Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationsstudent med næse for sociale medier

Danske Hospitalsklovne



København NV Vil du være med til at løfte Danske Hospitalsklovnes tilstedeværelse på sociale medier? Og bruge dine kommunikationskompetencer i en kreativ og livsbekræftende organisation? Så er det dig, vi leder efter.

Danske Hospitalsklovne gemmer på tusindvis af små og store historier, der bare venter på at blive fortalt til alle de fantastiske følgere og støttere, der bakker op om vores sag.

Alt fra historien om den lille dreng, der i sit kemoforløb finder en tryg klovnehånd at holde i, når livet på hospitalet gør ondt. Til historien om sygeplejersken, der dagligt samarbejder med hospitalsklovnen, når børn skal i narkose eller have taget en blodprøve. Er du klar til at gå til tasterne og skabe engagerende og inspirerende indhold?

Humor heler. Derfor gør vi aldrig noget halvt
I Danske Hospitalsklovne møder og styrker vi mennesker i sygdom ved at invitere dem med ind i en verden af fantasi, poesi og leg.

Vi har 83 professionelt uddannede hospitalsklovne og 41 sekretariatsmedarbejdere. Vi samarbejder med alle børneafdelinger i Danmark og er desuden i børne- og ungepsykiatrien samt på institutioner inden for specialområdet. Vores forening er drevet af en stærk artistisk og kunstnerisk faglighed, som udgør fundamentet i vores indsats og den måde, vi udvikler på.

Dine opgaver
Som kommunikationsstudent bliver du en del af Fundraising og Engagementsafdelingen og får plads på vores farverige kontor i København Nordvest. I afdelingen – der samlet tæller 20 personer inkl. flere studenter – er der højt til loftet, og vi hjælper hinanden i opgaveløsningen, mens vi har det sjovt.

Dine opgaver spænder bredt, men kredser om kommunikation på sociale medier:

  • Daglig community management på vores store Facebookside og på Instagram
  • Udvikling, publicering og monitorering af indhold på sociale medier
  • Være i tæt dialog med forældre, børn, unge og fagpersonale med henblik på at udarbejde korte og længere casehistorier
  • Diverse ad hoc-opgaver inden for kommunikation

Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, medievidenskab eller journalistik. Vi ser gerne, at du har et par år tilbage af din uddannelse.

Du…

  • er vant til at begå dig på sociale medier
  • er god til at spotte fængende indhold til vores digitale platforme
  • kan lide at skrive tekster, der får folk til at engagere sig og donere deres tid og penge
  • kan hurtigt sætte dig ind i digitale systemer
  • kan lide at tale med mennesker – fra overlægen og sygeplejersken til den artistiske hospitalsklovn og den indlagte og sårbare familie

Om stillingen
Stillingen er timelønnet med betalt frokostpause, og arbejdstiden er 15-20 timer om ugen. Vi ønsker tiltrædelse i januar 2026.

Du er velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Pernille Drewes Ohlsen på 43 14 19 91 eller [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi finder det rette match. Vi opfordrer alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Synes du, at ovenstående lyder som noget for dig - så send en ansøgning allerede i dag.

Ansøgningsfrist:
Løbende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danske Hospitalsklovne



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danske Hospitalsklovne

Hovedkontor: Bygmestervej 10, 1.th., 2400 København NV.

Danske Hospitalsklovne arbejder for at styrke indlagte børns livsglæde og livsmod, så de bedre kan stå sygdomsforløbet igennem. Vi møder og anerkender barnet der, hvor det er. I angsten, i glæden, i kedsomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2939256//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.