Klinisk lektor i Urologi
Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)
Ved Klinisk Institut opslås en fast stilling som klinisk lektor, sats C, i urologi med 100 arbejdstimer/år med bl.a. 15 konfrontationstimer i gennemsnit. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Funktionsområde
Arbejdet i det kliniske lektorat indebærer forskning, faglig udvikling, forskeruddannelse, undervisning, prægraduat undervisning, herunder også eksamen, vejledning af studerende & ph.d.-studerende og bedømmelsesarbejde inden for urologi.
Kvalifikationer
Ansøger til stillingen skal være speciallæge i urologi.
Ved ansættelsen vil der blive lagt vægt på, at ansøgere besidder følgende kvalifikationer:
- Kvalifikationer som forsker og ved forskningsbaseret klinisk udvikling
- Pædagogiske kvalifikationer og interesse for uddannelse
Det er en forudsætning for ansættelsen som klinisk lektor, at den, der ansættes, samtidig har hovedansættelse ved Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus.
Såfremt en eventuelt potentiel ansøger ikke findes kvalificeret til et klinisk lektorat, vil ansættelse som ekstern lektor kunne finde sted.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutleder Rikke Leth-Larsen, [email protected] eller forskningsleder Lars Lund, [email protected].
Ansættelse
Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om aftale om kliniske lektorer ved universiteter.
Såfremt stillingen besættes med en ekstern lektor, sker ansættelse i henhold til aftale om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Ansøgning
Ansøgningen skal indeholde (som pdf-filer) (Bemærk venligst, at selve den motiverede ansøgning og CV samlet ikke må fylde mere end 10 MB) (se eventuelt vejledning for ansøgere):
- En motiveret ansøgning
- Relevante eksamensbeviser (inklusive dokumentation for ph.d.-grad og speciallægeautorisation)
- Curriculum vitae
- Undervisningsportfolio og redegørelse for hhv.:
- erfaring som underviser
- videre- og efteruddannelse indenfor pædagogik/didaktik
- erfaring med uddannelsesadministration
- erfaring ved fremstilling af undervisningsmateriale herunder e-learn
- egen indsats som underviser ved prægraduat uddannelse, eks. i form af skriftlig studenterevaluering og endelig
- en vision for, hvorledes ansøgeren ser sin egen mulighed for at bidrage til den igangværende pædagogiske udvikling af fakultetets prægraduate uddannelser.
- 6 videnskabelige, peer-reviewede publikationer, som ansøger ønsker inddraget i bedømmelsen af sine videnskabelige kvalifikationer.
- Bemærk der kan vedhæftes en pdf-fil pr. publikation ellers må publikationerne gerne flettes sammen til én fil.
- Forskningsplan, herunder en redegørelse for egen forskning og gerne en vision for fremtidig forskning i forskningsenheden.
Fakultetet lægger særlig vægt på de undervisningsmæssige kvalifikationer hos ansøgerne til kliniske lektorater, og det er derfor et krav for vurdering af ansøgningen, at disse oplysninger gives, jf. ovenfor.
Ufuldstændige ansøgninger vil ikke blive bedømt.
Skulle der opstå tekniske problemer med ansøgningen, da kontakt venligst: [email protected].
Anvendelse af shortlisting kan finde sted som led i rekrutteringsprocessen.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Location
Odense M, Danmark
Apply Before
2025-12-14T22:59:00+00:00
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)

