RelateIT A/S

Vi søger en kommunikationspraktikant som på selvstændig vis kan supportere på vores forskellige kommunikations- og administrationsopgaver. Udover en 5-6 måneders studiepraktik på fuldtid (efterår ’18) vil der inden praktikforløbet være mulighed for at starte i et fast studiejob 15-20 timer om ugen som også kan fortsætte umiddelbart efter praktikforløbet. Vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dit studie og kravene til ECTS-point. Din arbejdsplads bliver på vores kontor i hjertet af Odense.

 

Som vores nye praktikant/studiemedarbejder arbejder du sammen med vores andre kommunikationsmedarbejdere og vores administrerende direktør om kommunikations-, administrations-, og ad hoc opgaver. Du kommer til at arbejde selvstændigt med opgaverne men har altid en kollega at sparre med. Det er vigtigt at du ikke er bange for at træffe beslutninger på egen hånd og at du kan strukturere din egen arbejdsdag. Dine opgaver og ansvarsområder udvides som vi i fællesskab får udbygget dine kompetencer.

 

Hvad forventer vi, du har med i rygsækken?

  • Du er i gang med en relevant kommunikationsuddannelse
  • Du er flydende i dansk og kan engelsk på et rimeligt niveau
  • Du er god til at skrive og har gerne erfaring med tekstproduktion og SoMe i professionelle sammenhænge
  • Du har måske kendskab til Adobepakken, eller er frisk på at lære det

 

Hvordan vil vi beskrive dig?

Du møder på arbejde med en positiv energi, der smitter af på dine kollegaer. Du er nysgerrig og kan lide at sætte dig ind i nye ting – og derfor lyder en it-virksomhed som en ideel arbejdsplads for dig. Når du løser opgaver er det med sans for detaljen og du leverer ikke noget som ikke er gennemarbejdet. Vi forventer at du er fleksibel i travle perioder – denne fleksibilitet går naturligvis begge veje så du kan passe dit studie og eksaminer samtidig. Vigtigst af alt, så skriver du godt, med sans for både målgruppe og detalje – og du kan lide det.

 

Hvad kommer du så til at lave?

  • Kommunikation på intranet og løbende opdatering af hjemmeside
  • Supportere på planlægning af interne og eksterne arrangementer, herunder en større konference
  • Opdateringer på LinkedIn
  • Skrive tekster til f.eks. interne og eksterne nyheder samt referencehistorier
  • Diverse ad hoc administrative opgaver

 

Hvad kan vi mere tilbyde dig?

Altså udover alle de spændende opgaver vi allerede har nævnt? Vi arbejder altid med et smil på læben og gerne med en sjov kommentar flyvende gennem lokalet. Som medarbejder ved os bliver du en del af en uformel arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra dig til chefen. Vi har et godt socialt sammenhold, og slutter gerne en god uge af med en fredagsøl. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt og løbende bliver udviklet, både fagligt og personligt. Vi sørger desuden for frokost, ligesom du får en mobil og computer stillet til rådighed.

 

Hvordan søger du jobbet?

Du kan sende din ansøgning til job@relateit.dk.  Skriv gerne "Kommunikationspraktikant" i emnefeltet, så vi ved hvilken stilling, du søger.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vores HR support på +45 76 317 290.

 

Vil du vide endnu mere? Her kan du læse mere om os og høre hvad vores kollegaer siger om at arbejde ved RelateIT.



RelateIT A/S - hurtigt overblik


RelateIT A/S
RelateIT A/S
Sagt helt kort, så er RelateIT en af landets største NAV-partnere, som leverer ambitiøse ERP-konsulentydelser til virksomheder med både nationale og internationale udviklingsbehov. Vi leverer også løsninger til din IT-infrastruktur, som sikrer jeres fremtidige drift og indfrier kravene til moderne IT. Men vi er meget mere end det. Hos RelateIT handler det om relationer. Gode relationer. Stærke relationer. Til hinanden og til vores kunder og samarbejdspartnere. Til dig.

Placering
Jernbanegade 1, 2. tv.
5000 Odense C
Logo: RelateIT A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.relateit.dk/


RelateIT A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.