Få opslag som dette inden alle andre

Kompetent driftschef til administration og drift af Næstved Kommunes almene boliger søges

Næstved Kommune



Vil du stå i spidsen for et område, der gør en forskel for borgerne – så er det nu, du skal slå til!

Vi søger en driftschef til Team Almene Boliger. Stillingen er nyoprettet i forbindelse med en organisationsændring i Center for Ejendomme og Indkøb pr. 1. januar 2026. Teamet skal varetage administration, økonomi og drift af hele det almene boligområde - samt øvrige lejemål. Du skal bane vejen og sikre høj kvalitet i opgaveløsningen og skabe gode samarbejdsrelationer internt og eksternt.

Om stillingen
Som driftschef får du det overordnede ansvar for ledelse af teamet, der arbejder med administration, drift og udvikling af det almene boligområde. Du bliver en central aktør i dialogen med afdelingerne, beboerdemokratiet og de interne samarbejdspartnere.

Det almene område er i høj grad komplekst, og vi har derfor brug for en driftschef med høj grad af faglig erfaring på området. Vi forestiller os derfor, at du evt. kommer fra en kommune med mange almene boliger - eller et alment boligselskab. Alternativt en anden offentlig myndighed, hvori du har tilegnet dig viden og erfaring med området. Erfaring og interesse i forandringsledelse i en ny organisation inkl. kultur arbejde er absolut et plus.

Teamet består pt. af ca. 20 fantastiske medarbejdere.

Hvem er vi
Center for Ejendomme og Indkøb består af 5 teams med i alt 150 dedikerede medarbejdere, som har ansvaret for kommunes ejendomsportefølje på ca. 500.000 m2, anlægsprojekter, udbud og indkøb for hele kommunen, forsikring og risikostyring, køb og salg af grunde, udbud af byggegrunde – og meget mere. Du vil opleve kompetente og topmotiverede kollegaer, som ser sig selv som afgørende medspillere i centerets ambition om at skabe gode rammer, der understøtter den strategiske og fysiske udvikling af Næstved Kommune.

Dine opgaver

  • Ledelse og udvikling af teamet, herunder personaleansvar
  • Sikre korrekt og effektiv sagsbehandling inden for lovgivningen
  • Strategisk samarbejde på tværs
  • Bidrage til udvikling af politikker og procedurer på området
  • Økonomistyring

Vi søger dig, der har

  • Erfaring med ledelse og administration – gerne fra en kommune eller boligorganisation
  • Juridisk baggrund eller solid erfaring med lovgivning inden for det almene boligområde
  • Stærke samarbejdsevner og evne til at kommunikere klart
  • Overblik, struktur og lyst til at skabe resultater sammen med andre
  • Evnen til at træffe beslutninger og brænder for ledelse
  • Flair for økonomistyring
  • Kendskab til en politisk styret organisation

Vi tilbyder

  • En spændende lederstilling med stor indflydelse på udviklingen af området
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Fleksible arbejdsforhold og en arbejdsplads med fokus på trivsel
  • Mulighed for hjemmearbejdsdag/dage
  • Et dynamisk og fleksibelt team med dygtige og engagerede medarbejdere, der har en masse spændende projekter i gang
  • En plads i chefgruppen, hvor der er et supert arbejdsmiljø præget af professionalisme og højt fagligt niveau – dog med plads til en uhøjtidelig og uformel omgangstone
  • En organisation, hvor forandring og forbedring er nøgleord i en dagligdag, der vil udfordre dig professionelt og samtidig give dig mulighed for at udvikle dine personlige kompetencer
  • Et kontor på Rådhuset midt i byen, tæt på parkering og offentlig transport
  • Kantine som tilbyder både køb af morgenmad og forskellig frokost m.v. og med fokus på økologi

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse forventeligt 1. marts 2026.

Arbejdstid pr. uge fuld tid.

Arbejdsstedet er Center for Ejendomme og Indkøb, Teatergade 8, Næstved.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef Morten Reuber Nielsen på mail: [email protected]

Ansøgningsfrist onsdag den 14. januar 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4-5, 2026.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Afdeling: Center for Ejendomme og Indkøb

Ansøgningsfrist: 14 January 2026

Placering: Teatergade 8, 4700 Næstved

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Næstved Kommune

Hovedkontor: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2938326//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.