Jurist til team indenfor fast ejendom
Kolding Kommune
Jurist til køb, salg og udlejning i Kolding Kommune
Vi leder efter en jurist/erhvervsjurist med interesse for fast ejendom – og lyst til at sætte sit præg på byudviklingen i Kolding Kommune.
Kom og bliv en nøglespiller hos os
Vi søger en kollega til Team Køb og Salg i Kolding Kommune. Teamet er et fagligt stærkt team, hvor der er god mulighed for sparring om opgaverne. Vi arbejder primært med opkøb af arealer og ejendomme til byudviklings- og infrastrukturprojekter og udbyder erhvervs- og boligparceller til salg. Derudover varetager teamet ekspropriationer, udlejning af ejendomme samt øvrige forefaldende opgaver inden for fast ejendom.
I teamet bliver du nærmeste kollegaer med to ejendomskonsulenter, to jurister og en teamleder, hvorfor der er god mulighed for sparring og oplæring. Vi lægger vægt på, at du både vil deltage i vores faglige fællesskab og at, du vil være en del af et team, hvor det er en fordel, at du besidder en vis portion humor.
Du vil få en bred opgaveportefølje inden for fast ejendom og relaterede opgaver, men dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Opkøb af arealer til byudvikling og infrastrukturprojekter, herunder til erhvervs- og byggegrunde, naturprojekter m.m.
- Opkøb af arealer til kommunale formål - herunder infrastruktur, natur m.m.
- Ekspropriationer i forbindelse med anlæg af infrastruktur og byudvikling
- Udlejning, herunder af kommunale bygninger, kolonihaver, master/antenner, forpagtninger af landbrugsarealer m.m.
- Udbud og salg af erhvervsjord, storparceller, bygninger m.m.
- Sparring i teamet og til andre forvaltninger om ejendomshandel og udlejning
Kvalifikationer:
Du er uddannet jurist/erhvervsjurist, og det vil være en fordel, hvis du har teoretisk og/eller praktisk kendskab til et eller flere juridiske områder inden for fast ejendom. Du har flere års erfaring og arbejder måske allerede i en kommune eller anden politisk styret organisation og har lyst til at bidrage til Kolding Kommunes videre udvikling.
Som person har du gåpåmod, du er god til at danne relationer, og du har en interesse for at håndtere komplekse juridiske problemstillinger inden for en kommune. Du bidrager til en positiv dialog med borgere, virksomheder og øvrige interessenter, og du formår at formidle budskaber tydeligt med sproglig skarphed, uagtet om det er i en mail til en borger eller i et dagsordenspunkt til politisk behandling. Opgaverne er meget varierende og komplekse, hvilket medfører et behov for øje på detaljen.
Hvem er vi?
Team Køb og Salg er en del af By- og Fællesforvaltningen i Kolding Kommune, som er den del af kommunens administration, der håndterer planlægning, byggeri, drift og tværgående opgaver som erhverv, bosætning og bæredygtighed. Team Køb og salg er en del af Plan og Byg i Kolding Kommune der arbejder med byggesager, lokalplaner og den fysiske udvikling af kommunen samt de strategiske mål for byudvikling.
Din kontaktflade vil være stor, og du vil derfor komme i kontakt med både borgere, virksomheder og offentlige institutioner. Der vil desuden være en høj grad af koordinering med dine kollegaer i forvaltningen. Du skal have mod på de udfordringer og muligheder, som en til tider uforudsigelig kommunal hverdag byder på.
Du kan se mere om, hvad teamet bl.a. arbejder med på Grundsalg
Om By og Fællesforvaltningen
I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.
Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Teamleder Hasse Andersen, Tlf. 2977 3006 eller Jurist Maja Thorup Bramsen, tlf. 7979 6213.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 9. januar 2026.
Ansættelsessamtaler: 1. samtale 13. januar 2026, 2. samtale 19 januar 2026.
Arbejdssted: Køb og Salg, Kolding Kommune, Nytorv 11, 6000 Kolding.
Arbejdstid: 37 timer pr. uge med fleksibel arbejdstid.
Ansættelsestidspunkt: 1. marts 2026.
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 9. januar 2026
Afdeling: Nytorv 11 6000 Kolding
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

