Få opslag som dette inden alle andre

Ambulatoriesygeplejerske til højtspecialiseret nefrologi

Region Hovedstaden



Rigshospitalet – Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme, Klinik 2134
Har du lyst til at arbejde med nogle af landets mest komplekse nefrologiske patientforløb – og blive en del af et ambulatorium med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab?
Vi søger en ny kollega, fordi én af vores sygeplejersker går på barsel, og en anden starter videreuddannelse. Derfor har du nu muligheden for at blive en del af vores dygtige team i Klinik 2134.

Et ambulatorium med specialiserede forløb og stor bredde
I Nyre- og Hormonambulatoriet bliver du en del af en medarbejdergruppe på ca. 40 ansatte fordelt på tre behandlerteams og Dagklinikken. Du tilknyttes vores nyreteam, som arbejder med patienter med svær nyresygdom, transplanterede og patienter med betydelig somatisk komorbiditet.

Med ca. 15.000 årlige besøg er ambulatoriet en stor og velfungerende enhed, hvor du får mulighed for både at anvende og videreudvikle din nefrologiske ekspertise.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Selvstændige sygeplejekonsultationer i vores 2½ nyrerettede spor
  • Forberedelse og opfølgning af patienter før dialysestart
  • Forløbskoordinering for patienter før og efter nyretransplantation
  • Samarbejde med dagklinikken om infusioner og planlagte procedurer (hvis du har interesse)
  • Tæt tværfaglig kontakt med læger, diætister, koordinatorer og kolleger på tværs af afdelingen

Vi tilbyder stærke faglige og udviklende rammer

  • Individuel og grundig oplæring
  • Mentor/buddy-ordning
  • Grundkursus i nefrologi (5 dage) inden for 1–2 år
  • Nefrologisk medicinkursus
  • Temaeftermiddage, undervisning og supervision
  • Indflydelse på egen vagtplan via Optima
  • Primært dagvagter på hverdage
  • Mulighed for aftenvagter i stedet for weekendvagter hver 4. uge (efter aftale)

Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Har interesse for eller erfaring med nefrologi og komplekse patientforløb
  • Trives i både korte og længerevarende patientkontakter
  • Er god til at bevare overblik i en travl hverdag
  • Sætter pris på tværfagligt samarbejde
  • Arbejder selvstændigt og samtidig værdsætter teamet omkring sig

Stillingen er på 37 timer pr. uge – deltid er muligt efter aftale.
Ansøgningsfrist: 16. december 2025. Samtaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Vil du vide mere?
Kontakt oversygeplejerske Maren Linnet Møller, tlf. 3545 8705 / [email protected].
Ønsker du at tale med en sygeplejerske i delestilling, formidler vi gerne kontakt.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 16. december 2025

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2937637//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.