Brænder du for at omsætte idéer og data til smarte digitale løsninger?
Sund & Bælt
Hos Sund & Bælt arbejder vi hver dag for at udvikle og levere digitale løsninger i verdensklasse. Vores mål er at gøre kunderejsen smidig og enkel, samtidig med at vi skaber værdi gennem innovative og datadrevne løsninger.
Lige nu søger vi en ny kollega, der ikke bare ser muligheder, men også evner at omsætte dem til konkrete løsninger.
Vi leder efter en kreativ problemløser med flair for data, en stærk kommunikator og en person, der motiveres af at tage ansvar og drive projekter fremad.
Om jobbet
Du bliver en del af teamet Insight & Improvement, hvor vi arbejder målrettet med at skabe indsigt og lave forbedringer baseret på data. Vi har en central rolle i at styrke vores digitale løsninger, og vi bidrager direkte til udviklingen af en bedre kunderejse for vores mere end en million kunder.
Som vores nye kollega vil du blive en vigtig brik i at sikre, at vi omsætter data og analyser til konkrete, værdiskabende løsninger. Du vil både arbejde med at identificere nye muligheder og drive projekter fra idé til implementering.
Arbejdsstedet
Bliver på vores kontor centralt i København, tæt på Vesterport Station.
Om rollen
Vi har brug for en "go-getter", der ikke er bange for at tage fat, komme med kreative ideer og få tingene til at ske. Du vil være den, der ser løsninger i data, formulerer skarpe budskaber og bidrager med både overblik og detaljefokus i vores projekter.
Dine ansvarsområder vil blandt andet være:
- Analysere og bruge data for at identificere problemer og løsninger
- Udvikle kreative og datadrevne forslag, der kan styrke vores digitale løsninger på tværs af vores mange kanaler
- Hjælpe med at formulere tekster, skrive skarpe mails og andet kommunikationsmateriale rettet mod vores kunder
- Drive projekter fra start til slut, både som projektleder og som en aktiv deltager
Hvem er du?
Du er typen, der ser muligheder, hvor andre ser udfordringer. Du trives med ansvar, er struktureret og tager gerne initiativ, når du ser noget, der kan forbedres. Du tænker kreativt og analytisk, og du forstår, hvordan data kan bruges til at skabe konkrete løsninger, der gør en forskel.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med at arbejde datadrevet og kan omsætte analyser til handling.
- Er kreativ og idérig – du ser potentiale og kan forvandle det til løsninger.
- Er en stærk kommunikator og kan formulere dig klart og præcist, både skriftligt og mundtligt.
- Har erfaring som projektleder eller med at tage ansvar for opgaver, der kræver både overblik og detaljefokus.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos Sund & Bælt får du lov til at arbejde med projekter, der er både komplekse og meningsfulde. Vi er stolte af at være en organisation, som alle danskere kender, og som har en direkte indflydelse på deres hverdag.
Du bliver en del af et team, hvor tonen er uformel, samarbejdet tæt og hvor vi tager opgaverne alvorligt – men ikke altid os selv. Vi lover, at du får både faglige udfordringer og masser af sparring.
Stillingen er et barselsvikariat på12 måneder med mulighed for fastansættelse.
For at blive ansat hos Sund & Bælt skal du kunne fremvise en straffeattest uden anmærkninger.
Ansøgning
Send din ansøgning og cv, så den er os i hænde senest d. 20. december 2025.
Skulle du have spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Teamleder Line Krog Dyberg via mail [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Digital kunderejse
Ansøgningsfrist: 20 December 2025
Placering: VS / Vester Søgade 10, Kbh. V, 1601, København V
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

