Skolepædagog til indskolingen på Sct. Hans Skole
Odense Kommune
Sct. Hans Skole søger skolepædagog til indskolingen
Sct. Hans Skole søger pr. 1. februar 2026 en ny skolepædagog til en fast stilling på 37 timer pr. uge. Du bliver skolepædagog for en 1. klasse, og dine arbejdsopgaver vil primært være på egen afdeling.
Om os
Sct. Hans Skole er en stor byskole fordelt på 3 etager beliggende i Skibhuskvarteret. Skolen er 3-sporet og har et elevtal på ca. 730, hvoraf 320 også går i SFO/SFO2. Vi samarbejder i årgangsteams, og arbejdstiden vil både være i undervisnings- og fritidsdel.
Skolens vision er at udvikle livsduelige, kreative og internationalt orienterede børn og unge gennem vores 3 dimensioner: Sundhedsdimensionen, den kreative/innovative dimension og den internationale dimension. I SFO’en arbejdes der desuden med de 6 læreplanstemaer og Odense Kommunes vision: Sammen om mangfoldig fritid.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog
- Er velformuleret i skrift og tale
- Prioriterer det gode samarbejde både med børn, forældre og kolleger
- Er fleksibel og ansvarsbevidst
- Arbejder inkluderende, vægter fællesskabet og den gode relation
- Kan planlægge og udføre undervisningsforløb på egen hånd og i forbindelse med co- teaching
- Har erfaring som skolepædagog og arbejder bevidst med klasserumsledelse
- Har interesse i pædagogisk udviklingsarbejde
- Er kreativ og har erfaring indenfor musik – du skal kunne mestre et instrument f.eks. guitar
- Kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag.
- Er mødestabil
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig at arbejde på en skole, hvor:
- Faglighed prioriteres højt og tværfaglighed ses som en styrke
- Børnemiljøet hele tiden udvikles
- Arbejdsmiljøet prioriteres højt.
Hvis du tidligere har arbejdet fokuseret med børns sprogudvikling, ser vi det som en fordel.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Bupl.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder af børnemiljøet Anni Biller Due telefon 61 34 51 39 eller mail: [email protected]. Yderligere information om Sct. Hans Skole findes på vores hjemmeside.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 18. december 2025. Ansættelsessamtaler finder sted løbende.
Søg stillingen via Odense Kommunes hjemmeside.
SØG STILLING
Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist:
18. december 2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
01-02-26
Kontaktperson i annoncen:
Anni Biller Due
Tlf. nr. i annoncen:
61 34 51 39
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

