Gør ansøgningen troværdig

Jobansøgningen er en kommende arbejdsgivers første indtryk af dig. Sørg derfor for, at indtrykket er troværdigt.

2020-01-17 15:19:00
Move On

Der er de dér personer, vi bare lytter til. Det kan være en politiker, en ekspert eller en kollega, der med sin tale og tilstedeværelse kan overbevise os om det, de siger. Fælles for dem er, at de alle fremstår troværdige. Troværdighed er altafgørende, når man skal overbevise andre om sit budskab. Skaber du troværdighed i ansøgningen, er du altså et skridt tættere på at overbevise din kommende arbejdsgiver om, at det er dig, der skal have en plads på kontoret.

Brug antikkens guldkorn

Når man taler om begrebet troværdighed, kan man ikke komme uden om den græske filosof Aristoteles. Allerede i det antikke Grækenland mente Aristoteles, at en taler kun kan overtale sit publikum ved at være troværdig – det han kaldte at have en god etos.

En god etos blev målt ud fra tre faktorer: talerens velvilje over for publikum (eunoia), talerens moralske egenskaber (areté) og talerens ’sunde dømmekraft’ (phonesis). Selvom Aristoteles’ teori er flere tusind år gammel, bliver hans tanke om etos stadig flittigt brugt af politikere, kommunikationsfolk og journalister.

Skab etos i jobansøgningen

Aristoteles’ etos-begreb er blevet oversat, analyseret og fortolket i århundreder. De tre etosfaktorer kan dog også være gavnlige at have i baghovedet på et overordnet plan. Oversætter vi de tre faktorer til jobansøgningen, skal du derfor søge for at:


1. Vise velvilje over for din modtager

Det er en god ide at vise din velvilje over for modtageren allerede i starten af din ansøgning. Det kan du gøre ved at forklare, hvorfor du gerne vil arbejde for lige præcis deres virksomhed. Her kan du for eksempel pege på interessante arbejdsområder eller virksomhedens værdisæt. Men pas på med ikke at overdrive rosen - alt med måde.


2. Vise dine kompetencer

En jobansøgning skal afspejle dine kompetencer. Du skal derfor vise faglig erfaring ved for eksempel at pege på, de konkrete styrker, dine tidligere job eller uddannelse har givet dig. Men du skal også vise social erfaring og situationsfornemmelse, for eksempel ved at beskrive, at du er vant til at indgå i samarbejde.


3. Vise du er et godt menneske

Det er vigtigt, at arbejdsgiveren ikke kun får et billede af dine kompetencer, men også får et indtryk af dig som person. Vis derfor, at du er et godt og moralsk menneske, der overholder gængse regler og ikke bruger ”beskidte kneb". Det kan du for eksempel gøre ved at være ydmyg, ærlig og sympatisk og undgå overdrivelser af egne evner og fine floskler. Frivilligt arbejde kan også vise, at du er et uselvisk menneske.


Læs mere:

I Aristoteles retorik, oversat af Thure Hastrup, Museum Tusculanum, 1996.

157.610 læsere
Opdateret d. 17.01.2020

Læs også...


Opfordret ansøgning
Du har fundet et stillingsopslag, som du bare MÅ søge, og nu gælder det om at pudse tastaturet af og få skrevet en god opfordret ansøgning. Her får du vores guide til, hvad der bør være i din ansøgning – og ikke mindst, hvordan du kommer til at fremstå som den uundværlige medarbejder.
Move On Career
HR-cheferne om opfordret ansøgning
Hvad skal en god ansøgning indeholde og hvilke fejl bør man holde ekstra øje med? HR-chefer fra nogle af Danmarks største virksomheder giver et bud.
Redaktionen, Move On Career
HR-cheferne om uopfordret ansøgning
Hvad er vigtigt at huske, når man skriver en uopfordret ansøgning? HR-chefer fra nogle af landets største virksomheder giver et bud!
Redaktionen, Move On Career
Jobansøgningen: hvad skal den gøre for dig?
Når du skriver en jobansøgning på baggrund af et jobopslag, er det fordi, du gerne vil have jobbet. Men hvad er egentlig det præcise formål med en ansøgning – hvordan skal den bringe dig nærmere en ansættelse? Vi har spurgt brandingekspert Ricki Nielsen og karriererådgiver Paula Taina-Nielsen.
Move On Career
Uopfordret ansøgning
Beskriv dit tilbud og din motivation meget konkret - og vær opmærksom på timingen, når du søger uopfordret!
Move On Career
Slut din ansøgning af med saft og kraft
Det første indtryk tæller. For mig tæller det sidste indtryk også. Læs her om to skabeloner for hvordan du afslutter din ansøgning
Kristian Jensen, DetGodeJob.dk
HPT