Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren sælger eller spirende salgstalent med interesse for forsikringsbranchen

LB Forsikring A/S



Vil du sælge med mening og skabe værdi for vores medlemmer? Er du klar til at tage næste skridt i din salgskarriere eller til at starte din salgsrejse? Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre?

Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.

Lyder de her opgaver som noget for dig?
Som forsikringskonsulent er du en del af området Salg Privat. Her får du ca. 50 kolleger. Du kommer med garanti ikke til at kede dig, da vi har en åben og positiv atmosfære, hvor der er plads til masser af humor i hverdagen.

Du kommer til at arbejde med både salg og medlemstilfredshed, men vi sørger selvfølgelig for at klæde dig ordentligt på til rollen. Du vil opleve, at vi arbejder struktureret med din faglige og personlige udvikling, og du gennemgår et introduktionsforløb med god undervisning, en mentor og masser af sparring.

Dine væsentligste opgaver vil være:

  • Salg og service over telefonen til nye og eksisterende medlemmer
  • Forsikringsgennemgange
  • Udringning på leads fra samarbejdspartnere og salg til eksisterende medlemmer

Vil du være en del af vores fællesskab?
Vi ønsker, at du trives og skaber resultater i LB. Derfor ser vi på, om dine faglige og personlige forudsætninger møder de forventninger, din leder har til dig:

Måske du har erfaring fra en salg- eller servicestilling eller fra forsikringsbranchen. Dette kan for eksempel være som sælger i en butik eller fra et telemarketingsteam eller noget helt tredje. Kommer du uden erfaring, men med den rette indstilling, skal vi nok klæde dig på til at opnå gode resultater.

Forudsætningerne derudover er at:

  • Du er nærværende og tillidsvækkende
  • Du kommunikerer klart og forståeligt
  • Du trives med at sælge over telefonen og kan afslutte en aftale på en god måde
  • Du formår at holde fokus og arbejde selvstændigt, også når tempoet er højt
  • Du motiveres af at hjælpe andre og finde løsninger, der giver værdi
  • Du tager ansvar for at afdække medlemmers behov, så de får de rigtige forsikringer

Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB:
”Når vi siger, at der er stor rummelighed, så er der substans i det. Vi er mange forskellige typer, aldre og kulturer samlet, og der er plads til alle. Det gør det rart at være her, fordi du kan have dig selv med på arbejdet”

”Der er nogle gode kerneværdier i LB. Det handler om den gode medlemsoplevelse. Vi gør dét, der er bedst for medlemmerne. De skal ikke føle, at vi trækker noget ned over hovedet på dem.”

”Der er substans i ens udvikling. Du får lov til rigtigt meget. Du kan sidde i én afdeling og være med til projekter i andre afdelinger, hvis der er noget, du godt kan tænke dig at være med i. Generelt er vi gode til at samarbejde og snakke imellem afdelinger, så vi ved, hvad der rører sig lige nu.”

Ansøgningsproces:
Du vil blive bedt om at oploade en kort videopræsentation, så vi kan lære dig bedre at kende.

Hvis vi inviterer dig til samtale, vil du blive præsenteret for en faglig case.

Stillingen er omfattet af den særlige lovgivning om krav til kompetence og godt omdømme for ansatte, der udøver forsikringsdistribution (IDD – Insurance Distribution Directive). Før ansættelse kan ske, vil du derfor blive bedt om at fremvise en ren straffeattest og erklære, at du hverken er under konkursbehandling eller konkurs, og at du har et godt omdømme.

Afdeling: Salg - Privat og Erhverv

Ansøgningsfrist: 15 December 2025

Placering: Amerika Plads, 15, 2100, København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos LB Forsikring A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


LB Forsikring A/S

Hovedkontor: Amerika Plads 15,, 2100 København Ø

LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsaktieselskab, der består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA. Til sammen er vi lidt over 400.000 medlemmer, som er sammen om at sikre hinanden. Det er grunden til, at vi kalder LB Forsikring for et forsikringsfællesskab.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2937693//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.