Få opslag som dette inden alle andre

Operationssygeplejerske til OP Nord - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Operationssygeplejerske søges
Vi søger en operationssygeplejerske til ansættelse på Operationsafsnit Nord, Aalborg Universitetshospital. I starten af maj 2026 forventes det vi flytter i Hospitalsbyen.

Afsnitsprofil:
På operationsafsnittet udføres alle former for traditionel og avanceret kirurgi indenfor det urologiske og gynækologiske speciale. Der udføres desuden robotkirurgi samt laparoskopiske indgreb inden for specialerne. Afsnittet fungerer ligeledes som kirurgisk serviceafdeling for børneafdelingen.
Du ansættes i Urologisk afdeling, og vi søger 1 operationssygeplejerske med primærfunktion i det gynækologiske operationsspeciale. For at understøtte fleksibiliteten og det sammenhængende patientforløb på Operationsafsnittet, ansættes du med en sekundær funktion i det andet operationsspeciale - i dette tilfælde urologisk speciale.
Den sygeplejefaglige stab består udelukkende af sygeplejersker. Logistikken på afsnittet varetages af rengøringsafdelingen med hjælp fra vores sygeplejersker med særlig klinisk funktion indenfor begge specialer.
Operationsafsnittet er uddannelsessted for 1., 2. og 6. semesters sygeplejestuderende.

Kvalifikationer:

  • Gerne erfaring som operationssygeplejerske, men ikke et krav.
  • Interesse for at arbejde med korttidssygepleje.
  • Flair og interesse for den instrumentelle og tekniske sygepleje.
  • Fagligt engagement og omstillingsparathed.
  • Gode samarbejdsevner og vilje til at værne om et godt arbejdsmiljø.
  • Selvstændig, fleksibel og indstillet på et tæt tværfagligt samarbejde.
  • Gerne en teknisk baggrund, men ikke et krav.

Vi kan tilbyde:

  • Et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø.
  • Et velfungerende afsnit med engagerede, fleksible og fagligt bevidste kollegaer.
  • Gode arbejdstider, ca. 7-8 aften/nattevagter samt ca. 2-3 weekendvagter på 16 uger.

Weekendvagter er 24 timers vagt med rådighedsvagt fra vagtværelse.

  • Et spændende læringsmiljø, hvor du får et struktureret og veltilrettelagt oplæringsforløb med udgangspunkt i den viden og erfaring, du kommer med. I forbindelse med dit oplæringsforløb i dit primære speciale (gynækologi), er der ligeledes oplæring i det sekundære speciale (urologi), dels i forhold til vagtarbejde, dels i forhold til udvalgte indgreb i dagstid.

De første måneder bliver du tilknyttet 2 operationssygeplejersker, ligesom der altid vil være en erfaren kollega, du kan sparre med. I oplæringsforløbet afholder vi løbende samtaler.

Du kan læse mere om at være sygeplejerske i Region Nordjylland og Godt fra Start her

Vi vil gerne vide:

  • Hvorfor du vælger at søge stillingen på vores afsnit?

Hvis du har spørgsmål:
Ring eller kig forbi til en snak om ovenstående stilling. Henvendelse til afsnitsledende sygeplejerske Gitte Møller, tlf. 40 31 27 86.

Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.

Om Region Nordjylland

I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Hovedkontor: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2939503//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.