Region Syddanmark
Job med mening
Region Syddanmark er den ambulance, der rykker ud, hvis du kommer akut til skade, og det er den behandling, du får, når du er syg. Vores største og vigtigste opgave er nemlig at drive et godt og effektivt sundhedsvæsen. Vi hjælper desuden borgere med psykiske eller fysiske handicaps gennem højtspecialiserede tilbud i psykiatrien og på bosteder.
Samtidig sørger vi for, at du kan tage en ungdomsuddannelse tæt på, hvor du bor, og vi støtter kulturprojekter. Hvert år er vi også med til at redde mere end 21 millioner kubikmeter syddansk drikkevand fra at blive forurenet.
Gode udviklingsmuligheder
Med flere end 24.000 medarbejdere er vi en af Danmarks største arbejdspladser. Geografisk strækker Region Syddanmark sig fra Padborg i syd til nord for Vejle – og fra Esbjerg i vest til Nyborg i øst. I Vejle midtby ligger regionshuset – regionens administrative centrum med ca. 700 administrative medarbejdere.
Bredden i vores opgaver og vores størrelse gør, at der er mange muligheder for at udvikle sig. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere.
Vi har gavn af ny viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – hvad enten det er i form af praktikpladser, studentermedhjælper-jobs eller projektskrivning. Er du nyuddannet, har vi helt sikkert også brug for dig.
Vil du vide mere om Region Syddanmark og vores jobmuligheder, kan du besøge job.regionsyddanmark.dk
Region Syddanmark - hurtigt overblik
7100 Vejle
Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?
Henter facebook feed...
Følg vores aktiviteter på LinkedIn.
Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.