Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: Løbende Bliv pædagog i Humlebien – vi venter på den rette, og det kunne meget vel være dig!

Gentofte Kommune



Er du tæt på at være færdiguddannet, eller har du flere års erfaring som pædagog? Brænder du for dit fag, meningsfulde børnefællesskaber og omsorg som en central faglig kompetence – med udgangspunkt i barnets perspektiv? Og vil du være med til at skabe trygge, omsorgsfulde og inspirerende miljøer, hvor børn føler sig set, hørt og aktivt inddraget i fællesskabet? Så er du måske vores nye kollega i Humlebien, en del af Børnekompasset.
Om Humlebien
Humlebien er en integreret daginstitution i Hellerup, beliggende i et rummeligt og arkitekttegnet hus med fantastisk lysindfald, store rum og masser af farver, som skaber inspirerende og kreative miljøer for børnene. Vi har 30 vuggestuebørn, 66 børnehavebørn og 21 engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe trygge, nærværende og meningsfulde oplevelser for alle børn.

I Humlebien ønsker vi at skabe de bedste betingelser for barnets trivsel, udvikling og dannelse. Vi tager udgangspunkt i barnets perspektiv, arbejder for inkluderende fællesskaber og prioriterer børns deltagelse højt. Vi skaber omsorgsfulde, stimulerende miljøer, hvor børn får mulighed for at indgå aktivt i både leg og fællesskab.

Vores hus rummer skønne børnemiljøer, hvor leg, kreativitet og fordybelse får plads, og hvor børnene kan udfolde sig motorisk, socialt og sansemæssigt. De mange gode rammer giver mulighed for små og overskuelige grupper, nærvær og fokus på det enkelte barns behov. Humlebien ligger omgivet af smukke naturomgivelser, som vi aktivt inddrager i vores pædagogiske arbejde – både som ramme for udeliv, undersøgelser og motoriske aktiviteter.

Vi understøtter vores arbejde gennem systematisk planlægning og refleksion, blandt andet via ugeplaner og smittemodellen med udgangspunkt i læreplanstemaerne. Motorik, bevægelse og nærmiljøture prioriteres højt, så børnene både får kropslige erfaringer, mod og sansemæssige oplevelser.

Humlebien er et sted med stolt faglighed og dedikerede kollegaer, hvor du får indflydelse på planlægning og udførelse af din egen praksis – og tid til pædagogisk refleksion. Du får samtidig mulighed for faglig udvikling gennem kurser og efteruddannelse.

Vi tilbyder dig
• Et stærkt fagligt miljø med omsorg, nærvær og børns deltagelse som bærende værdier
• En personalegruppe med 10 andre pædagoger, der tager ejerskab, samarbejder tæt og løfter i fællesskab
• Et hus med plads til pædagogisk refleksion, pædagogmøder og faglig udvikling
• Et hus med tilsyn i høj og god kvalitet
• Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
• Varierede lege- og udviklingsmiljøer både inde og ude
• Et trygt psykosocialt arbejdsmiljø med gode kollegaer
• En hverdag med hjemmelavet økologisk mad, udeliv og engagerede børn

Vi forventer af dig
• At du er uddannet pædagog erfaring er ikke afgørende, MEN GOD ENERGI ER
• At du møder børn med omsorg, nysgerrighed og tydelighed
• At du kan skabe trygge, inspirerende miljøer, hvor børn trives og deltager aktivt
• At du kan skabe deltagelsesmuligheder og ser alle børns potentialer
• At du kan arbejde selvstændigt i små grupper og samtidig indgå i et større team
• At du værdsætter et anerkendende forældresamarbejde
• At du er fagligt reflekterende og nysgerrig på egen og vores fælles praksis

Vil du være vores nye kollega?
Kontakt os gerne:
Leder Susanne Edgar – tlf. 28 87 02 14
Afdelingsleder i BH Christina Højland Knudsen – tlf. 39 98 29 62

Har du lyst til at mærke stemningen først?
Vi giver gerne en kop kaffe, en rundvisning og en god snak, så du kan se hverdagen og møde os.

Stillingen er på 33–37 timer om ugen, og vi besætter den, når vi finder netop dig – så vi venter gerne.
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning og dit CV allerede nu.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Susanne Edgar
Leder

[email protected]
Telefon: 39 982962

Mobil: 28870214

Ansøgningsfrist: Løbende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Hovedkontor: Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2939185//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.