Få opslag som dette inden alle andre

Bioanalytikerunderviser - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Bioanalytiker med stor faglighed, lyst til at udvikle sig og til at undervise.
Er det dig? Så er du måske den, vi står og mangler ved Klinisk Biokemisk Afsnit i Hjørring

Om jobbet
Du kommer til at indgå i vores underviserteam på 4 medarbejdere, som består af bioanalytikerundervisere og en laboratoriefaglig konsulent. Vi udgør et lille og meget vigtigt team, så vi lægger stor vægt på gode samarbejdsevner.
Du har mulighed for at kombinere din underviserstilling med andre opgaver.

Som bioanalytikerunderviser vil dine opgaver blandt andet være, at:
Du skal planlægge og tilrettelægge de kliniske undervisningsforløb for afsnittets bioanalytikerstuderende. Du skal også selv stå for den teoretiske og praktiske undervisning af de studerende i henhold til studieordning og studieplaner.
Derudover skal du:

  • Medvirke til et positivt samarbejde mellem klinisk uddannelsessted og uddannelsesinstitutionen for bioanalytikere
  • Udarbejde undervisningsmateriale
  • Vejlede og evaluere de studerende samt føre dem op til eksamen
  • Deltage i den praktiske og teoretiske undervisning af afsnittets øvrige personale, herunder supervision.

Om dig:
Du interesserer dig for at undervise, og vil sætte en ære i at få vores bioanalytikerstuderende godt igennem uddannelsen og eksamen. Du har teknologiske kompetencer, du er kvalitetsbevidst og vil bidrage til at afsnittets bioanalytikere er fagligt dygtige og at den faglige viden holdes ajour.

Din pædagogiske tilgang til arbejdet er innovativ, fleksibel og selvstændig. Du formår at engagere de studerende og kan lide at indgå i en hverdag, hvor du skal interagere med mange kontakter og samarbejdsflader både på eget afsnit, på hospitalet og i regionen.

Og det formelle:

  • Du er autoriseret bioanalytiker og gerne med erfaring indenfor Klinisk Biokemi samt undervisningserfaring
  • Du har gennemført diplomuddannelse, klinisk vejledermodul eller anden relevant efteruddannelse, eller er indstillet på at gennemføre efteruddannelse.

Du får:

  • En spændende og udfordrende stilling med mulighed for at tilrettelægge egne opgaver.
  • Mulighed for at arbejde på et afsnit, hvor der er fokus på udvikling.
  • Engagerende og gode kollegaer, der lægger vægt på humor, gensidig tillid og respekt.
  • En ugentlige arbejdstid på gennemsnitlig 37 timer (kl. 7.30 – 15.00).

Vi tilrettelægger et spændende oplæringsprogram tilpasset dine kvalifikationer.

Hvem er vi?
Klinisk Biokemisk Afsnit, Regionshospital Nordjylland er akkrediteret efter ISO 15189 DANAK. Vi har ca. 60 medarbejdere fordelt på tre matrikler (Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev).
Vi har specialiseret os i allergi, misbrugs- og medikamentanalyse og har regionsfunktionen inden for colorectal screening. Årligt afgiver vi omkring 7 millioner analysesvar. Ydelserne udføres for hospitalets kliniske afdelinger og områdets praktiserende læger.

Praktisk:
Ansøgningsfrist: 8. januar 2026
Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen er til besættelse pr. 1. februar eller snarest herefter

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem bl.a. DBIO og Danske Regioner.
Der vil ved ansættelse blive indhentet børneattest og referencer, i henhold til Region Nordjyllands ansættelsespolitik.
Der indhentes reference fra sidste ansættelsesforhold på alle nyansatte. Du bedes derfor skrive i ansøgningen, hvem vi må kontakte.
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.

Om Region Nordjylland

I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Hovedkontor: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2937736//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.