Få opslag som dette inden alle andre

Arvefundraiser til Dansk Blindesamfund

Dansk Blindesamfund



Arvefundraiser til Dansk Blindesamfund
Ansøgningsfrist: 5. januar 2026

Vil du hjælpe mennesker med at gøre en kæmpe forskel - også når de en dag ikke er her mere? Og brænder du for at udvikle markedsføring, relationer og konkrete kampagner, der får flere til at betænke et godt formål i deres testamente?

Dansk Blindesamfund søger en arvefundraiser, der kan løfte et strategisk vigtigt indsatsområde og være drivkraften i arbejdet med arv og testamente. Du får ansvar for at udvikle, implementere og drive vores arvemarkedsføring – i tæt samarbejde med kolleger i fundraising, kommunikation og jura.

Om rollen
Vores indtægter fra arv og testamente har været i vækst de seneste år. Vores nyudviklede arve-strategi dokumenterer desuden et stort, uudnyttet potentiale. Du bliver den, der binder indsatsen sammen og sikrer, at flere danskere vælger at betænke blinde og svagsynede i deres testamente.

Din opgave bliver at skabe synlighed, tryghed og motivation hos målgruppen. Det handler både om at gøre et komplekst emne forståeligt, skabe personlige relationer og udvikle stærke digitale og fysiske kunderejser, der konverterer interesserede til testatorer.

Dine vigtigste arbejdsopgaver

  • Udvikle og drive Dansk Blindesamfunds markedsføring på arveområdet, både digitalt og offline
  • Planlægge, afholde og markedsføre arveevents og webinarer for potentielle testatorer
  • Udvikle og optimere digitalt arvemateriale: arveindtrækkere, arveguide, arvefolder, arve-beregner samt e-mail-flows og arve-journeys
  • Arbejde datadrevet med downloads, permissions, konverteringer og CRM-registrering
  • Indgå tillidsfulde relationer til testatorer og potentielle testatorer og sikre, at de føler sig trygge gennem hele processen
  • Analysere performance og løbende styrke indsatsen via annonceoptimering, målgruppeindsigt og kampagneplanlægning, i samarbejde med kollegaer
  • Bidrage til videreudvikling af arvestrategien og være en central drivkraft i at øge antallet af testamenter til Dansk Blindesamfund

Hvem er du?
Du er en person, der trives med både mennesker, markedsføring og systematik. Du kan tale enkelt om svære emner og formår at skabe tryghed hos målgruppen. Samtidig er du struktureret, følger op på data og evner at drive processer på tværs af huset.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med fundraising, arv/testamente, kommunikation, markedsføring eller beslægtede områder
  • Har mod på at udvikle både indhold, kampagner og relationer, med udgangspunkt i en strategi der allerede foreligger og som du får ejerskab på
  • Har en god forståelse for målgrupper, der tager beslutninger langsomt og med grundige overvejelser
  • Kan veksle mellem selvstændighed og tæt samarbejde i vores kommunikations- og indsamlingsafdeling
  • Er komfortabel med CRM, digital markedsføring og datadrevet arbejde – eller er hurtig til at lære det
  • Har en empatisk og tillidsvækkende tilgang til mennesker i alle livssituationer

Vi tilbyder:
Vi tilbyder et spændende job i et uhøjtideligt og kreativt arbejdsmiljø med alsidige opgaver, højt tempo og mange udviklingsmuligheder. Du har stor frihed i opgaveløsningen og bliver en del af et team med et stærkt sammenhold.

Vi er syv medarbejdere i teamet under ledelse af kommunikations- og indsamlingschef Christina Hammer. Vi hjælper hinanden, og vi giver hinanden nogle gode arbejdsdage med masser af faglig sparring og godt humør. Vi har flextid og arbejder hjemmefra op til to dage om ugen.

Du får:

  • Ansvar for et strategisk område med dokumenteret vækstpotentiale
  • Mulighed for at udvikle et felt i rivende udvikling med nye digitale værktøjer
  • Et meningsfuldt arbejde, på en arbejdsplads med stærke værdier og fokus på kvalitet
  • Gode kolleger, fleksibilitet og en arbejdsplads, hvor relationer vægter højt

Praktisk
Arbejdsstedet er Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup. Arbejdsugen er gennemsnitlig 37 timer med betalt frokostpause. Du får løn og pension efter overenskomst.

Ansættende leder er kommunikations- og indsamlingschef Christina Hammer

Telefon: 30 73 64 01 Mail: [email protected] Vil du vide mere?
Ekstern fundraising-konsulent Christian Sophus Ehlers assisterer i rekrutteringen, og har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte ham:

Telefon: 26 71 78 84 Mail: [email protected] Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest 5. januar 2026 kl. 08.00 på nedenstående mail. Skriv: ”Arv og testamente” i emnefeltet:

Mail: [email protected] Vi forventer at holde 1. samtale den 8. januar 2026 og 2. samtale den 14. januar 2026.

Opstart hurtigst muligt herefter eller 1. marts.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Blindesamfund



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2026
Fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Blindesamfund

Hovedkontor: Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Dansk Blindesamfund er interesseorganisationen for mennesker med synshandicap. Sammen udfordrer vi blindhed.

Arbejdspladsen har lige nu 16 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2937626//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.