Få opslag som dette inden alle andre

Ansættelse af introduktionslæge ved Farmakologi OUH

Region Syddanmark


Vi søger en nysgerrig læge til introduktionsstilling i klinisk farmakologi på OUH
Vi har i afdelingen Farmakologi, Odense Universitets hospital, en 1-årig introduktionsstilling i klinisk farmakologi (stillingsnummer: 4202-48-67-i-04) ledig til besættelse den 1.3.2026.

Til stillingen hører et godkendt uddannelsesprogram som opfylder målbeskrivelsen for introduktionsstillinger i klinisk farmakologi.

Det tilhørende uddannelsesprogram i Region Syddanmark kan tilgås på videreuddannelsens hjemmeside: Uddannelsesprogram

Stillingen er en fuldtidsstilling med en arbejdstid på 37 timer per uge. Arbejdstiden er 8:00-15:24. Der er ikke aften/nat- eller weekendarbejde.

Om afdelingen
Afdelingens funktionsområde
Klinisk farmakologi er et regionalt speciale. I overensstemmelse med specialeplanen løser vi sammen opgaver relateret til rationel anvendelse af lægemidler på regionalt niveau. Disse omfatter i væsentlige træk:

  • Lægemiddelrådgivning med patientnær tilgang
  • Kliniske fortolkninger af lægemiddelanalyser
  • Monitorering af lægemiddelforbrugsmønstre
  • Udarbejdelse og implementering af strategier til at sikre en rationel anvendelse af lægemidler
  • Faglig understøttelse af myndigheder og regionale beslutningstagere på lægemiddelområdet
  • Undervisning og forskning

Afdelingens organisation
Specialet klinisk farmakologi er i Region Syddanmark forankret på OUH i afdelingen Farmakologi. Flere af afdelingens medarbejdere har udetjeneste som en fast del af deres arbejdstid på regionens øvrige matrikler. Den opslåede stilling er ikke omfattet udefunktion.

Hvem er vi?
I afdelingen er der ansat speciallæger i klinisk farmakologi, uddannelseslæger i klinisk farmakologi, farmaceuter samt i perioder akademisk personale og projektmedarbejdere. Afdelingens administrative opgaver varetages primært af medarbejdere ansat i staben.

Afdelingens forskning
Afdelingen er meget forskningsaktiv med mange samarbejdspartnere såvel i kliniske som prækliniske og epidemiologisk baserede miljøer.

Afdelingens undervisnings- og uddannelsesforpligtigelser
Afdelingen lægger stor vægt på et givende og aktivt uddannelsesmiljø. Afdelingen har ansvaret for den lægelige videreuddannelse i klinisk farmakologi i Region Syddanmark og modtager studerende fra den lægelige kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på klinikophold.

Afdelingens aktuelle fokusområder omfatter at sikre:

  • Bæredygtig brug af lægemidler i regi af Region Syddanmark og Danske Regioners strategi Grønne Hospitaler
  • At regionens udgifter på medicinområdet er transparente og at en uhensigtsmæssig udvikling kan adresseres rettidigt af beslutningstagerne
  • Rationel overordnet og patientnær anvendelse af lægemidler i primær- og sekundærsektoren samt psykiatrien
  • Rationel anvendelse af lægemidler med hensyn til implementering og monitorering af guidelines, behandlingsvejledninger og lægemiddelrekommandationer
  • Evidensbaseret og national ensartethed ved ibrugtagning af nye lægemidler, som ikke er behandlet i Medicinrådet
  • Repræsentation og systematisk understøttelse af Region Syddanmarks interessenter i Medicinrådet samt øvrige relevante udvalg
  • Efteruddannelse af sundhedspersonale og koordination af sparring med kommercielle interessenter på lægemiddelområdet

Opgavebeskrivelse
Introduktionslægen indgår fra dag et i afdelingens team af uddannelseslæger og farmaceuter. Gruppen er fælles om at hjælpe afdelingen med at løfte de daglige drifts- uddannelses og forskningsopgaver.

Dine opgaver omfatter:

  • Forvagtsfunktion i Lægemiddelrådgivningen. Det betyder, at du hjælper med besvarelse af patientrelaterede lægemiddelforespørgsler fra sundhedspersoner i Region Syddanmark. Spørgsmålene omhandler ofte sikkerheden af lægemidler under graviditet om amning, lægemiddelinteraktioner, bivirkninger og terapivalg
  • Afgivelse af svar til klinikere på lægemiddelanalyser af psykofarmaka.
  • Udfærdigelse af farmakologiske sagsfremstillinger i forbindelse med ansøgninger om ibrugtagning af lægemidler, ikke godkendt af Medicinrådet, til enkeltpersoner
  • Undervisning i afdelingen
  • Hjælpe med udarbejdelse af beslutningsstøtte inden for afdelingens funktionsområder.
  • Biddrage, efter evne, til forsknings- og øvrige driftsaktiviteter i afdelingen

Kvalifikationskrav
Uddannelse
Du skal have gennemført KBU for at komme i betragtning til introduktionsstillingen

Erfaring
Du må gerne du have klinisk erfaring, kendskab til det regulatoriske område omhandlende lægemidler, opbygningen af det danske sundhedssystem, ph.d.-grad etc. men det er ingen forudsætning for at komme i betragtning til en introduktionsstilling.

Personlige egenskaber

  • Du har lyst til at arbejde i et team af uddannelseslæger og farmaceuter

Du lever op til Region Syddanmarks tre overordnede værdier:

  • Ordentlighed i det du siger og gør
  • Vækst i fagligheden
  • Rum til fornyelse og begejstring

Du efterlever OUHs ambition:

  • Patienten først
  • Højeste faglighed
  • Helhed og ansvar

Arbejdssted
Farmakologi - Odense Universitetshospital

Campusvej 55, 5230 Odense M

Bygning 45.3, 2 sal, kontor V 15-803 a-2

Find vej til Farmakologi, OUH (Ny adresse)

Fra Letbanen tag indgang Tveden – Fra Fioniavej tag indgang 42.

Ansøgningen
Stillingen søges elektronisk via HR-Manager.

Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold
Ansøgningsfristen er 02.01.2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 20.01.2026

Tiltrædelse den 1.3.2026

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Yngre Læger og er omfattet af Ny Løn.

Ansøger skal være indstillet på, at vi indhenter referencer efter aftale.

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte:

Ledende og uddannelsesansvarlige overlæge Sidsel Arnspang Pedersen på mail

Afdeling: Farmakologi

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: 37 timer per uge. Arbejdstiden er fra 8:00-15:24.

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 02-01-2026

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 2. januar 2026



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2938112//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.