Få opslag som dette inden alle andre

Barselsvikar søges: Forskningskoordinator til Forskningens Hus Svendborg, Kirurgisk Afdeling A

Region Syddanmark


Vil du være med til at understøtte spændende forskningsprojekter og sikre, at alt det organisatoriske bag kulissen fungerer gnidningsfrit?
Vi søger en barselsvikar som forskningskoordinator, der kan bidrage til den daglige drift og koordinering af vores forskningsaktiviteter.
Forskningsområdet er en del af Kirurgisk Afdeling A og består af professorer, adjungerede professorer, lektorer, postdocs, ph.d.-studerende, forskningsassistenter og sekretærer.

Forskningsenheden i Svendborg er et tværfagligt team med medarbejdere fra mange forskellige fagområder. Vi er frontløbere inden for moderne klinisk forskningsteknik med fokus på forebyggelse og tidlig behandling af colorectal cancer.

Om stillingen
Som forskningskoordinator bliver du en central støttefunktion i enheden og en tæt samarbejdspartner for forskere og ledelse.

Du sikrer, at de praktiske, økonomiske og administrative dele af forskningsprojekterne fungerer optimalt – og skaber overblik over ressourcer, processer og deadlines.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, tidsbegrænset til 1 år med opstart 5. januar 2026.

Dine arbejdsområder
Du får ansvar for en række nøgleopgaver, herunder:

  • Projekt- og fondsøkonomi: Budgetlægning, håndtering af fondsmidler, fakturaer, afrapportering og årsberetninger i samarbejde med OUH’s økonomiafdeling.
  • Forskningsadministration: Koordinering af timeregistrering, personale- og økonomidata samt kontakt til ForskerService, HR og sekretariat.
  • Sekretariatsopgaver: Bistand til ansøgningsprocesser og udarbejdelse af projektmateriale.
  • Støtte til forskere og professorer: Hjælp med tilladelser, ansøgningsprocedurer og rejseadministration.
  • Juridiske og administrative opgaver: Håndtering af juridiske dokumenter, herunder databehandleraftaler og kontrakter.
  • Ad hoc- og udviklingsopgaver: Bidrag til forbedring af arbejdsgange og støtte teamet efter behov.

Vi søger en kandidat, der:

  • Har en relevant administrativ eller økonomisk uddannelse
  • Har erfaring med økonomistyring, projekt- eller forskningsadministration
  • Trives med mange opgaver og formår at bevare overblikket
  • Er struktureret, samarbejdsorienteret og kommunikerer klart på tværs af faggrupper
  • Har flair for tal og systemer (fx Excel)
  • Behersker dansk og engelsk på højt niveau

Vi tilbyder:

  • Et grundigt introduktionsprogram og en måneds overlevering fra nuværende forskningskoordinator, derudover er der altid mulighed for sparring fra bl.a. enhedens 3 andre stabsmedarbejdere.
  • En spændende og alsidig hverdag med mange bolde i luften
  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Fleksibilitet i arbejdstiden – dog kan enkelte møder ligge uden for normal arbejdstid

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du kommer fra et ansættelsesforhold uden for Region Syddanmark, er der tre måneders prøvetid.

Vi indhenter referencer inden endelig ansættelse og altid efter aftale med dig.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger fås hos Ditte Helena Kornberg Simonsen (nuværende Forskningskoordinator) på eller på telefon: 2011 0151.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 51.

Afdeling: Kirurgisk Afdeling A Odense-Svendborg

Stillingsbetegnelse: Økonomi og Planlægning

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Svendborg



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2938113//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.