Kompagnichef ved Løjtnantsskolen
Forsvaret
Er du handlekraftig, initiativrig og klar til at tage ansvaret for den grundlæggende uddannelse af alle kommende hærofficerer? Løjtnantsskolen søger kompagnichefer, der interesserer sig for taktik og uddannelse, til at stå i spidsen for gennemførelsen af den nye løjtnantsuddannelse.
Om os
Løjtnantsskolen er en del af Hærens Officersskole under Forsvarsakademiet og udgør første led i uddannelsen af Hærens officerer. Skolen uddanner både officerer direkte til tjeneste i Hæren og til at indtræde som kadetter på Hærens Officersskole. Uddannelsen fokuserer i høj grad på taktik og føring, og forbereder eleverne til at lede infanteridelinger under forudsætningsskabende, defensive og offensive taktiske aktiviteter.
Målet er at uddanne officerer, der kan løse alle de opgaver, som en delingsfører i en værnepligtsenhed står med – og som samtidig har det nødvendige fundament for at kunne fortsætte på linjeofficersuddannelsen ved Hærens Officersskole.
Løjtnantsskolen består af en chef, en løjtnantsbefalingsmand, en næstkommanderende/stabschef, en stab; med en administrationssektion (S1), en forsyningssektion og en vedligeholdelsessektion (S4) og en uddannelsessektion (S7). Dertil er der kompagnierne med kompagnichef, næstkommanderende og en række fastansatte NK/DEL.
Delingsførere og instruktører ved Løjtnantsskolens kompagnier består primært af personel, fra hele Hæren, på skoletjeneste.
Om stillingen
Som kompagnichef er du ansvarlig for den detaljerede planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af løjtnantsuddannelsen ved dit kompagni. Herunder gennemfører du kontrol af uddannelsens gennemførelse, samt rettidig rapportering og nødvendig justering.
Gennem rådgivning, vejledning og føreruddannelse udvikler du dine officerer, instruktører og elever.
Du vil indgå i Løjtnantsskolens chefgruppe, samt referere til og sparre med chefen for denne.
Tjeneste som kompagnichef ved Løjtnantsskolen sidestilles med en periode som underafdelingschef i Hæren, jf. Hærens supplerende bemandingsvejledning.
Du vil blive udviklet inden for taktik, ledelse og føring af personel. Du vil samtidig få mulighed for at afprøve dine føringskompetencer i rammen af afdelingsniveauet, med minimum to kompagnier indsat samtidigt.
Om dig
Du er kaptajn og har gennemført føringskursus eller er ved at afslutte dette. Erfaring som næstkommanderende kompagni er ønskeligt, men ikke et krav.
Du kan også søge stillingen, hvis du er premierløjtnant, men så er det et krav, at du har gennemført føringskursus eller er ved at afslutte dette, og er klar til udnævnelse. Hvis du ikke har gennemført føringskursus vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Du har stærke kompetencer inden for taktik og flair for uddannelse, planlægning og styring.
Som kompagnichef forstår du at skabe samarbejde og sammenhold, og kan balancere mellem at stille krav, motivere og udvikle dine delingsførere, instruktører og løjtnantselever.
Du kommunikerer din hensigt klart og tydeligt, således dine elever og førere ikke er i tvivl om, hvad du vil, og hvilken opgave de har fået.
Du er opfindsom, initiativrig og samarbejder på tværs af alle skolens enheder. Samtidig har du forståelsen for den helhed du indgår i, både i forhold til rammen for uddannelsen, men også under den daglige tjeneste i garnisonen og øvelsesaktivitet/indsættelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Fast tjenestested er ved Løjtnantsskolen på Gardehusarkasernen, i Slagelse.
Kontakt og ansøgning
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for Løjtnantsskolen på telefon 4049 2427.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Martin Street på telefon 51266191 eller ved mail [email protected].
Ansøgningsfristen er 5. januar 2026. Der gennemføres ansættelsessamtaler efter nærmere aftale.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Fakta
Application due
05-01-2026
Start date
01-02-2026
Work hours
37 timer
Position category
Position type
Militære stillinger
Workplace
Vest- og Sydsjælland
Workplace
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

