European Procurement Manager
Hansen Toft
Hartmann Packaging A/S
Hartmann Packaging er verdens førende producent af støbt fiberemballage til æg og markedsleder inden for frugtemballage i Sydamerika og Indien. Virksomheden er samtidig verdens største producent af teknologi til produktion af støbt fiberemballage og leverer maskiner og knowhow til udvalgte globale markeder.
Hartmann blev grundlagt i 1917, beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere og omsatte i 2024 for 3,8 mia. DKK. Med hovedkontor i Gentofte opererer Hartmann 17 produktionsfaciliteter på tværs af Europa, Nord- og Sydamerika samt Asien og er en del af Thornico-koncernen.
European Procurement Manager
Vil du stå i spidsen for at udvikle og optimere en stærk indkøbsfunktion med klare mål inden for bæredygtighed og et samlet indkøbsbudget på 700-800 mio. DKK?
Med reference til European Supply Chain Director og som medlem af den europæiske Supply Chain ledergruppe får du ansvaret for at videreudvikle og drive indkøbsfunktionen på tværs af produktionsenhederne i Danmark, Ungarn og Kroatien.
Indkøb er delvist centraliseret i en struktur, hvor du sikrer leverancer fra lokale og internationale leverandører og tager højde for lokale forhold. Indkøbsaktiviteterne spænder fra direkte produktionsindkøb, til indirekte aftaler om transport, projektindkøb, reservedele og relaterede services.
Bæredygtighed er et væsentligt fokusområde, og du bidrager til at integrere det i relevante indkøbsaftaler. Hartmann indkøber bl.a. 150.000 tons genbrugspapir årligt i form af aviser, pap og andet brugt papir til fremstilling af æggebakker.
Internationalt samarbejde og råvareindkøb til flow-produktion
Som European Procurement Manager leder du et internationalt team på otte medarbejdere fordelt på fire lokationer. Du videreudvikler teamet, processerne og systemunderstøttelsen, så indkøbsfunktionen effektivt understøtter en stabil produktion af bæredygtige kvalitetsprodukter.
Af andre væsentlige nøgleopgaver kan nævnes:
- Definere og drive det strategiske setup samt den løbende drift af den europæiske indkøbsfunktion
- Strategisk indkøb af råvarer og hjælpematerialer, herunder papir, labels, additiver og transport/fragt
- Indirekte indkøb, herunder vedligehold og serviceaftaler
- Kontrakt- og prisforhandlinger af rammeaftaler
- Analyse og kortlægning af markedsforhold, leverandørsegmentering, prisudvikling, tilgængelighed og andre relevante KPI’er
- Digitalisering af indkøbsopgaver
Erfaren forhandler fra procesproduktion
Du har en teknisk eller kommerciel uddannelse - eller tilsvarende praktisk erfaring - og solid erfaring med indkøb af råvarer og materialer til en proces- eller produktionsvirksomhed. Du kender produktionsværdikæder og forstår de mekanismer, der påvirker forhandlinger. Erfaring med “genbrugsmaterialer” er en fordel, men ikke et krav.
Du opbygger stærke og langsigtede samarbejder, har en god forretningssans og kan forhandle på flere parametre end pris - fx leveringsevne, kvalitet, service og bæredygtighed. Du har samtidig viljen og evnen til at sætte dig ind i råvarer, produktion og processer. Du har ledererfaring og trives i et miljø, hvor samarbejde, coaching og medarbejderudvikling er en naturlig del af rollen.
Som European Procurement Manager bliver du et centralt bindeled mellem leverandører og virksomheden og arbejder både operationelt og strategisk. Du må forvente ca. 50 rejsedage årligt, ligesom det forventes, at du har eller tager bopæl i hensigtsmæssig køreafstand til den danske fabrik i Tønder eller Hartmann Technologys kontor i Kolding. Der er mulighed for hjemmearbejde.
Du tilbydes et spændende job i en velrenommeret, global og innovativ virksomhed i vækst, hvor hver dag bringer nye og spændende udfordringer. En stilling, der byder på varierende operationelle udfordringer inden for indkøb, men som også giver dig mulighed for at arbejde strategisk.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Helle Grüner på 4412 2016.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

