Få opslag som dette inden alle andre

Studiejob: BI-konsulent

Cand



Vær med til at optimere og opbygge en markedsledende virksomheds økonomiske BI-kompetencer.

Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet
Vores samarbejdspartner søger en analytisk stærk studerende med flair for BI og datahåndtering, som kan hjælpe regnskabsafdelingen med at optimere og videreudvikle deres eksisterende BI-model. Rollen er ideel for dig, der er kommercielt orienteret og har grundlæggende forståelse for økonomi, men især motiveres af datakvalitet, struktur og forretningsunderstøttende rapportering. Du bliver en vigtig sparringspartner for afdelingen og får stor indflydelse på, hvordan virksomhedens økonomiske data præsenteres og anvendes i praksis.

Opgaver:
Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Datarens og kvalitetssikring af økonomiske datasets
  • Skabe overblik og struktur i eksisterende BI-data
  • Sikre korrekt datavisning i nuværende BI-model
  • Definere relevante datakilder og tilpasse rapportering, så den understøtter forretningen
  • Bidrage til optimering af hvordan relevante data præsenteres
  • På sigt kan dine opgaver udvides til også at omfatte:
    • Understøttelse af månedsregnskab
    • Udvikling af nye BI-løsninger
    • Etablering og strukturering af data warehouse

Virksomheden
Vores samarbejdspartner er en veletableret teknik- og installationsvirksomhed med mere end 100 års erfaring og en stærk position i branchen. Du får din daglige gang på hovedkontoret i Søborg, hvor omkring 60 medarbejdere arbejder til daglig, mens organisationen samlet tæller mere end 500 ansatte fordelt på lokale kontorer i hele landet.

Du bliver en del af regnskabsafdelingen og får tæt samarbejde med afdelingens faglige kræfter samt direkte reference til virksomhedens CFO. Parallelt er vores samarbejdspartner i færd med at udvide holdet i IT-afdelingen med endnu en Cand-studerende, hvilket understreger virksomhedens ambitioner om at styrke deres organisation med yngre kræfter. Stillingen er oplagt til dig, der vil tage ansvar, arbejde tæt på beslutningstagere og skabe reel værdi fra første dag.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Cand



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Cand

Hovedkontor: Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C

Hos Cand arbejder vi for at udvikle virksomheder og studerende. Vi gør dette ved at kortlægge virksomheders behov og udvælger særligt motiverede studerende, der matches med dette behov.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2938424//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.