtige og professionelle kolleger med et højt fagligt niveau og meget stort engagement.

Endelig tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem.

Dine arbejdsopgaver vil være alsidige og bl.a. omfatte:

Rekruttering og Selektion:
o Psykologisk screening og evaluering af potentielle nye operatører
o Opbygning af scenarier med henblik på at teste ansøgere til Aktionsstyrken
o Gennemførelse af personlighedstests, kognitive tests og interviews
o Udarbejdelse af psykologiske profiler og anbefalinger til udvælgelsesprocessen

Kvalificering af Træning og Øvelser:
o Psykologisk rådgivning i forbindelse med design og evaluering af træningsforløb og øvelser
o Analyse af operatørers præstationer under øvelser med fokus på stresshåndtering, teamdynamik og beslutningstagning
o Udvikling af strategier til at optimere træningen og forbedre operatørernes kompetencer

Forhandling:
o Bistand til forhandlergruppen med psykologisk vurdering af modparter i operative opgaver
o Undervisning af forhandlergruppen inden for udvalgte områder relateret til psykiatriske tilstande og lidelser

Da stillingen er ny, er der mulighed for at påvirke indholdet og arbejdsformen efter aftale med nærmeste leder.

Om dig
Du er autoriseret psykolog og har relevant erhvervserfaring og specialisering inden for eksempelvis arbejds- og organisationspsykologi, erhvervspsykologi og/eller klinisk psykologi med fokus på traume eller stress. Du har erfaring med rekruttering, selektion og psykologiske vurderinger. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra operative miljøer, eks. politiet, forsvaret, beredskabet eller lignende.

Vi har brug for dig, der er en stærk teamplayer, men som også kan arbejde og drive opgaverne selvstændigt, når der er behov. Stillingen stiller høje krav til diskretion, integritet og etisk dømmekraft, da du kommer helt tæt på Aktionsstyrkens kommende operatører, forhandlere og andre kollegaer i det operative miljø.

Vi forventer at du kommer med en vilje til at videreudvikle dig og har gå-på-mod til at angribe komplekse opgaver, som kræver, at man skal tilegne sig ny viden og koble teori og praksis i et operativt miljø. Vi leder efter dig, der over tid får et indgående kendskab til det operative miljø Aktionsstyrken arbejder i, og det er afgørende for os, at du er motiveret af et arbejde der kombinerer kontor og feltarbejde.

Vi forventer, at du kommer med et engagement og en lyst til at bringe dine egne erfaringer og kompetencer i spil. Du forstår nødvendigheden af en ydmyg og nysgerrig tilgang til opgaverne, men er samtidig i stand til at stille de nødvendige spørgsmål, der gør os alle bedre

Vi forventer, at du har eller kan opbygge et bredt kendskab til den operative virkelighed i politiarbejdet og kan bidrage med din viden og kompetencer i opgaveløsningen. Her vil din lyst og evne til at skabe tværgående samarbejde med eksempelvis andre psykologer i PET, Politiet og andre tætte samarbejdspartnere være afgørende. Sidst men ikke mindst forventer vi, at du besidder en høj beslutningskompetence og kan arbejde selvstændigt med højt specialiserede opgaver.

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.

Mange af os har valgt PET for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering. Vi har et højere formål.
Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart hurtigst muligt. Vi forventer at påbegynde samtaler i løbet af januar. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.

Du kan forvente at der vil være rejsedage i forbindelse med arbejdet ligesom arbejde uden for almindelig arbejdstid jævnligt forekommer.

Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail [email protected] eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
02.01.2026

Ansøgningsfrist:
02.01.2026

Arbejdsgiver:
Politiets Efterretningstjeneste

Jobsted (langt):
Søborg

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Hovedkontor: Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2937437//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.