Få opslag som dette inden alle andre

Økonomikonsulent til Bygningsafdelingen (BYG)

Region Syddanmark


Vi søger en erfaren og robust økonomikonsulent med solidt kendskab til økonomistyring og regnskab samt erfaring med anlægsprojekter i det offentlige.
Som økonomikonsulent i BYG vil du indgå i afdelingens økonomi- og controlling-team.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Bogføring og betaling af fakturaer
  • Oprettelse og vedligeholdelse af byggeregnskaber for projekter i vores skabeloner
  • Løbende dialog og sparring med projektchefer
  • Økonomi- og aktivitetsrapportering
  • Aflæggelse af anlægsregnskaber
  • Assistance i forbindelse med ledelsestilsyn
  • Ad hoc henvendelser og økonomiopgaver

Kvalifikationer og kompetencer
Vi søger en erfaren og servicemindet økonomikonsulent med indsigt i de vilkår, der gælder for anlægsregnskaber og som kan navigere i en dagligdag med både faste og varierende opgaver. Du vil få en stor grad af frihed til selv at prioritere dine opgaver. Du skal kunne trives med, at fristerne undertiden kan være korte og kvalitetskravene til arbejdet høje. Konkret og dokumenteret erfaring med økonomisystemet SydAX samt Excel på højt niveau vil være en absolut fordel.

Vores forventninger
Vi forventer, at du har en positiv og åben tilgang til opgaver og samarbejde. Du er konstruktiv, dialogsøgende og uformel i din måde at kommunikere på, ligesom du har en arbejdsstil, der kendetegnes ved grundighed og vedholdenhed. Desuden forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret, og at du kan samarbejde og søge viden fra kolleger. Det forudsættes, at du som en naturlig del af din arbejdsstil og væremåde bidrager til det gode arbejdsmiljø både socialt og fagligt.

Om BYG
BYG varetager opgaver inden for byggeri (nybyggeri og renoveringer) samt vedligeholdelses- og energiopgaver i forhold til regionens enheder. Dermed understøtter afdelingen regionens sygehusenheder samt institutioner med rådgivning og projektledelse inden for byggeri og energiområdet.

BYG består lige nu af ca. 55 medarbejdere, som enten har sin daglige gang i Regionshuset eller på de enkelte sygehuse. Afdelingen er i udvikling og rekrutterer løbende for bedst muligt at repræsentere en alsidig vifte af faglige kompetencer, som fx ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører, jurister og økonomer. Den faglige alsidighed afspejler en arbejdsplads med plads til sparring og vidensdeling på tværs, hvilket betyder at vi i høj grad løfter opgaverne sammen.

Du bliver en del af en afdeling, hvor det sociale i afdelingen vægtes højt. Der bliver udvist stor tillid til den enkelte medarbejder, og det er derfor en fordel at trives med at arbejde selvstændigt og proaktivt. Afdelingen er præget af en uhøjtidelig stemning med masser af humor, store personlige frihedsgrader og gode muligheder for at præge sin egen opgaveløsning.

Vi tilbyder:

  • Gode arbejdsforhold i et behageligt og uformelt miljø
  • Et afvekslende, selvstændigt og udfordrende job
  • Gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads i et dynamisk og fagligt miljø
  • Sparring og samarbejde med gode og erfarne kolleger
  • En afdeling, hvor vi hjælper hinanden og er stolte af vores arbejde.

Løn- og ansættelse
Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes iht. gældende overenskomst og nærmere aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vicedirektør Peter Holm, tlf. nr. 2920 1610.

Ansøgning, indeholdende udførlige oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og kvalifikationer, sendes via dette link.

Ansøgningsfristen er torsdag den 18. december 2025.
Vi forventer at afholde samtaler den 18. og 19. december 2025.

Du kan læse mere om Bygningsafdelingens byggeprojekter og medarbejdere via: www.rsyd.dk/byggeri

Afdeling: Bygningsafdelingen

Stillingsbetegnelse: Regnskabsmedarbejder, Specialist, Økonomi og Planlægning

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 18-12-2025

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 18. december 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2939062//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.