Få opslag som dette inden alle andre

P302 søger psykiatrisk ildsjæl, der er sygeplejerske, pr. 1/2 2026

Region Syddanmark


Har du mod på en hverdag, hvor ikke to dage er ens, på et afsnit med højt flow og mange spændende situationer og opgaver, hvor den faglige udvikling for tiden boomer, og hvor samarbejdet i personalegruppen aldrig har været bedre? Så har du nu en UNIK mulighed for dette.

Så er P302 noget for dig!
Stillingen er på 37 timer pr. uge (eller færre efter aftale) i blandede vagter og meget gerne nattevagter.

Vi er et akut, lukket modtageafsnit – endda det eneste helt lukkede afsnit i regionen – som har plads til 12 patienter, der tager imod og behandler alle tænkelige psykiatriske diagnoser og problemstillinger.

Er du ny i faget, vil du på P302 derfor lære meget om psykiatrien, og er du allerede erfaren, vil du opleve en ny og spændende hverdag fyldt med action.

Personalegruppen, som lige nu består af over 30 dedikerede og dygtige ansatte, fordelt på sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, 2 pædagoger, 2 terapeuter, læger, psykolog, socialrådgiver, udskrivningskoordinator, peermedarbejder, spirekonsulent samt lægesekretærer vil byde dig velkommen, som du aldrig er blevet det før.
Du vil blive lært grundigt op i din introduktionsperiode, og du vil ligeledes få tilknyttet to af dine helt egne personlige og erfarne mentorer.

Vi arbejder benhårdt på den faglige udvikling og tilbyder lige nu bl.a. fagligt årshjul, daglig træning i forskellige emner i afsnittet, daglige faglige drøftelser i det, vi kalder ”timeout” og arbejdsgrupper, der fokuserer på kvalitetsudvikling og implementering af nye tiltag.

Derudover gør vi også meget for at bibeholde et godt socialt sammenhold. F.eks. har vi sommerfest og julefrokost, og vi har en ”social event kalender”, der løbende fyldes ud med sjove aktiviteter – som bl.a. fællesspisning på Storms Pakhus, vinterbadning eller brætspilsaften etc.

Hvem er du:
Vi søger en sygeplejerske, der gerne har eller ønsker at få erfaring med svært psykisk syge patienter. Vi søger en kollega, der er solid, rummelig, velafbalanceret og stabil. Du vil indgå i alarmforpligtelsen og således også deltage ved alarmer, du bør derfor gøre dig overvejelser omkring dette, i fald du ønsker at søge stillingen.

Søg hos P302 hvis:

  • du har interesse for at arbejde med de psykisk sårbare - gerne erfaring
  • at du er uddannet sygeplejerske
  • du har lyst til at indgå i såvel mono- som tværfagligt samarbejde, som vi vægter højt
  • du har humor
  • du er omstillingsparat og kan håndtere mange bolde i luften
  • du kan lide nye udfordringer og forandringer
  • du har drømme, ambitioner og en indre faglig gnist

Hvem er vi:
Vi er en blandet personalegruppe både aldersmæssigt og fagligt. Vi vægter ordentlighed højt, det gælder i forhold til vores patienter, men også i personalegruppen. Der er en høj arbejdsglæde, respekt og omsorg for hinanden, og vi har plads til begejstring.

Vi arbejder med udgangspunkt i Safewards, som rummer 10 deeskalerende principper. Tilgangen til vores patienter er rummelighed, venlig og imødekommende. Den er præget af respekt og interesse for det enkelte menneske.

Vi tilbyder:

  • en spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • en fantastisk personalegruppe, hvor sammenhold, faglighed og højt humør er i top
  • mentorordning og individuel oplæring og introduktion
  • deltagelse i fagligt årshjul for nyansatte
  • daglige timeout-møder, hvor vi har fokus på faglige drøftelser, interesse for hinanden og fælles hjælp
  • gode muligheder for videreuddannelse
  • sociale aktiviteter med dine kollegaer uden for arbejdstiden
  • en nærværende ledelse, der tager del i det daglige arbejde, og som interesserer sig for personalegruppen
  • mulighed for at følge med i hverdagen på afsnittet på vores Instagram profil; p302odense

Introduktion til jobbet:
Det er meget vigtigt for os, at du får en grundig introduktion til jobbet.

Introduktionen vil blive tilrettelagt i forhold til din erfaring og kompetence. Du kan være tryg ved, at du ikke bliver kastet ud i nogen situationer, som du ikke er trænet til.

Bliver du i tvivl om hvad psykiatrisk sygepleje er?
Det skal du ikke være bekymret for! - Der er nemlig i 2024 udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme, der skal tydeliggøre hvordan der arbejdes med Psykiatrisk sygepleje når man er ansat som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i Psykiatrisygehuset.
Den sygeplejefaglige referenceramme er udarbejdet med henblik på at tydeliggøre hvad Psykiatrisk sygepleje består af. Formålet er at inspirere medarbejderne i deres arbejde med den konkrete patient, skabe fælles sprog og faglig dialog mellem kollegaer og studerende.
Læs mere her
Sygeplejefaglig referenceramme - en ramme for psykiatrisk sygepleje (psykiatrienisyddanmark.dk)

For nærmere information:
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lotte Dandanell på [email protected] eller stedfortræder Christian Nedergaard på tlf.: 24499330 for nærmere information.

Ansøgningsfrist: den 26/12 2025
Ansættelsessamtaler afholdes: den 29/12 2025
Vi gør opmærksom på at der indhentes straffeattest.

Psykiatrisk afdeling Odense er en røgfri arbejdsplads.

Vi ser frem til at møde dig.

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Odense - Svendborg

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 26-12-2025

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 26. december 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2938121//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.